SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/12-20 om strategien for håndtering af coronasmittede mink, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPIKR

Koordineret med:

Sagsnr.: 2016053

Dok. nr.: 1500921

Dato: 03-12-2020

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Torsdag d. 3. november kl. 16, Christiansborg, Sundheds- og Ældreudvalget]

Samrådsspørgsmål AC

Ministeren bedes redegøre for, hvornår og hvordan ministeren bliver gjort opmærksom

på smittetruslen fra mutationer i virusgenomet hos mink, som kan true eller nedsætte

effektiviteten af kommende vaccinekandidater samt, hvornår og hvordan ministeren bliver

gjort opmærksom på, at regeringens såkaldte inddæmningsstrategi på minkområdet med

isolation, opsporing og værnemidler ikke er effektiv

–

herunder hvilke informationer og

risikovurderinger, ministeren modtager fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut

om risikoen fra mink?

Spørgsmålet er stillet d. 23. november 2020 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Samrådsspørgsmål T

Ministenren bedes redegøre for baggrunden for, at strategien for håndtering af

coronasmittede mink tilbage i juni måned blev ændret fra en såkaldt forsigtighedsstrategi til

en strategi med brug af inddæmning, værnemidler og hygiejne, og hvilken konkret

sundhedsfaglig anbefaling der lå til grund for strategiskiftet.

Spørgsmålet er stillet d. 4. november 2020 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Svar på samrådsspørgsmål AC og T om mink

Tak for spørgsmålene. Og også tak for indsatsen og

opbakningen fra Enhedslisten til hele håndteringen af og

pandemien og selvfølgelig er der mulighed for at få mere

viden om konkrete ting her og også for at kritisere enkelte

elementer.

Jeg tror, det er sådan at, som vi lige har hørt på det forgående

samråd. Så er der nogen, som mener, at man har handlet for

hurtig, og så er der den anden vinkel her. Det er selvfølgelig

vilkårene. Lad os nu fokusere på den her del af spørgsmålet,

altså handlede vi hurtigt nok, og informerede vi hurtigt nok.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/12-20 om strategien for håndtering af coronasmittede mink, til sundheds- og ældreministeren

Indflyvningen, ganske kort: Vi navigerer i ukendt land. Da

der blev fundet smitte i mink i Danmark, blev der åbnet op

for en ny, ukendt flanke, hvor der ikke findes eksakte

videnskabelige resultater at støtte sig til. Det er også

kommunikeret til offentligheden, hvor der blev sagt direkte,

fra vores styrelser. Dette er ikke perfekt videnskab endnu.

Men vi har, det vi har, og så bliver vi klogere undervejs. Det

er jo desværre et grundvilkår i en sådan situation. Det skal vi

så kunne agere i.

Der er faktisk nu 5 �½ måned siden, at man første gang fandt

smitte på en dansk minkfarm. Det kan synes som kort tid,

men man er faktisk kommet utrolig langt i viden på den

korte tid.

Der blev fundet smitte i de første tre farme. Det var tilbage i

i juni måned. Dengang der var der jo altså meget få

oplysninger. Nederlandene havde konstateret smitte i

minkfarme i april allerede, og der var en mulig forbindelse

mellem mink og humane tilfælde af COVID-19. Men

Danmark er, som bekendt, helt unik på det her område.

Globalt, da vi har haft en meget stor minkpopulation,. . 17

mio. dyr under almindelige produktionsforhold.

Sundhedsmyndighederne har flere gange rejst en bekymring

for det reservoir for virus, minkene kan udgøre, og for

mutationer i mink. Det er det, regeringen løbende har handlet

på, efterhånden som der er kommet mere viden, eller

situationen har ændret sig. Det er det, jeg nu vil redegøre for.

Side 2

Udvalget fik den 18. november en redegørelse og

materialepakke med alle analyse- og forskningsmæssige

resultater, som sundhedsmyndighederne har bidraget med fx

relevante rapporter, risikovurderinger, analyser m.v. som

relaterer sig til risiko for folkesundheden ved minkhold i

Danmark.

Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde samme dag en

redegørelse, som hedder

”Redegørelse

for baggrund for og

beslutning om strategi til bekæmpelse af spredning af

COVID-19 i danske minkbesætninger”.

Den redegørelse

beskriver forløbet fra første smittede farm i midten af juni.

