SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/10-20 om sikring af faglig kompetent behandling og trygge rammer på landets fødeafdelinger og neonatalafsnit, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSIST

Koordineret med:

Sagsnr.: 2013378

Dok. nr.: 1432483

Dato: 20-10-2020

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundheds- og Ældreudvalget, Folketinget, tirsdag d. 20. okt. kl. 14.00 – 15.00]

Besvarelse af samråd A+L om fødeafdelinger og

neonatalafsnit

Samrådsspørgsmål A: Hvad vil ministeren gøre for at sikre,

at alle børn får faglig kompetent behandling og forældrene

en tryg oplevelse på alle landets fødeafdelinger – og

neonatalafsnit – således at sager, som dem vi har set på

Odense Universitetshospital og beskrevet i artiklen ”Skarp

kritik af sygehusafdeling med for tidligt fødte: ’Jeg havde

bare lyst til at skrige højt” fra DR.dk den 17.september 2020

ikke gentager sig andre steder?

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/skarp-kritik-af-

sygehusafdeling-med-tidligt-foedte-jeg-havde-bare-lyst-

til?cid=newsletter_nb_dr-p4fyn_20200917152839

Samrådsspørgsmål L: Hvad kan ministeren oplyse om

regeringens nye prioriteringer i det af regeringen fremlagte

forslag til finanslov for 2021 fsva. fødeafdelinger og

svangreomsorg - og hvordan manglende prioritering står i

kontrast til socialdemokraternes valgløfter på området?

***

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 20/10-20 om sikring af faglig kompetent behandling og trygge rammer på landets fødeafdelinger og neonatalafsnit, til sundheds- og ældreministeren

Tak for spørgsmålene, som jeg i det følgende vil besvare

samlet.

Jeg tror, at vi alle sammen kan blive enige om, at det skal

være trygt og sikkert at føde på de danske fødeafdelinger. Og

der er i høj grad brug for at sætte fokus på forhold for

gravide og fødende. Derfor prioriterer regeringen også

fødselsområdet højt. Det vender jeg tilbage til.

Først vil jeg knytte et par kommentarer til den konkrete

afdeling og den tilsynssag, der nævnes i artiklen, som

samrådsspørgsmål A henviser til.

Neonatalafdeling H 56 på Odense Universitetshospital er et

særligt afsnit, hvor børn, der har brug for akut behandling

efter fødsel, indlægges, ofte sammen med deres mor og far.

Det kan være for tidligt fødte børn, men det kan også være

børn, der indlægges akut af andre årsager.

En neonatalafdelings fornemmeste opgave er at sikre alle

nyfødte og deres forældre den bedst mulige start som ny

familie. På trods af deres akutte indlæggelse og de følelser,

der kan følge med en sådan, skal familierne føle sig trygge

ved den behandling, de får. Det stiller store krav til de

ansatte.

Side 2

Mit ministerium har fra Beskæftigelsesministeriet indhentet

oplysninger om det tilsyn, Arbejdstilsynet har gennemført på

neonatalafdelingen på Odense Universitetshospital.

Arbejdstilsynet har besøgt afdelingen 4 gange i sommer -

den 2. juni, den 17. juni, den 19. juni og den 25. juni 2020.

Tilsynsbesøget skete efter normal procedure for tilsyn med

det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet gav efter besøget afdelingen to påbud.

Afdelingen skal 1) træffe nødvendige foranstaltninger

vedrørende

psykisk førstehjælp

ved risiko for traumatiske

hændelser og 2) sikre, at

høje følelsesmæssige krav

i arbejdet

ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed.

Påbuddet om psykisk førstehjælp skal efterkommes senest

den 15. december 2020. Og afdelingen skal give

Arbejdstilsynet besked om, hvordan påbuddet er

efterkommet, den 22. december i år.

Påbuddet om, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke

forringer de ansattes sikkerhed og sundhed, skal efter-

kommes senest den 1. juni 2021. Og afdelingen skal give

besked til Arbejdstilsynet om, hvordan påbuddet er

efterkommet, den 8. juni 2021.

