Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-11-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 2015664
Dok. nr.: 1477250
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 163 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 163:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 27. oktober 2020 fra Region Nordjylland,
Region Midtjylland og Region Syddanmark om organisering af børneonkologien i Dan-
mark, jf. SUU alm. del - bilag 56. ”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen har i henhold til sundhedsloven til opgave at fastsætte special-
funktioner i sygehusvæsenet og deres placeringer på sygehuse med henblik på at
sikre høj faglig kvalitet i behandlingen og helhed i patientforløbene. Dette sker gen-
nem de af Sundhedsstyrelsen udmeldte specialevejledninger for hvert enkelt speci-
ale. Tilsammen udgør disse den samlede specialeplan.
Formålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen og
helhed i patientforløbene under hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse. Speciale-
planlægningen skal fremme den nødvendige opbygning og vedligeholdelse af eksper-
tise, forskning og udvikling samt uddannelse med henblik på fortsat udvikling af sund-
hedsvæsenets ydelser.
Specialeplanlægningen skal sikre planlægning, koordination og samarbejde mellem
sundhedsvæsenets parter og derigennem sikre, at der kan tilbydes specialiseret be-
handling med den nødvendige kapacitet, forsyningssikkerhed og tilgængelighed på
landsplan.
Ifølge sundhedslovens § 208 fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til specialfunktioner
på regionale og private sygehuse og godkender placeringen af specialfunktioner på
sygehusene. Sundhedsstyrelsen har dermed den lovgivningsmæssige kompetence til
at oprette og nedlægge specialfunktioner, samt til at tildele og fratage godkendelser
af varetagelsen af specialfunktioner.
Sundhedsstyrelsen skal sikre, at den gældende specialeplanlægning er tidssvarende,
relevant og dækkende. Det betyder, at specialeplanen revideres med mellemrum
samt, at Sundhedsstyrelsen løbende ser på enkeltområder, hvor den faglige udvikling
eller udviklingen i befolknings- eller patientgrundlag tilsiger, at specialeplanen på det
pågældende område bør revideres.