SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 8/12-20 om konsekvenser for borgere med demens under corona-pandemien, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Den 8. december, lokale 1-133, Sundheds- og Ældreudvalget]

Samrådsspørgsmål Å

Ministeren bedes i forlængelse af bl.a. Alzheimerforeningens rapporter ”Corona

livet med demens derhjemme” og ”Kommuner forbyder ulovligt

plejehjemsbeboerne at kramme deres nærmeste” svare på følgende spørgsmål:

a. Hvad er ministerens kommentarer til, at den kommunale nedlukning har betydet

varige skader hos borgere med demens, således at det fysiske helbred hos hver

tredje er blevet forværret?

b. Hvad er ministerens kommentarer til, at nedlukningen har ført til forøget

ensomhed hos både borgere med demens og deres nære pårørende?

c. Hvordan kan man arbejde mere målrettet på at opretholde en rimelig normal

hverdag både i hjemmeplejen og i de kommunale demenstilbud og på

plejehjemmene og plejecentrene, så man kan forhindre, at borgere med demens

ikke bliver mere syge, og nære pårørende bliver totalt nedslidt, som følge af flere

konflikter og manglende kommunale tilbud?

d. Hvordan vil ministeren sikre, at ældres trivsel og grundlovssikrede ret til at

modtage besøg i eget hjem tilsikres i forbindelse med de besøgsrestriktioner, der

som følge af corona-smitten er udrullet på landets plejehjem og plejecentre?

e. Hvordan kan pårørende til både til beboere på plejehjem og hjemmeboende

borgere med demens og nære pårørende få samme testtilbud som de ansatte, så

man kan imødegå evt. smitte?

f. Hvordan kan man reducere antallet af forskellige medarbejdere, som en ældre

sårbar borger er i kontakt med, så risikoen for smitte kan reduceres?

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 462: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 8/12-20 om konsekvenser for borgere med demens under corona-pandemien, til sundheds- og ældreministeren

Tak for det, og jeg vil også sige mange tak. Ikke kun for det

her samrådsspørgsmål, men også til Kirsten Normann fra SF

for hele vejen igennem den her sundhedskrise og selvfølgelig

have fokus på at gøre det, der skal til, men også have fokus

på de konsekvenser og afbøde de konsekvenser og tage dem

i opløbet, som de får for vores ældre medborgere og ikke

mindst mennesker med demens. Og der bliver spurgt til at

starte med fra Kirsten Normanns side til en af

Alzheimerforeningens publikationer - her netop om deres

undersøgelse og den kommer jeg ind på senere i min

besvarelse, men

eg vil lige starte med det, der er

samrådsspørgsmål D. Så lidt mere det generelle billede på

besøgsrestriktioner som følge af coronasmitten på landets

plejehjem og plejecentre.

Og også i relation til det, som bliver begrundet her til slut.

Nemlig den juletid vi står overfor.

Udgangspunktet er generelt, at der siden sommer har været

åbnet op for besøg på plejehjem.

Men når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme

udbredelse af COVID-19, så kan Styrelsen for

Patientsikkerhed udstede et midlertidigt påbud om

besøgsrestriktioner eller besøgsforbud, når de vurderer, at

der er behov for det og det har de jo vurderet mange steder i

høj grad.

Side 2

Desværre står vi nu i en situation, hvor smitten er så udbredt,

at det netop har været nødvendigt at udstede en række af

disse påbud om besøgsrestriktioner og besøgsforbud nogle

steder også. I den forbindelse, der skal jeg understrege, at det

er meget vigtigt, at der fortsat gøres alt, hvad der er muligt

for ikke at få smittekæder ind på vores plejehjem. Det har,

vil få og kan have fatale konsekvenser. Der er ingen tvivl

om, at plejehjemsbeboere er en sårbar gruppe.

