Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-01-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSIKO
Sagsnr.: 2019171
Dok. nr.: 1532919
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 479 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 479:
”Ministeren
bedes redegøre for, om man kan nægte en ældre hjemmehjælp, fordi
man vurderer, at den ældre er for besværlig, samt redegøre for, hvornår man har ret
til hjemmehjælp.”
Svar:
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjemmehjælp til personer, som på grund af mid-
lertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-
blemer ikke selv kan udføre opgaverne. En ældre borger kan ikke nægtes hjemme-
hjælp, fordi vedkommende er for besværlig.
Klage over den tilbudte hjemmehjælp kan rettes til kommunalbestyrelsen i den på-
gældende kommune. Hvis borgeren er uenig i kommunens afgørelse om hjemme-
hjælp, er det således muligt at klage over afgørelsen inden for 4 uger. Herefter skal
kommunen genvurdere sin afgørelse inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Fastholder
kommunen sin afgørelse, videresender kommunen klagen til Ankestyrelsen, der tager
stilling til afgørelsen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Kodahl