SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 1/12-20 om hvordan regeringen vil inddrage Folketingets partier, covid-19-følgegruppen og borgere i kommende beslutninger om covid-19-indsats, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

1. december 2020, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Samrådsspørgsmål Q:

”Hvordan

vil regeringen og ministeren inddrage Folketingets partier og covid-19-

følgegruppen forud for kommende beslutninger

–

herunder grundlaget for beslutninger

–

som indfører, ændrer eller ophæver covid-19-restriktioner, og om handleplaner og strategier

m.v., herunder en kommende exit-strategi?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF) og Martin Geertsen (V)

Samrådsspørgsmål R:

”Hvordan

vil regeringen og ministeren inddrage borgerne og borgernes opfattelse og

oplevelser af forholdsregler og restriktioner i den fremadrettede covid-19-indsats?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF) og Martin Geertsen (V)

[Indledning]

Tak for de to spørgsmål, som jeg vil besvare samlet.

Alle er klar over, at vi står i en ekstraordinær situation på

grund af epidemien.

Prioritet nummer 1 er at få Danmark og danskerne så godt og

sikkert igennem epidemien som overhovedet muligt.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 1/12-20 om hvordan regeringen vil inddrage Folketingets partier, covid-19-følgegruppen og borgere i kommende beslutninger om covid-19-indsats, til sundheds- og ældreministeren

Det er afgørende for os alle sammen at bevare kontrollen

med smitten. Det handler særligt om at passe godt på vores

sårbare grupper– og at vi skal undgå en situation, hvor

sygehusene ikke længere kan følge med. Sådan var det i

foråret, sådan er det i efteråret, sådan bliver det i vinteren.

Det er ikke en potentiel risiko eller en teoretisk risiko. Det er

en fuldkommen reel risiko. Man kan se i europæiske lande,

at de sidder fast i epidemien og mister kontrollen med

epidemien, hvis de ikke er klar til at handle i tide.

Samtidig er det vigtigt at holde så meget af samfundet åbent

som muligt inden for nogle sundhedsmæssigt forsvarlige

rammer.

Vi ved, hvor hurtigt det kan gå den forkerte vej med

coronavirus.

I Danmark blev den første person bekræftet smittet med ny

coronavirus den 27. februar.

Den 11. marts

–

samme dag, som WHO erklærede COVID-

19 for en pandemi

–

var antallet af bekræftede smittede i

Danmark steget til 514.

Side 2

Det ramte Danmark, det ramte andre lande, og andre lande

blev ramt hårdere end Danmark blev. Velfungerende lande

med gode og moderne sundhedsvæsner har på kort tid

oplevet at blive løbet næsten over ende af coronavirus.

Belgien, Østrig, Italien

–

blot for at nævne et par få lande

–

har virkelig kæmpet en hård kamp. Og landene har måtte

indføre endda meget hårde restriktioner for deres

befolkninger. Også meget hårdere restriktioner end det, der

vi har været tilfældet i Danmark indtil nu.

En central lære ved corona er, at hastighed er afgørende. Der

skal handles hurtigt. Der skal handles resolut. Der skal

handles konsekvent. For ellers risikerer vi at komme på

bagkant af virusudviklingen.

Selvom vi i Danmark er blandt dem, der tester suverænt flest

i forhold til befolkningsstørrelse, så er det også sådan, at der

er mørketal i alle lande. Når der kan reageres, så gør man det

på baggrund af de oplysninger, som man kan få.

Derfor har vi fra starten af prioriteret at sætte tidligt ind med

tiltag

–

med udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes

vurderinger og anbefalinger - for at bremse

smitteudviklingen.

Side 3

Det er heldigvis lykkedes i Danmark at bevare kontrollen

med virus. Med tidlige indsatser, der bygger på

sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Med et fintmasket

overvågningssystem. Med massiv testning og

smitteopsporing. Og

–

som et helt afgørende element

–

ændret adfærd hos befolkningen.

[Inddragelse af partierne]

Regeringen har gennem epidemien løbende inddraget og

orienteret Folketingets partier om indsatserne mod COVID-

19. Det ønsker regeringen også at gøre fremadrettet.

Folketinget vedtog i marts ændringer i epidemiloven. En lov,

der giver myndighederne de nødvendige redskaber, der skal

til for at bevare kontrollen med smitten i Danmark.

Epidemiloven bortfalder som bekendt til marts. Derfor er vi i

gang med at se på en ny model. Dét har der været drøftelser

mellem regeringen og Folketingets partier

–

og der kommer

også til være nye drøftelser om erstatningen for

epidemiloven, der udløber i marts.

Der er etableret en Følgegruppe for COVID-19 med

deltagelse af samtlige partier i Folketinget.

I betænkningen, som blev skrevet under behandlingen af

hasteloven i marts, der står der:

”

Udvalget har noteret sig, at sundheds- og ældreministeren

Side 4

har tilkendegivet, at ministeren vil etablere en følgegruppe

bestående af samtlige sundhedsordførere, der løbende kan

drøfte aktuelle spørgsmål i forhold til håndteringen af

COVID-19.