Men der er også opmærksomhed på, at kontakten med

pårørende er så afgørende vigtig. Derfor vil jeg til start her

ridse reglerne op. Jeg mener også, at vi har haft eksempler

på, at flere forskellige ordførere - i flere forskellige

sammenhænge også af nogle medier - har rejst eksempler på

det man kan kalde overimplementering, hvor man nogle

steder lokalt - formegentlig i bedste vilje - men altså i hvert

fald har misforstået, eller på anden måde ikke har fulgt

reglerne, men har overimplementeret. Altså strammet mere

end reglerne siger. Så lad mig lige starte med at redegøre for

reglerne:



Selvom der er påbud, hvis der nu er påbud, så kan den

nærmeste pårørende fortsat aflægge besøg i beboerens

bolig, ligesom beboeren kan få besøg af familien i

kritiske situationer.

Side 3

Og så fra d. 15. november i år, der blev det muligt for

Styrelsen for Patientsikkerhed som led i et påbud om

besøgsrestriktioner at fastsætte, at beboerne kan modtage

besøg i et indendørs besøgsrum af den nærmeste pårørende

og to andre nære pårørende, dog maksimalt to besøgende ad

gangen.

Derudover vil der som oftest være mulighed for besøg på

udendørs arealer, ligesom hvis beboeren jo frit kan tage på

besøg hos pårørende. Det gælder selvfølgelig også til jul. Jeg

ved, at der også har været eksempler på, at det har også har

været omfattet af forskellige lokale restriktioner, men det

kan man altså naturligvis frit gøre også op til jul.

Der er altså gjort meget for at sikre, at beboeren stadig kan

have kontakt med de pårørende. En kontakt, der er helt

afgørende. Men jeg er opmærksom på som sagt, at der også

er et ønske om fra flere forskellige steder, at reglerne lempes

yderligere, men her er der meget vanskelige balancer, og det

er dem, som samrådet her også handler om.

Jeg har inviteret COVID-følgegruppen til drøftelse af præcis

de her besøgsrestriktioner til et møde i den her uge. Jeg

glæder mig til at høre alle input i en grundig drøftelse herom.

Side 4

I den drøftelse så er det også vigtigt, at vi erkender og gør os

klart, at selvom der selvfølgelig er et kæmpe stor ønske fra

både nogle organisationer og fra flere partier om en

yderligere lempelse. Så viser de aktuelle tal ude fra vores

ældrepleje og fra plejehjem, hvor hurtigt og hvor galt det kan

gå. Nu vil jeg nævne to eksempler her. De tal jeg har, det er

tal fra i går, så det er med forbehold for, at der kan have sket

nye udviklinger det sidste døgns tid. Men i går, der har jeg

tal fra Tårnby Kommune og plejehjemmet der, hvor der i

går var 48 smittede beboere og 43 smittede medarbejdere.

Jeg har også fået orienteret om, at der har været dødsfald

blandt beboerne, men 48 beboere er smittede og 43

medarbejdere er smittede. Århus Kommune er et andet

tilfælde. Et aktuelt eksempel på et plejehjem hvor 29 beboere

er smittede. 29 beboere er smittede viser noget om, hvor

utrolig hurtigt det går.

Side 5

Den drøftelse med COVID-19 følgegruppen ser jeg frem til

og er åben overfor alle gode forslag, der kan sikre, at der kan

foregå kontakt og besøg, men altså også, at det foregår

forsvarligt. Det er så drøftelser vi har i en tid, hvor der er i

store dele af Danmark er en stigende smitte, men jo også i en

tid, hvor vi er meget tæt på vaccinen, og vi kan se i medierne

i dag, at de første britiske statsborgere

–

det er jo så den

ældre målgruppe, som begynder at få de første vacciner. Det

vil jo næsten ikke være til at bære, hvis vi i en tid, hvor

smitten stiger, og vaccinen lige står for døren, men vi da

mister kontrollen med smittekæderne ind i vores plejesektor.

Det er jo et spørgsmål om kort tid, før vi begynder at

vaccinere vores ældre. Det var indledningen.

Nu til de spørgsmål, der handler om Alzheimerforeningens

undersøgelse af, hvordan hjemmeboende mennesker med en

demenssygdom og deres pårørende har været påvirket af

corona og nedlukningen i foråret.

