Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2315381_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-01-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLRNI
Sagsnr.: 2018669
Dok. nr.: 1521218
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 480 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 480:
”Vil
ministeren oplyse, om ministeren er enig med professor Kjeld Møller Pedersen,
når han i Ugeskrift for Læger den 12. oktober 2020 kalder ordningen med
kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet for matadorpenge og skriver, at
den ikke har nogen virkning
”21
milliarder kroner flyttes hvert år virkningsløst
rundt mellem kommuner og regioner”
?
Og vil ministeren oplyse, om ministeren
ligeledes er enig med professor Jacob Kjellberg, der har samme kritiske vurdering
af den kommunale medfinansiering i et blogindlæg fra VIVE den 26. november
2019
”Er
det tid til at lægge den kommunale medfinansiering i graven?”
https://www.vive.dk/da/udgivelser/er-det-tid-til-at-laegge-den-kommunalemedfi-
nansiering-i-graven-14464/https://ugeskriftet.dk/nyhed/21-milliarder-kroner-flyttes-
hvert-ar-virkningslost-rundtmellem-kommuner-og-regioner
Svar:
Hensynet med den kommunale medfinansiering (KMF) har været et ønske om et ge-
nerelt styrket kommunalt fokus på forebyggelse- og plejeopgaven i kommunerne.
Således fremgik i evalueringen fra 2015, at alle kommuner fremhæver eksplicit, at
KMF har medvirket til at få sundhedsområdet placeret på den kommunale dagsorden
som et væsentligt og relevant kommunalt område. Årsagen angives helt entydigt at
være, at sundhedsområdet med KMF er blevet en markant post i det kommunale
budget. I flere kommuner er sundhedsområdet, inklusive KMF, således det tredje til
fjerde største udgiftsområde i kommunen. Det angives derfor gennemgående, at KMF
på den baggrund har haft betydning for, at forebyggelse og sundhed nu fylder mere i
den kommunale bevidsthed end tidligere. Der er på den baggrund kommet betyde-
ligt, især politisk, men også administrativt fokus på området lokalt i kommunerne.
Det fremgik endvidere af evalueringen, at den kommunale administration har udvik-
let sig siden ordningens introduktion i 2007, og den har i højere og højere grad indret-
tet sig efter det forhold, at incitamenterne ved KMF for kommunerne alene er et sup-
plerende økonomisk incitament, og ikke et direkte finansieringselement af nye ind-
satser og konkret tiltag.
Endelig fremgik af evalueringen, at nogle kommuner har tilkendegivet, at de i sti-
gende grad oplever, at de ikke kan påvirke alle dele af sygehusaktiviteten gennem fo-
rebyggelse. Dette synes at have betydet en aftagende effekt af KMF som motive-
rende faktor i kommunerne. Et element heri synes at være stigende forståelse af
sammenhæng mellem kommunal indsats og gennemslaget på KMF, som der har visse
fælles træk med fx overførselsudgifter (og dermed ikke ses som fuldt styrbart med
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om, hvilken direkte effekt den kommunale medfinansiering har på kommunernes sundhedsindsats, til sundheds- og ældreministeren
en-til-en sammenhæng mellem konkrete kommunale indsatser og medfinansierin-
gen).
For at understøtte kommunal budgetsikkerhed har den kommunale betaling været
låst svarende til budgetterne siden 2019, og understøtter for nærværende dermed
ikke hensynet om at understøtte et generelt styrket kommunalt fokus på forebyggel-
ses- og plejeopgaven i kommunerne, jf. også bemærkninger fra både professor Kjeld
Møller Pedersen og professor Jacob Kjellberg.
Med aftalen mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi for 2021 er lagt
op til at drøfte en ny model for KMF.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mads Hansen
Side 2