Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2303090_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-12-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMOST
Sagsnr.: 2015235
Dok. nr.: 1501366
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 49 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 49:
”Ministeren
bedes, per region, opgøre, hvor lang ventetiden er hos de praktiserende
øjenlæger - både generelt og hvis der er mistanke om våd AMD?
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra
Danske Regioner, som oplyser følgende:
”Ventetid til praktiserende øjenlæge opgøres i forhold til en ikke akut 1. konsultation.
Ventetiden opgøres ikke særskilt for enkelte diagnoser. Ventetiden for den enkelte
patient fastsættes på baggrund af en faglig visitation i forbindelse med patientens
kontakt til øjenlægepraksis. Som en del af den faglige visitation indgår en vurdering
af, hvor akut patientens situation er.
De gennemsnitlige ventetider hos de praktiserende øjenlæger er ca. 18 uger i Region
Hovedstaden, 33 uger i Region Sjælland, 22,5 uger i Region Syddanmark, 25 uger i Re-
gion Midtjylland og 40 uger i Region Nordjylland. De oplyste ventetider er et øjebliks-
billede. Subakutte eller akutte patienter ses langt hurtigere, idet de indberettede
ventetider alene opgøres i forhold til ikke-akutte patienter. Ventetiderne for praktise-
rende øjenlæger kan findes på sundhed.dk.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Morten Strand