Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCHO
Sagsnr.: 2017740
Dok. nr.: 1515644
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 419 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 419:
”Ministeren
bedes redegøre for, om ministeren, departement eller styrelser generelt
har været i dialog med virksomheder og/eller organisationer, som tilbyder digitale
værktøjer i bestræbelsen på at intensivere smitteopsporingen, herunder hvilke virk-
somheder, der er tale om, og om begrundelserne for/for ikke at indlede et samar-
bejde med disse virksomheder/organisationer?”
Svar:
Regeringen har oprustet smitteopsporingen markant over de seneste måneder, men
vi skal gøre det endnu bedre, og vi fortsætter derfor med at opruste kapaciteten for
smitteopsporing yderligere. Det samme gælder for testkapaciteten, hvor vi både op-
ruster den offentlige kapacitet for PCR-test, ligesom regeringen og regionerne netop
har aftalt at bruge private hurtigtest, så vi kan sætte hurtigere ind i den nuværende
situation. Regeringen og regionerne har allerede indgået aftaler om hurtigtest med
SOS International, Aarhusvirksomheden Carelink, Copenhagen Medical A/S og Falck.
Regeringen er meget taknemmelig for den store støtte og omstillingsparathed, som
blandt andet danske virksomheder har udvist i kampen for at inddæmme COVID-19.
Det så vi også
ed ka pag e ”Da ark hjælper Da ark”, hvor Lægemiddelstyrel-
sen modtog over 2000 henvendelser med forslag til, hvordan der bl.a. kunne skaffes
flere værnemidler til regioner og kommuner. Det er en tydelig indikation af det sam-
fundssind, som virksomheder, organisationer og andre viser i denne tid.
Jeg kan oplyse, at mit ministerium generelt løbende får henvendelser fra virksomhe-
der og andre om forslag til smitteopsporing af COVID-19. Eksempelvis modtog mini-
steriet i september 2020 en henvendelse fra BmyGuests om en løsning til digital, kon-
taktløs gæsteregistrering. Aktuelt er der dog ikke krav om obligatorisk registrering af
gæster på restauranter, barer og lignende beværtningssteder. Det er således op til
det enkelte beværtningssted og følgelig også frivilligt for gæsterne, om de ønsker at
lade sig registrere. På plejehjem, sygehuse og offentlige institutioner er der heller
ikke krav om obligatorisk registrering. Ministeriet har derfor for nuværende valgt ikke
at indlede et samarbejde med det pågældende firma.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden indhentet følgende bidrag fra
Styrelsen for Patientsikkerhed, som jeg kan henholde mig til: