Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2313527_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-12-2020
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2018555
Dok. nr.: 1523185
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 444 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 444:
”Kan
ministeren redegøre for, hvorfor det offentlige sundhedsvæsen ikke anerkender
negative coronatest foretaget af private virksomheder som f.eks. PentaBase, der i
forvejen er leverandør af coronatest til sygehusvæsenet, og som har været med helt
fra starten og kunne levere analyser, så mange danskere kunne blive testet i starten
af epidemien, især med henvisning til, at der er tale om de samme test?”
Svar:
Vi har i Danmark opbygget et af verdens mest omfattende testsystemer, hvor der er
stor kapacitet og adgang for alle. Med TestCenter Danmark har vi etableret et robust
set-up, der omkostningseffektivt kan levere test i et stort omfang, og testkapaciteten
i samfundssporet udbygges fortsat.
Regionerne har samtidig mulighed for at foretage analyser i sundhedssporet. Sund-
hedssporet er forbeholdt personer med symptomer, og personer som fx skal indlæg-
ges eller til behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Der er generelt ingen eller
væsentligt lavere ventetid på test i sundhedssporet.
Regionerne kræver, at man skal fremvise en negativ coronatest fra et af de offentlige
teststeder, hvis der er krav om test i forbindelse med en sygehusaftale. Det skyldes,
at der er behov for sikkerhed om testens kvalitet for at undgå at bringe smitte ind på
sygehusene.
Private aktører bidrager imidlertid til at sikre det offentlige test-setup. Private aktører
leverer testmaterialer fx reagenser, plasticvarer og podepinde samt robotløsninger til
at optimere arbejdsgange til testindsatsen i sundhedssporet og i TestCenter Dan-
mark. Danske Regioner har derudover oplyst, at private aktører også bidrager med
laboratoriekapacitet til sundhedssporet.
Regeringen har den 10. december 2020 meldt ud, at antigentest skal ibrugtages som
et supplement til den offentlige testindsats og som endnu et redskab i epidemikon-
trollen. Regionerne har efterfølgende indgået aftale med private leverandører om at
opbygge en stor kapacitet inden for hurtigtest.
Det bemærkes desuden, at private virksomheder kan udbyde test for COVID-19, så-
fremt de overholder gældende regler for denne type virksomhed. Der er i den forbin-
delse ikke behov for en godkendelse hos sundhedsmyndighederne.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om, hvorfor det offentlige sundhedsvæsen ikke anerkender negative coronatest foretaget af private virksomheder som f.eks. PentaBase, der i forvejen er leverandør af coronatest til sygehusvæsenet, til sundheds- og ældreministeren
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo
Side 2