Og så op til november måned. Som det fremgår af

redegørelsen kan man overordnet dele forløbet op i fem

faser.

[Fase 1]

Første fase. Som giver anledning til en generel bemærkning

om, at der har været et tæt samarbejde og en tæt, løbende

dialog gennem hele forløbet mellem de veterinære

myndigheder og sundhedsmyndighederne. Det var der fra

første fase. Den her

’one

health

approach’ som

sundhedsordførerne kender.

Side 3

Tre farme blev konstateret smittet i juni, og ud fra et

forsigtighedsprincip blev de slået ned. Dengang var der som

sagt ikke meget viden på det her tidspunkt, og fokus var

selvfølgelig på, om den her smitte blandt mink var farlig for

menneskers sundhed. Sundhedsmyndighederne arbejdede

her med en antagelse om, at dyr kan smitte mennesker. Vi

har jo at gøre med en virus, som med alt sandsynlighed, kom

fra dyr til mennesker og så tilbage til dyr. Antagelsen var

altså, at de kan smitte mennesker igen. De vidste på det her

tidspunkt reelt ikke, hvor stor sandsynligheden er for den

form for smitte.

Som man kan læse i redegørelsen så, pegede

sundhedsmyndighederne i denne tidlige fase på, at

udbredelsen af virus hos mink i Danmark burde blive

undersøgt.

Fødevarestyrelsen satte derfor test af et udsnit af de danske

minkfarme i gang. Der blev udtaget repræsentative

stikprøver af 125 farme

–

det svarer til ca. 10 pct. af alle

farme i Danmark, og resultatet af dem var der var ingen

positive svar. Der var nul positive svar. Den viden får vi den

4. juli. .

[Fase 2]

Så kommer så

”fase 2”.

Det betyder så at i starten af juli var der ikke tegn på, at vi

stod med et stort aktuelt smittereservoir i de danske

minkfarme. Samtidig var smittetrykket i samfundet jo også

lavt. Det kan jo hænge sammen sådan nogle ting, det må nok

hænge sammen– og generelt var det lavt henover sommeren.

Side 4

Men der var bestilt et oplæg om den videre håndtering af

mink, og det blev koordineret af Fødevarestyrelsen

Der blev spurgt i spørgers begrundelse, omkring var der en

bestilling om minkerhvervet skulle bevares. Det var ikke mit

ministerium som er kommet med den bestilling. Men jeg kan

forstå på embedsfolkene, at man har forhørt sig hos sine

kolleger i det pågældende ministerium. Det, der er blevet

oplyst til mit ministerium, er, at den bestilling ikke var

møntet på, at minkerhvervet skulle bevares. Jeg har godt set

udtalelsen. Men det er det, vi har fået oplyst. Det er ikke os,

som kommer med den bestilling, men det er det vi har fået

oplyst.

Myndighederne opstillede på den baggrund en række

forholdsregler, der var nødvendige at tage i forhold til

minkproduktion i Danmark, herunder: brug af værnemidler,

begrænset adgang til farme, skærpet overvågning m.v.

Og så går vi videre med redegørelsen s. 7], der vurderer

Statens Serum Institut dengang, at mennesker er vigtigste

vektor

–

altså smittebærer - i smittespredning, og

”at

der

med den foreslåede håndtering, hvor ejer anvender

værnemidler efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger,

kun vil være minimal risiko for, at mennesker vil bidrage til

smittespredning fra den pågældende besætning til det

omgivende samfund.”

Sundhedsstyrelsen tilsluttede sig overordnet vurderingen fra

Statens Serum Institut. Det var vurderingen på det tidspunkt.

Jeg bruger det ikke til at sige, at man tog fejl. For man havde

den viden, man havde på det tidspunkt. Og det er jo det, der

Side 5

er en grundlæggende præmis, for hele håndteringen. Det var

den viden, der var, og som blev præsenteret til ministerierne

på det tidspunkt. Altså, hvis man gjorde det her, så vil der

være minimal risiko for, at mennesker bidrager til

smittespredning fra de pågældende besætninger.

Frem til starten af juli dannede dette her grundlag for, at

inddæmningsstrategien blev sat i værk:

1. oplysningen om, at screeningen af minkfarme ikke

viste tegn på et stort smittereservoir i mink i Danmark,

2. vurderingen af, at der ville være minimal risiko for

smittespredning til det omgivende samfund.

