Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2020
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPRED
Sagsnr.: 2018059
Dok. nr.: 1517582
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 450 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 450:
”Vil
ministeren i fortsættelse af samråd 1/12-20 oplyse, hvordan ministeren og rege-
ringen fremover vil inddrage covid-19-følgegruppen, herunder om det vil foregå på
helt samme måde som hidtil?”
Svar:
Regeringen har løbende inddraget følgegruppen for COVID-19 i den aktuelle status på
epidemien. Der har ligeledes været drøftelser om kommende tiltag, senest da der
blev en indført en geografisk afgrænset, delvis nedlukning i december. Sundhedsmyn-
dighederne har også deltaget på nogle af møderne og orienteret om deres arbejde og
overvejelser om epidemien.
Sundheds- og Ældreudvalget afgav i forbindelse med hastebehandlingen af epidemi-
loven (L133) i marts en betænkning, hvori det fremgår:
”Udvalget
har noteret sig, at sundheds- og ældreministeren har tilkendegivet, at mini-
steren vil etablere en følgegruppe bestående af samtlige sundhedsordførere, der lø-
bende kan drøfte aktuelle spørgsmål i forhold til håndteringen af COVID-19.
Følgegruppen vil følge udviklingen i smittespredningen og blive inddraget i forbin-
delse med tiltag, der er på vej, herunder i form af udmøntning af bemyndigelser. I
forbindelse med akutte hastesager med behov for hurtig handling, vil følgegruppen
blive inddraget hurtigst muligt.
Udvalget har endelig noteret sig, at sundheds- og ældreministeren i november 2020
vil fremsætte udkast til revision af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
overførbare sygdomme.”
Dette ansvar har vi levet op til.
Tid er en helt afgørende faktor, når vi taler om at få smitten under kontrol. Derfor har
regeringen i løbet af efteråret prioriteret at handle hurtigt og indføre tiltag på bag-
grund af sundhedsmyndighedernes vurderinger og anbefalinger. Vi inddrager parti-
erne forud for tiltag, når smittesituationen tilsiger det. Regeringen har i sinde også