Og tallene taler deres tydelige sprog. Omkring en tredjedel af

de adspurgte har oplevet, at deres både fysiske og mentale

helbredstilstand er blevet værre under nedlukningen i foråret.

Og det er meget alvorlige tal i undersøgelsen, og jeg tager

det meget alvorligt, og jeg har kun grund til at fæste lid til

undersøgelsen, og der er ikke noget, som tyder på, at der

skulle være nogen fejl i den. Derfor er det alvorlige tal og

alvorlige menneskeskæbner, som ligger bag de tal

Side 6

I forvejen er mennesker med demens og deres pårørende jo

en særligt udsatte gruppe, og de har så været ekstra hårdt

ramt den her svære tid.

Det handler bl.a. om, at den vante struktur og de normale

aktiviteter har været og stadig er forandrede. Det kan

medføre helt sikkert utryghed, bekymring, og det kan også

have negative konsekvenser for mennesker med demens

–

det kan være opslidende for de pårørende. Det er vi nødt til

at tage meget alvorligt.

Som bekendt stod vi jo den her ekstraordinær situation i

foråret. Det gjorde det nødvendigt at give kommunerne

midlertidige muligheder for at fravige rettigheder og

forpligtelser bl.a. i forhold til afløsning, aflastning og

praktisk hjælp i hjemmet.

Altså kommunerne fik dermed mulighed for at fravige deres

forpligtelser, hvis man vurderede, at det var nødvendigt på

baggrund af en samlet vurdering af kommunens samlede

pleje- og personalekapacitet.

Og i den forbindelse, der er det vigtigt at understrege, at

kommunerne hele tiden har skulle foretage en konkret og

individuel vurdering af den enkelte borgers behov, inden der

evt. blev truffet beslutning om at reducere hjælp eller tilbud

til borgerne.

Side 7

Og hvis hjælpen har været reduceret i en periode, så er det

kommunens ansvar efterfølgende at sikre opfølgning på de

borgere, der har fået reduceret deres hjælp.

Det gælder også hjemmeboende borgere med demens og

deres pårørende, der under nedlukningen ikke har kunne

gøre brug af tilbud som fx at komme på dag- og

aktivitetscenter.

Og så med virkning fra 1. juli i år, der bortfaldt den

midlertidige hjemmel, som altså gav kommunerne lov til at

fravige de her forpligtelser under helt særlige kriterier. Og

derfor vil jeg godt slå fast, at kommunerne har ikke længere

mulighed for at fravige forpligtelser i serviceloven. Det har

jeg også orienteret kommunerne om to gange, ligesom jeg

har indskærpet i et brev til kommunerne, at kommunerne

skulle tilbage på normalt serviceniveau efter d. 1. juli i år.

Og derfor kan vi allesammen have en klar forventning om, at

kommunerne i dag leverer aflastning, afløsning og praktisk

hjælp til de borgere og pårørende, der er visiteret til hjælp og

aktiviteter.

Og det er også deres opgave at sørge for, at tilbuddene og

aktiviteterne overholder regler og retningslinjer for

forebyggelse af smitte.

Side 8

Det betyder måske, at et dagcenter på et plejecenter vælger

at holde lukket for at beskytte de ældre beboere mod

smittespredning

–

men så skal kommunen sætte et andet

tilbud til rådighed for demensramte og deres pårørende.

Og det er det hensyn, som kommunen er nødt til at balancere

i forhold til hinanden - man kan ikke tale om enten eller.

Enten trivsel eller sikkerhed. Begge dele er vigtige i det

samlede billede.

Og det handler også om

–

som spørgeren er inde på

–

hvordan vores kommuner kan opretholde en så normal

hverdag som mulig med aktiviteter og tilbud samtidig med,

at der er fokus på at forebyggelse og smittestop.

Sundhedsstyrelsen har en række generelle anbefalinger til,

hvordan hverdagen på både plejecentre og i hjemmeplejen

kan organiseres, så smittespredning begrænses, og hvor en

god og værdig hverdag for de ældre samtidig opretholdes.