I fase 2 blev der konstateret mutationer i prøver fra den

første smittede minkfarm. Minkfarm nr. et. Det blev

følgegruppen og fødevareordførerne orienteret om den 6.

juli, og det notat citerer jeg fra her :

”For

farm 1 viser gensekventeringen, at der forekommer en

del mutationer i virusgenerne i mink, som

kan genfindes i minkavlerfamilien, og i flere personer på et

plejehjem samt en række ikke relaterede

COVID-19 smittede personer i Hjørring kommune, hvor alle

synes at være en del af den samme smittekæde.”

I de to første faser fik vi ikke oplysninger om, hvilke risici

disse mutationer potentielt indebærer i forhold til vacciner.

Så lad os gå til fase 3.

[Fase 3]

Side 6

14. august starter den her fase med, at den fjerde farm blev

konstateret smittet, og smitten blandt mink steg jo henover

september. Som alle er klar over.

Primo september var der altså kun 9 smittede. Vi har over

280 smittede nu her. Det viser, hvor stærkt det er gået, og

hvor vigtigt det var at få det håndteret. Men dengang, i

starten af september, var der kun 9 smittede minkfarme pr.

10. september.

Sundhedsmyndighederne kom med flere bidrag om

situationen i løbet af september.

I et notat fra Sundhedsstyrelsen af 7. september, som Statens

Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed havde

bidraget til, stod

at ”det

bemærkes, at de foreløbige genetiske

undersøgelser fra minkbesætning nr. 4 viser, at den unikke

minkvariant fortsat udvikler mutationer i det område af

virus, som koder for ”spike-proteinet”, og som samtidig er

en del af virus, som en lang række internationale

vaccinekandidater er rettet imod.”

Den oplysning får jeg ind af 10. september, i et

opsummerende notat, hvori der står, at der ikke er

observerede mutation i virus i minkbesætninger, som er

problematiske i relation til vaccineudvikling, hvis den videre

afdækning gav oplysninger om en risiko herfor, ville

styrelsen fremlægge en plan herfor.

Side 7

Inddæmningsstrategien blev skærpet i løbet af september. I

et notat fra veterinær- og sundhedsmyndighederne dateret

15. september stod

–

som det også fremgår af redegørelsen,

”[d]e tiltag, der blev besluttet af miljø-

fødevareministeren og sundheds- og ældreministeren i juli

2020 er brugbare og har haft effekt i store dele af landet.

Dog viser den nuværende øgede forekomst af smittede

minkbesætninger i Hjørring kommune, at de iværksatte

foranstaltninger med fordel kan udbygges og målrettes ved

nedenstående

anbefalinger.”

Veterinærmyndighederne skærper på den baggrund

kontrollen med brug af værnemidler og smittebeskyttelse.

Altså kontrollen med om man nu bruger de værnemidler,

man skal, som medarbejder m.m og styrker overvågningen i

4 nordjyske kommuner Hjørring, Frederikshavn,

Jammerbugt og Brønderslev. Sundhedsmyndighederne

intensiverer på deres side smitteopsporing, med tilbud om

test til alle minkmedarbejdere og deres husstandskontakter

og ikke kun nære kontakter og intensiverede bestræbelser på

at afdække smitteveje.

Side 8

Den 21. september sendte Statens Serum Institut den første

risikovurdering omkring mutationer Og det er måske der vi

skal hen, og nu er vi altså nået hertil. Den første

risikovurdering om mutationer, som er dateret den 18.

september. I notatet stod, at den fortsatte udvikling af virus i

mink med flere og flere mutationer og spredning til

mennesker ”kan

udgøre en potentiel fare for

folkesundheden”.

Risikoen var teoretisk, for

Seruminstituttet havde på det her tidspunkt ikke fundet

varianter, der viste tegn på nedsat følsomhed for vacciner.

Men der var en potentiel fare.

Og risikovurderingen blev jeg blev forelagt den 22.

september. Den dag var der totalt set 20 smittede, så der var

altså fordobling her, fra 9 til 20.

Det vil sige, at den 7. september skrev Sundhedsstyrelsen og

Statens Serum Institut første gang om mutationer og vacciner

til Sundheds- og Ældreministeriet. Men hvad det reelt betød,

og hvilken risiko det indebar, ved vi først med

risikovurderingen, der kom ind den 21. og som jeg så dagen

efter.