Følgegruppen vil følge udviklingen i smittespredningen

og blive inddraget i forbindelse med tiltag, der er på vej,

herunder i form af udmøntning af bemyndigelser. I

forbindelse med akutte hastesager med behov for hurtig

handling, vil følgegruppen blive inddraget hurtigst muligt.

Udvalget har endelig noteret sig, at sundheds- og

ældreministeren i november 2020 vil fremsætte udkast til

revision af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre

overførbare sygdomme.”

100 procent opfyldt fra ord til andet.

Fra den 11. marts til dags dato er der afholdt 33 møder i

Følgegruppen for COVID-19 [per 27/11]. Følgegruppen har

modtaget 203 skriftelige orienteringer i samme periode.

Siden 1. marts er der stillet flere end 1.000 (1037) [per

27/11] skriftelige spørgsmål fra Folketingets udvalg, flere

end 100 § 20-spørgsmål (121) [per 27/11] samt 38

samrådsspørgsmål om corona-relaterede forhold [per 27/11].

Side 5

I Følgegruppen har der i den seneste periode været drøftelser

om blandt andet forlængelse af nationale COVID-19-tiltag,

smittesituationen i Nord- og Midtjylland og om

vaccinestrategi. Så sent som i går har vi drøftet indsatser for

at mindske smittespredningen i og omkring

hovedstadsområdet.

Sundhedsmyndighederne har også løbende deltaget i

møderne i Følgegruppen for at orientere og svare på

spørgsmål fra partierne om deres vurderinger af

smittesituationen, myndighedernes arbejde og indsatser med

videre.

Dertil kommer de løbende afholdte møder med partiledere

samt politiske forhandlinger på andre ressortområder for

eksempel om genåbning af samfundet og

kompensationsordninger og hjælpepakker som følge af

COVID-19.

Regeringen vil fortsat at inddrage Folketinget i spørgsmål

om håndteringen af COVID-19.

Regeringen har konkret varslet drøftelser i Følgegruppen her

i starten af december om de nationale restriktioner, der løber

til og med henholdsvis den 13. december og den 2. januar

–

og det indebærer også drøftelser omkring afholdelse af julen.

Side 6

[Inddragelse af borgernes oplevelser]

Og nu til spørgsmålet om inddragelse af borgerne og

borgernes opfattelser under epidemien.

Indsatsen mod corona står og falder med, om vi alle sammen

holder fast i de gode vaner og følger myndighedernes

anbefalinger og retningslinjer.

Derfor er borgernes adfærd og opfattelse af f.eks. de indførte

COVID-19-tiltag selvsagt også et meget vigtigt element i

myndighedernes indsats.

Det såkaldte HOPE-projekt

–

som drives af Aarhus

Universitet og er finansieret af Carlsbergfondet - følger

udviklingen i danskernes reaktioner på corona-epidemien.

Det sker ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser.

Projektet måler løbende befolkningens bekymringer og deres

opbakning til den førte politik.

Konkret belyser projektet blandt andet:

- udviklingen i smitteforebyggende adfærd

- udviklingen i danskernes bekymring

- udviklingen i danskernes selvrapporterede

smitteforebyggende adfærd

- andelen af befolkningen, der i høj grad føler, at de har

tilstrækkelig viden om, hvordan de som borgere skal

forholde sig til corona-virus.

Side 7

Afrapporteringerne fra projektet ligger offentligt tilgængeligt

- og myndighederne inddrager løbende målingerne i deres

arbejde. Jeg håber og går ud fra, at Følgegruppen og

Folketingets partier ligeledes læser disse afrapporteringer

meget grundigt.

Data fra HOPE-projektet indgår blandt andet som en del af

datagrundlaget for den faglige risikovurdering i det nationale

varslingssystem.

HOPE-projektet er også tilknyttet Statens Serum Instituts

ekspertgruppe for matematisk modellering,

Sundhedsstyrelsens COVID-19 Advisory board samt i den

faglige referencegruppe til varslingssystemet.

Dette samarbejde skal netop være med til at understøtte, at

denne systematisk indsamlede viden fra HOPE-projektet om

for eksempel danskernes adfærd indgår i myndighedernes

overvejelser om indsatsen mod COVID-19.

[Afslutning]

Jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at regeringen fortsat

vil inddrage Folketingets partier i spørgsmål om COVID-19.

Ligesom regeringen og myndighederne også fortsat vil

inddrage borgernes oplevelser af epidemien.

Side 8

Kan regeringen inddrage mere? Det ville man jo nok altid

kunne gøre, og det ville vi helt sikkert også kunne gøre i den

her situation. Der findes ikke en skræddersyet manual til

håndtering af ny coronavirus.

Det afgørende for regeringen er dog, at vi ikke går på

kompromis med danskeres sundhed. Regeringen vil holde

fast i, at der skal kunne handles hurtigt og resolut for at

bevare kontrollen med virus.

Tak for ordet.

Side 9