Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2327345_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-01-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2018814
Dok. nr.: 1576043
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. december 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 507 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 507:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at kommunerne registrere bekymringshenvendelser lo-
kalt, f.eks. fra plejehjemspårørende, så det sikres,
at der bliver ha dlet på disse?”
Svar:
Jeg har anmodet Kommunernes Landsforening om bidrag til besvarelsen, der har op-
lyst følgende:
”Ko
u er e odtager løbe de he ve delser fra borgere og deres pårøre de ved-
rørende forhold og udførsel af daglig pleje og omsorg.
Det er dog vigtigt at skelne mellem daglig kommunikation og egentlige klager og/eller
bekymringshenvendelser. Størstedelen af kommunikationen mellem medarbejdere
og borgere samt evt. deres pårørende vil i praksis foregå i almindelig daglig dialog i
forhold til at få forventningsafstemt og tilpasset indsatsen til borgerens evt. mere
konkrete ønsker.
I denne dialog kan borgeren samt pårørende evt. udtrykke utilfredshed med speci-
fikke forhold, som der findes en løsning på i samarbejde. Evt. iværksatte handlinger
m.v. vil kunne fremgå af omsorgsjournalen.
En egentlig klage eller bekymringshenvendelse kan finde vej til kommunen ad flere
indgange. Den kan være rettet direkte til den enkelte driftsenhed, til den kommunale
forvaltning eller til det politiske niveau i kommunen. Det er ligeledes meget forskel-
ligt, hvad klagerne eller bekymringshenvendelserne kan omhandle
og derfor vil det
også bero på en konkret vurdering fra sag til sag, hvordan den enkelte klage eller be-
kymringshenvendelse bør håndteres.
Som udgangspunkt forsøges klager og bekymringshenvendelser løst ved dialog. Flere
kommuner har udtrykt at have praksis for at invitere borgerne og evt. relevante pårø-
rende ind til et dialogmøde, hvor problemstillingen drøftes og der forsøges at finde
en fælles forståelse. Hvis klagen eller bekymringshenvendelsen er sendt direkte til
forvaltningen eller det politiske niveau, vil driftsenheden, som klagen eller bekym-
ringshenvendelsen omhandler, ligeledes blive hørt.
Alt efter hvad opfølgningen på en given klage eller bekymringshenvendelse
har vist, foretages en vurdering af, hvilke handlinger og tiltag, som evt. bør
igangsættes for at imødekomme problemstillingen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 507: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne registrere bekymringshenvendelser lokalt, f.eks. fra plejehjemspårørende, så det sikres, at der bliver handlet på disse, til sundheds- og ældreministeren
Hvis klagen eller bekymringshenvendelsen er anonym, kan kommunerne i sagens na-
tur ikke indgå i en dialog med personen eller evt. pårørende, som har indsendt klagen
og må derfor håndtere henvendelsen på anden vis, fx ved at tage på besøg til om-
talt driftsenhed m.v.
Alle skriftlige henvendelser sendt til forvaltning eller politisk niveau journaliseres
og vil som udgangspunkt ligeledes blive besvaret skriftligt. I forhold til praksis for
driftsenheder, vil denne afhænge af klagen eller bekymringshenvendelsens karakter,
jf. tidligere beskrivelse af daglig dialog. Ofte vil klager eller bekymringshenvendelser
sendt til forvaltning eller politisk niveau være af en anden karakter end den daglige
dialog i drifte .”
Jeg kan henholde mig til Kommunernes Landsforenings bidrag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Cecilie Salejärvi Pedersen
Side 2