Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-01-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMOST
Sagsnr.: 2018696
Dok. nr.: 1525169
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 509 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 509:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvornår og hvordan den enkelte dansker vil blive in-
formeret om, hvor og hvornår vedkommende skal vaccineres.”
Svar:
Vaccinationsplanen er inddelt i to overordnede faser: Fase 1, hvor vaccinen vil blive
udrullet fra centralt hold til nøje udvalgte målgrupper, og fase 2, hvor vaccinen vil
blive rullet decentralt ud. De to faser er yderligere inddelt i mere detaljerede under-
faser.
Den konkrete information der gives til den enkelt borger om, hvornår og hvordan
vedkommende vil blive vaccineret vil afhænge af hvilken fase og underfase, borgeren
bliver vaccineret som en del af. Således vil plejehjemsbeboere generelt tilbydes vacci-
nation på deres plejehjem, og dele af sundheds- og plejepersonalet vil kunne mod-
tage vaccination på deres arbejdsplads. Andre vil skulle vaccineres via vaccinations-
centrene eller via deres praktiserende læge.
Personer, der tilbydes vaccination mod COVID-19 på et vaccinationscenter, modtager
en invitation via Digital Post. Personer, der tilbydes vaccination via deres arbejdsplads
vil modtage information fra deres arbejdsgiver. Ligeledes vil personer, der tilbydes
vaccination på plejehjem eller i satellitenheder (personer, der ikke er mobile) mod-
tage information fra deres kommune.
Invitationen, der sendes via Digital Post, vil indeholde information om vaccination
mod COVID-19, herunder om tidsbestilling, hvor der kan læses mere om vaccination
og hvem der skal kontaktes, hvis der er yderligere spørgsmål. Personer der er undta-
get fra digital post vil modtage brevet med posten.
Der er desuden udsendt et brev via Digital Post til alle borgere over 18 år, der har
dansk cpr-nummer, med generel information om vaccination mod COVID-19. For per-
soner, der ikke kan modtage digital post, fx hvis de ikke har et dansk cpr-nummer, vil
brevet blive tilgængeligt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Borgere der har fra-
meldt digital post modtager almindeligt brev. Brevet vil ligeledes blive oversat til en
række sprog og vil distribueret til relevante grupper. Brevet indeholder information
om, hvilke målgrupper, der tilbydes vaccination i første omgang, og hvor borgerne
kan finde mere information om vaccination mod COVID-19.