Til brug for samrådet har ministeriet desuden via Region

Syddanmark indhentet en udtalelse fra Odense

Universitetshospital (OUH) om, hvordan sygehuset følger op

på sagen. OUH har oplyst, at der er ledelsesmæssig

opmærksomhed på forbedring af arbejdsmiljøet, og at der er

sat en række initiativer i gang i afdelingen:

Side 3

- Der er blandt andet udarbejdet en ny retningslinje, som

skal sikre et mere systematisk opfølgning ovenpå

psykisk belastende hændelser som dødsfald eller svære

patientforløb.

- Der vil blive arbejdet mere systematisk med oplæring,

uddannelse og kompetenceudvikling af såvel nye som

erfarne medarbejdere.

- Der skal være fokus på vagtplanlægning og

skemalægning af pauser. Det vil blive kortlagt, om

nogle arbejdsopgaver kan flyttes til andre

medarbejdergrupper, og om samarbejdet internt i

afdelingen i pressede situationer kan styrkes.

- Der bliver en tættere kontakt mellem ledelsen og den

enkelte medarbejder og større opmærksomhed fra

ledelsen på den enkelte medarbejder og evt.

problemstillinger i hverdagen.

- Der samarbejdes desuden med en

organisationspsykolog om systematisk

kommunikationen i afdelingen.

Initiativer som skal forebygge, at en lignende situation opstår

på afdelingen igen.

Side 4

Jeg kan også oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed har

oprettet en såkaldt oplysningssag om forholdene på

Neonatalafsnittet på OUH. Når styrelsen får informationer,

som stiller spørgsmålstegn ved patientsikkerheden et sted i

sundhedsvæsenet, starter styrelsen en oplysningssag. Hvis

forespørgslen så giver anledning til bekymring for

patientsikkerheden, indledes en tilsynssag. For at undersøge

sagen bedst muligt kan styrelsen blandt andet bede om en

udtalelse, journalmateriale eller en redegørelse, inden der

træffes en afgørelse.

Styrelsen har således anmodet Odense Universitetshospital

om en udtalelse om de forhold i Arbejdstilsynets rapport,

som kan have betydning for patientsikkerheden.

Styrelsen undersøger, hvorledes nyansatte introduceres og

oplæres i deres arbejdsopgaver og i afdelingens instrukser,

hvordan akutberedskabet er organiseret på afsnittet, og

hvordan det sikres, at rette faglige kompetencer er til

rådighed i alle vagtlag.

Styrelsen for Patientsikkerhed modtog svar fra Odense

Universitetshospital den 7. oktober 2020.

Styrelsen har fundet behov for uddybning af svaret og har

desuden bedt Odense Universitetshospital om at indsende en

handleplan for, hvorledes nyansatte introduceres og oplæres i

deres arbejdsopgaver og i afdelingens instrukser.

Odense Universitetshospital skal besvare styrelsens

uddybende spørgsmål og indsende en handleplan den 23.

oktober 2020. [14-dages frist til besvarelse]

Side 5

Styrelsen vil herefter vurdere, om det indkomne svar giver

anledning til et reaktivt tilsyn eller andre tilsynsmæssige

tiltag.

Der er således både hos ledelsen på Odense

Universitetshospital, Arbejdstilsynet og Styrelsen for

Patientsikkerhed stort fokus på forholdene på

neonatalafsnittet. Og de følger op på sagen.

[Behandling på landets fødeafdelinger – flere midler og

1000 sygeplejersker]

I det følgende vil jeg redegøre for regeringens prioritering af

sundhedsvæsenet, herunder fødselsområdet.

Danmark er generelt et af de lande i verden, hvor det er

sikrest for kvinder at føde - vurderet på faktorer som mødre-

og spædbarnsdødelighed - men også på komplikationer og

indgreb under fødslen.

Hvert år fødes ca. 60.000 børn i Danmark. De fleste af dem

kommer til verden på en tryg fødestue med hjælp fra en

dygtig og nærværende jordemoder. Men nogen oplever at

føde på en afdeling med travlhed, hvilket kan opleves som

utrygt.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, og jeg vil gerne

understrege, at det er vigtigt for regeringen, at

alle

nybagte

mødre og deres nyfødte børn kan få en tryg og god start.

Regeringen har derfor som prioritet at forbedre vilkårene for

de fødende.

Side 6

Regeringen har, siden den tiltrådte, haft fokus på at sikre

sundhedsvæsenet et solidt økonomisk fundament at stå på og

ressourcer til mere personale. For der løbes stærkt – og også

for stærkt - flere steder i vores sundhedsvæsen.