Og herudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet

inspirationsmateriale til personale i ældreplejen med forslag

og idéer til samvær og aktiviteter under COVID-19 også

aktiviteter for mennesker med demens.

Side 9

Men der er ingen tvivl om, at uanset hvad, så vil en generel

nedlukning af social kontakt i samfundet påvirke mange

ældres og pårørendes trivsel og livskvalitet i en negativ

retning.

Vi lavede i foråret en politisk aftale om initiativer for

svækkede ældre i forbindelse med COVID-19.

Vi afsatte nogle midler til blandt andet frivillige foreninger

og til at lave aflastende aktiviteter til pårørende til

mennesker med demens

Der blev også afsat midler til Alzheimerforeningen til styrket

oplysning og til individuel rådgivning af mennesker med

demens og deres pårørende.

Og vi etablerede partnerskab på ældreområdet mod

ensomhed. Det partnerskab har vi netop forlænget.

Og endelig satte vi midler af til at sikre plejehjemsbeboere

mulighed for gode udendørsoplevelser under hensyntagen til

sundhedsfaglige forsvarlige vilkår.

Og så har vi jo i november indgået en bred ensomhedsaftale

om en fælles indsats mod ensomhed under COVID-19. Og

afsat midler til en strakspulje, der skal understøtte aktiviteter

og initiativer, der skal sikre bedre trivsel, herunder forebygge

ensomhed.

Side 10

I forhold til spørgsmålet om testtilbud til borgere med

demens og deres nære pårørende, så har vi i Danmark

opbygget et robust test-setup, der prioriterer test til personer

med symptomer og nære kontakter til smittede samt bl.a.

sårbare grupper.

Der er altså adgang til test for borgere, der af andre grunde

ønsker at blive testet. Det kan være pårørende til borgere, der

bor på plejehjem for eksempel. Men det er altså vigtigt at

understrege samtidig, at test ikke kan og aldrig skal erstatte

god hygiejne og fysisk afstand. Det er vores supervåben til

forebyggelse af smittespredning.

Vi har den den 30. juni indgået aftale med KL og Danske

Regioner, om systematisk test af personale på plejehjem og i

hjemmeplejen. For netop at forebygge, og opfange

smitteudbrud på plejehjem før smittekæderne når for langt

ind.

Men jeg kan konstatere, at der den seneste tid har været

større smitteudbrud, det var jeg inde på tidligere og lige nu

ses der en høj incidens af smitte med COVID-19 i nogle

hovedstadskommuner.

Endelig spørges der til, hvordan antallet af medarbejdere

omkring en sårbar borger kan reduceres, så risiko for smitte

undgås. Mindre teams blandt andet.

Side 11

Jeg er helt enig i, at det er noget, der bør være i fokus, både i

den enkelte kommune og på plejecentrene. Og

Sundhedsstyrelsen anbefaler også allerede i deres

retningslinjer i dag for forebyggelse af smitte i henholdsvis

hjemmeplejen og på plejehjem, at man på plejecentre og i

hjemmeplejen organiserer hverdagen og plejedækningen, så

den enkelte borger har så få kontakter som muligt. Jeg har

den med her, men vi kan også oversende den til udvalget. De

her vejledninger fra Sundhedsstyrelsen.

Der står i vejledningen om forebyggelse på plejecentre på

side 12. Det er citat:

”Begræns så vidt muligt antallet af

medarbejdere, der har kontakt med den enkelte borger. ”

Citat slut.

Og de er løbende blevet revideret, og den seneste version er

fra 7. december 2020.

Så er det op til den enkelte kommune og plejecentrene, der jo

bedst ved, hvordan præcis hverdagen kan organiseres så

antallet af medarbejdere om den enkelte borger begrænses.

Men jeg har selvfølgelig en forventning om, at man lokalt

lever op til de retningslinjer, der kommer fra

sundhedsmyndighederne ift. håndtering af COVID-19.

Tak for ordet.

Side 12