Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-04-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2018420
Dok. nr.: 1676011
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 486 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Ander-
sen (SF).
Spørgsmål nr. 486:
”Vil
ministeren redegøre for personalesammensætningen på landets fødeafdelinger
og barselsafdelinger samt svare på, om ministeren mener, at det er problematisk i
forhold til ulighed i sundhed, at hospitaler som Skejby har social- og sundhedsassi-
stenter som hjælpepersonale til jordemødrene under fødsler, imens jordemødre ar-
bejder alene under fødsler på andre hospitaler?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag
fra Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til.
Danske Regioner har oplyst følgende:
”Danske
Regioner har været i dialog med regionerne, som i bedst muligt omfang har
bidraget med opgørelser over personalesammensætningen på landets fødeafdelin-
ger. Helt generelt er det dog vanskeligt at foretage en præcis opgørelse af antal an-
satte ved enkelte afsnit/funktioner, da mange ansatte varetager opgaver på tværs af
organisatoriske enheder og funktioner inden for en given afdeling, f.eks. på tværs af
obstetrisk ambulatorium, jordemoderkonsultation, fødeafsnit, barselsafsnit mv. Læ-
ger er af samme årsag udeladt, da de i særlig grad ofte er ansat i hele den Gynækolo-
gisk-Obstetriske afdeling og ikke udelukkende på fødeafdelingen, som fx jordemødre
typisk er det.
Hertil kommer, at de enkelte fødeafdelinger er forskelligt organiseret, og at der er
mange lokale forhold af betydning for den konkrete personalesammensætning. Tal-
lene herunder bør derfor bruges og fortolkes med varsomhed.
Overordnet kan Danske Regioner oplyse, at fødeafdelingerne anvender SOSU-assi-
stenter der, hvor det ud fra den lokale opgaveorganisering giver sundhedsfaglig me-
ning og ud fra hensynet til en hensigtsmæssig brug af de samlede personaleressour-
cer.
Tabel 1: Personalesammensætningen på fødeafdelingerne i Region Hovedstaden
(fuldtidsstillinger)
Jordemødre
Amager og Hvidovre
Hospital
Herlev og Gentofte
Hospital
160,3
116,5
SOSU-personale
19,1
22,2
Sygeplejersker
95,5
83,0