Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-01-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 2018704
Dok. nr.: 1538363
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. december stillet følgende spørgs-
mål nr. 515 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 515:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse om sygeplejeforløb, jf. SUU alm. del
–
bilag
165, og herunder oplyse, hvordan man kan sikre, at borgerne ikke kommer i klemme
mellem systemerne samt får den rette behandling?”
Svar:
Jeg har ikke grundlag for at kommentere på den konkrete sag, der er omtalt i bilaget,
men jeg kan generelt oplyse, at det til en hver tid vil være kommunerne og regio-
nerne, der skal sikre, at den enkelte borger modtager den behandling i sundhedsvæ-
senet, som borgeren har behov for, uanset om der er tale om en opgave i den kom-
munale hjemmesygepleje eller sygehusbehandling.
Kommunerne er således efter sundhedsloven ansvarlige for, at der ydes vederlagsfri
hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Kom-
munalbestyrelsen skal i den forbindelse sikre, at udøverne af hjemmesygeplejen har
adgang til almindeligt anvendte plejehjælpemidler, således at den behandling som
lægen har ordineret, umiddelbart kan iværksættes.
Hvis en patient derimod er i behandling på sygehuset, er det regionens ansvar at yde
den behandling, patienten har behov for og afholde udgifterne hertil. Også hvis syge-
husbehandlingen foregår i hjemmet.
Afgrænsningscirkulæret definerer, hvornår et givent redskab kategoriseres som et
behandlingsredskab, hvortil regionen afholder udgiften, og hvornår et givent redskab
kategoriseres som et hjælpemiddel, hvortil udgiften i en række tilfælde afholdes af
kommunen.
Det fremgår af afgrænsningscirkulæret, at i tilfælde, hvor der
opstår tvivl om, hvilken myndighed der er ansvarlig for betaling af et nødvendigt be-
handlingsredskab eller hjælpemiddel, som skal betales af regionen eller kommunen,
er det vigtigt, at tvivlen ikke kommer borgeren til skade. Den myndighed, der har tæt-
test kontakt med borgeren, skal i givet fald umiddelbart levere det nødvendige be-
handlingsredskab eller hjælpemiddel til borgeren, hvorefter betalingsspørgsmålet må
afklares efterfølgende mellem regionen og kommunen.
Borgere skal derfor ikke opleve at komme i klemme mellem region og kommune, når
der er et behov for at få udleveret et nødvendigt behandlingsredskab eller hjælpe-
middel.