Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2316889_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-01-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 2017660
Dok. nr.: 1518574
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 477 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 477:
Deler ministeren det udgangspunkt, at det skaber utryghed blandt familier til kræft-
ramte børn og personale i Odense, Aalborg og Aarhus, at der er lange udsigter i for-
hold til en afklaring af, hvorvidt børneonkologien skal centraliseres i København - i
bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvordan ministeren vil skabe tryghed og
ro?”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at jeg har stor forståelse for den utryghed, som denne sag
kan have medført for kræftramte børn og deres familier. Det må der ikke herske no-
gen tvivl om, og det er vigtig for mig, at der tages bedst muligt hånd om kræftramte
børn og deres familier i hele landet. Børn, der rammes af kræft, fortjener den bedste
behandling, uanset hvor i landet de bor.
Derfor vil jeg også gerne orientere om, at Sundhedsstyrelsen har oplyst mig om, at de
ikke arbejder efter en model, hvor al udredning og al behandling foregår ét sted i lan-
det. Styrelsen har også oplyst mig om, at uanset hvilken model, styrelsen lander på,
vil tilbud om nærhed i behandlingen være en naturlig del af løsningen, der hvor det
ikke påvirker kvaliteten.
Det håber jeg kan være til at skabe tryghed og ro for kræftramte børn og deres fami-
lier.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Louise Steiner Bruun