Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-12-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPALBR
Sagsnr.: 2017660
Dok. nr.: 1503440
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 412 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 412:
”Hvordan
vil ministeren sikre speciallæger i andre regioner end hovedstaden, hvis
man bliver ved at trække specialer til hovedstaden?”
Svar:
Det er vigtigt, at der er den rette fordeling af speciallæger på tværs af landet og inden
for hver af de lægelige specialer. I dimensioneringsplanen for speciallæger fastsættes
de årlige rammer for dimensionering af introduktions- og hoveduddannelsesforløb i
hver enkelt videreuddannelsesregion og for hvert enkelt speciale. I fastsættelsen ind-
går bl.a. en vurdering af behovet for speciallæger, uddannelseskapacitet og ønsket
om at fordele uddannelseslæger i hele landet.
Jeg kan oplyse, at det forventes, at en ny dimensioneringsplan for perioden 2022-
2025 offentliggøres i løbet af næste år. Som jeg tidligere har orienteret Sundheds- og
Ældreudvalget om, blev perioden for en ny dimensioneringsplan ændret fra 2021-
2025 til hhv. 2021 og 2022-2026 i lyset af COVID-19 og arbejdet hermed fra flere ak-
tørers side. Det er imidlertid efterfølgende besluttet, at perioden for en ny dimensio-
neringsplan bliver 2022-2025 bl.a. af hensyn til, at de høringssvar, som Sundhedssty-
relsen har modtaget, vedrører den oprindeligt planlagte femårige periode 2021-2025.
Jeg kan i øvrigt fortælle, at Sundhedsstyrelsen i år har igangsat et arbejde om revision
af den lægelige videreuddannelse. Formålet med arbejdet er at sikre, at den lægelige
videreuddannelse tilpasses kravene i fremtidens sundhedsvæsen. Jeg ser frem til at
følge arbejdet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Alberte Rodskjer