Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2311561_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-12-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPANB
Sagsnr.: 2017593
Dok. nr.: 1525874
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 520 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 520:
”Vil
ministeren redegøre for de sundhedsfaglige vurderinger af, hvordan ældre kan få
besøg i egen bolig på plejehjemmet på forsvarlig vis, herunder i julen, og baggrunden
for, hvorfor en negativ coronatest i sig selv ikke kan anvendes? Hvad er ministeren
kommentarer hertil?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist sige, at jeg ville ønske, at vi kunne indgå en våbenhvile med
COVID-19 hen over julen, så både de ældre og vi andre kunne få et pusterum og en
traditionel jul. Det savner vi
og det trænger vi til. Men vi må stadig være forsigtige,
også i julen.
Sundhedsmyndighederne har vurderet, at reglerne om påbud om besøgsrestriktioner
kunne justeres og gøres mere fleksible, så beboerne som udgangspunkt får mulighed
for at få besøg fra både den nærmeste pårørende og to yderligere nære pårørende
(dog maks. to ad gangen) i den del af boligen, som de selv råder over. Denne ændring
er gennemført og trådt i kraft den 17. december 2020.
./.
Jeg skal derudover henvise til min samtidige besvarelse af SUU alm. del spørgsmål
388.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Anne Bækgaard