Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-01-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLRNI
Sagsnr.: 2018669
Dok. nr.: 1521253
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 482 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 482:
”Vil
ministeren oplyse, hvor store udgifter (årsværk og mio. kr.) kommuner og
regioner i dag afholder til administration af den kommunale medfinansiering af
sundhedsvæsenet?
”
Svar:
Sundheds- og ældreministeriet er ikke bekendt med konkrete opgørelser over omfan-
get af den generelle administration af den kommunale medfinansiering af sundheds-
væsenet.
Administrationen omfatter månedlig afregning af et samlet beløb i hver kommune og
region. Det drejer sig således om 98 + 5 beløb, som skal kontrolleres og bogføres må-
nedligt. Selve opgørelsen af det månedlige beløb foretages af Sundhedsdatastyrelsen,
der årligt anvender under ét årsværk til opgaven. Herudover er der administration
forbundet med den almindelige budgetproces og regnskabsaflæggelse i kommuner
og regioner, samt en revision. Det skal dog bemærkes, at den særlige revision har ka-
rakter af en generel revision af de regionale indberetninger til Landspatientregisteret.
Landspatientregistret anvendes bredt til såvel forskning, planlægning og statistikpro-
duktion og styring af sundhedsvæsenet, og således ikke alene til brug for administra-
tionen af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mads Hansen