Med finansloven for 2020 prioriterede regeringen 1,1 mia.

kr. til sundheds- og ældreområdet i 2020 og 1,4 mia. kr. i

2021. En del af disse midler - 300 mio. kr. i 2020 og 600

mio. kr. fra 2021- skal gå til at ansætte 1.000 flere

sygeplejersker på de offentlige sygehuse. 1.000

sygeplejersker som kan være med til at sikre god behandling

og trygge rammer på landets sygehuse – også på

fødeafdelingerne.

Disse midler ligger i forlængelse af økonomiaftalerne for

2020, som løftede regionernes økonomi med ca. 1,5 mia. kr.

og kommunernes med 1,7 mia. kr. i forhold til 2019. Og i

økonomiaftalen med regionerne for 2021 løftes

sundhedsområdet med yderligere godt 1,3 mia. kr. i forhold

til 2020, og i økonomiaftalen med KL løftes kommunernes

økonomi for 2021 med 1,5 mia. kr. i forhold til 2020.

Det er markante løft, som lægger en solid bund under

velfærden.

Med Finanslovsforslaget for 2021 har regeringen desuden

lagt op til at prioritere yderligere over 300 mio. kr. i 2021 til

indsatser i sundhedsvæsenet.

Side 7

Men økonomi gør det ikke alene. En god fødselsoplevelse

kræver også en høj faglig kvalitet og stærkt tværfagligt

samarbejde.

[Sundhedsstyrelsens anbefalinger]

Sundhedsstyrelsen er aktuelt i gang med at udarbejde

”Anbefalinger til organiseringen af fødeområdet”.

Og Sundhedsstyrelsen er ved at revidere ”Anbefalingerne for

svangreomsorgen”.

Endelig har Sundhedsstyrelsen for nylig offentliggjort nye

anbefalinger for organiseringen af den akutte

sundhedsindsats, som også omhandler akutindsats i forhold

til kvinder i fødsel.

[Sundhedsreform]

Det vil være en prioritet i regeringens aftale om en

sundhedsreform, at kvaliteten og forebyggelsen i

sundhedsvæsenet styrkes. Og at forholdene for patienter,

herunder vilkårene for fødende, forbedres.

Det fremgår af det politiske forståelsespapir mellem

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten,

”Retfærdig retning for Danmark” - og det agter regeringen

naturligvis at holde fast i.

Side 8

Derudover fremgår det af Socialdemokratiets sundhedsudspil

”Tid til omsorg – mennesket før systemet”, at vi vil ”have, at

alle nybagte mødre kan blive på sygehuset eller et

barselshotel, til de er parate til at komme hjem”. Derfor

foreslår vi, at ”nybagte mødre skal have ret til at blive på

sygehuset eller et barselshotel i to dage” og vi ”vil drøfte den

konkrete udmøntning med regionerne”. Også det agter

regeringen naturligvis at holde fast i.

Regeringen har meldt ud, at vi vil sætte gang i en åben og

inddragende proces om forbedringer i sundhedsvæsenet. Og

næste år vil vi forhandle med folketingets partier om en bred

aftale om en sundhedsreform.

[Afrunding]

Så for at runde af: Jeg anerkender fuldt ud den utryghed og

alvorlige situation, som familien i artiklen fra DR.dk giver

udtryk for. Men hæfter mig samtidig ved, at regionen har

taget en række konkrete tiltag for at rette op på forholdene i

den konkrete situation beskrevet i artiklen. Arbejdstilsynet

følger op på, om de påbud, der er givet, efterkommes. Og

Styrelsen for Patientsikkerhed følger op på, om der er

forhold i Arbejdstilsynets rapport, der har betydning for

patientsikkerheden.

Men der er behov for generelt at have fokus på forholdene

for de fødende. Og med de midler, regeringen har tilført

sundhedsområdet, og de faglige anbefalinger, der er kommet

og er på vej fra Sundhedsstyrelsen, mener jeg, at der er et

solidt fundament for det videre arbejde med at forbedre

vilkår for gravide, fødende, nybagte mødre og deres nyfødte,

så familierne sammen kan få en tryg og god start på livet.

Side 9

Tak for ordet.

Side 10