Side 9

Mutationer er ikke i sig selv noget nyt. Det er klart, det er

noget, vi er opmærksomme på i en pandemi– hvis virus

ændrer sig, måske endda til noget farligere og mere

smitsomt. Opfører sig på en anden måde. Vi har lige været

igennem det på tidligere samråd, det er ikke det, man har

fundet her. Men mutationer kan jo betyde mange forskellige

ting. Man skal se få skrækfilm om virus for at vide, at

mutationer er noget, man er nervøs for. Særligt mutationer,

der kommer igennem dyr, tilbage til mennesker. Det er

selvfølgelig en af grundene til, at Seruminstituttet følger

udviklingen så tæt.

Myndighederne bliver løbende klogere, og de resultater,

ministeriet fik ind den 7. september, handler om, at der ved

foreløbige undersøgelser er set mutationer i den del af virus,

som en lang række vaccinekandidater er rettet imod. Der var

brug for mere viden og en konkretiseret risikovurdering, og

det kom så også her den 21. september, men er altså lagt

byggesten på byggesten af viden oven på hinanden, eftersom

man bliver klogere. Og den udviklingen bliver fulgt tæt. Som

også bliver redegjort for mig, i den sammenskrivning jeg får.

Side 10

I COVID-følgegruppen holder vi som bekendt flere møder,

hvor mink bliver drøfteti løbet af september. Og mink og

mutationer bliver drøftet i løbet af september, der taler vi om

mink den 2., 11. og 15. På de to førstenævnte møder, den 2.

og 11., der er Seruminstituttet med i drøftelserne, og der er

fuld åbenhed om, at vi er ved at se på, om der er brug for at

gøre mere. Den 1. oktober er der også åbenhed om, at der

ligger en ny risikovurdering. Det står i orienteringen, som

den daværende fødevareminister sender til Følgegruppen. Og

når det er ham og ikke mig, så er det fordi, at det er der

handlingen sker. Og det vil jeg lige uddybe lidt mere.

[Fase 4]

Den 25. september sendte Sundhedsstyrelsen et nyt notat,

som var dateret 24. september. Her er der gået 10 dage fra

notatet om, at inddæmningstiltagene burde skærpes.

Sundhedsmyndighederne skrev, at tiltagene til inddæmning

ikke så ud til at virke. Der står også i notatet, at

”mutationerne

kan udgøre en væsentlig fare for

folkesundheden.”.

Det fremgik uddybende, som man kan se i redegørelsen s.

11, at:

”Der er fortsat behov for fokus på implementering af

tiltagene på den humane side, men det vurderes samtidigt, at

det er nødvendigt med yderligere tiltag på den veterinære

side

for at opnå kontrol med smittespredningen.”.

Side 11

Det var de sundhedsfaglige grunde til, at vi skifter kurs her.

Og det er jo korrekt, vi skifter kurs her, fordi den her

beskrivelse, viser, at den her inddæmning af smitten jo ikke

virkede. Vurderingen var tilbage i sommer, det ville virke,

men det virkede jo ikke, og vi er nødt til at reagere og vi fik

en risikovurdering fra Seruminstituttet omkring de her

mutationer.

Derfor besluttede regeringen d. 1. oktober, at alle smittede

dyr og farme i en 7,8 km. zone skulle slås ned. På det

tidspunkt var der 45 smittede farme alt i alt. Så vi går altså

opad, igen faktisk en fordobling. Endnu engang på de her ca.

14 dage igen. Indsatsen om, at slå de her mink ned. De

smittede mink plus dem i sikkerhedszonerne. Den var som

bekendt forankret i daværende Miljø- og

Fødevareministerium. Og derfor er det også dem, som har

haft til opgave at orientere partierne, herunder følgegruppen,

om beslutningen og begrundelsen herfor. Og det har vi fulgt

op på, om det er sket, hvilket vi har fået oplysning om skete

den 1. oktober klokken 1731 på mail.

Så kan man spørge, og det er et rigtig godt spørgsmål, burde

man have truffet den beslutning tidligere? Det er der helt

sikkert forskellige holdninger til. Blandt eksperter og også

her i folketinget, det er helt sikkert. Jeg mener, vi traf

beslutningen, vi kunne ikke gøre andet, da det her lå foran

os. Det mener jeg helt sikkert, fordi der havde vi de

nødvendige oplysninger og den risikovurdering, som skulle

til.

Side 12

At en myndighed har en bekymring for en teoretisk risiko,

det mener jeg ikke er nok til at handle. Vi er nødt til at have

det, defineret i en helt konkret risikovurdering. Og med det

viden vi har nu, så havde det været langt bedre med en stille

og rolig udfasning af minkene allerede i marts, april måned.

Men den viden havde vi ikke i marts og april. Så kan man

ikke forlange, at den er truffet i marts og april. Også fordi det

er en så stor og omfattende beslutning, at der skal foreligge

en klar og utvetydig risikovurdering, mener i hvert fald jeg.

For at træffe så stor og drastisk og alvorlig beslutning, som

det jo er for mange tusind mennesker. Også en økonomisk

stor beslutning.

Det er jo også korrekt, at man kunne have handlet tidligere,

og det er også korrekt at selve denne strategi fra 1. oktober

med at slå smittede mink ned og dem i risikozonerne, det var

jo ikke tilstrækkeligt. Fordi smitten overhalede på trods af

hvad man ellers gjorde i de relevante styrelser, der havde det

ansvar. Og jeg ved, som jeg er blevet orienteret, at de

arbejdede hårdt, men det var jo ikke nok. Fordi smitten

overhalede også ind i november måned, som er fase 5.

[Fase 5]

Der var man oppe på næsten 200 smittede farme i Danmark.

Det er fase 5 i redegørelsen.

Side 13

Det var en af grundene til at Statens Serum Institut d. 3.

november kom med en ny og skærpet risikovurdering, der

konkluderede. Den er jo blevet nævnt mange gange, men jeg

citerer lige fra forsiden:

”fortsat

minkavl under en

igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig

risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at

forebygge COVID-19

med vacciner.”

Sundhedsstyrelsen

tilsluttede sig konklusionerne.

Og det var det, regeringen mente, at det kunne man ikke

sidde overhørig - man skulle handle. Og det var en klar

skærpelse i forhold til de tidligere risikovurderinger. Og det

dannede baggrund for en politisk regeringsbeslutning, som vi

står på mål for, om at vi måtte aflive alle mink i Danmark.

Og heller ikke optage en ny produktion, før vi er på den

anden side af den her pandemi.

Det var også her, vi fik

kendskab til ”cluster 5”,

som var

bekymrende, fordi de foreløbige undersøgelser i laboratoriet

tydede på, at dette virus viste nedsat følsomhed for

neutraliserende antistoffer. Og jeg mener også, at

følgegruppen har fået orientering om, at det er det det, som

de kalder, på Seruminstituttet, proof of concept. Altså det her

koncept, de var nervøs for, kan det nu ses bevist i

petriskålen.

[Afslutning]

Side 14

Udvalget havde som bekendt arrangeret en høring, som

Peder Hvelplund nævnte, den 16. november, hvor en række

eksperter både fra Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut

og eksterne eksperter deltog. Og fortalte om de mange,

mange nuancer der er i de videnskabelige aspekter, der er i

den her sag. Jeg synes, det er værdifuldt, at der er denne her

videnskabelige debat i Danmark, men jo også globalt.

Det stod jo klart, også for alle der deltog og lyttede efter

–

det er ikke simpelt det her, der er ikke en sort/hvid, soleklar

ting, man lige skulle have gjort for lang, lang tid siden. Man

er nødt til at agere, på den viden man har.

Men det jeg hæftede mig ved, var den generelle holdning,

som jeg kunne konkludere var, at mink og mennesker under

en COVID-19-epidemi er en dårlig blanding.

Jeg er klar over, at der også er nogle eksperter, der nu mener,

at vi skulle have reageret hurtigere. Og det er der formentlig

også partier, der mener. Men vi er, som jeg også sagde i

starten, i ukendt land her, og selvfølgelig kunne det være

lettere at træffe en beslutning i marts eller september, hvis vi

havde den viden til rådighed, som vi har i dag.

Det havde man jo så ikke, af de grunde jeg har redegjort for.

Det vigtige for mig er, at nu er der reageret, og man kan se

nu udgør minksmitten ikke den fare for viruskontrol, som

den ellers har gjort i Danmark ind til nu. Og derfor er der

blevet handlet med hensyn til folkesundheden. Den samlede

befolknings sundhed og det er det vigtigste i den her globale

sundhedskrise.

Tak for ordet.

Side 15