Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 402 (Alm. del):
I brev af 27. november 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 402:
Kan ministeren redegøre for, hvilke 3-årige uddannelsesforløb hvortil
der ydes tilskud til elevløn, men hvor uddannelsen ikke efterfølgende er
anerkendt, og kan ministeren oplyse, om det er tilfældet for træningste-
rapeutuddannelsen ved Øfeldt-centrene?
Svar:
Det lægges til grund, at der i spørgsmålet refereres til den midlertidige
løntilskudsordning, der indgik som del af trepartsaftalen af 28. maj 2020
om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndte-
ring af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).
Det midlertidige løntilskud udbetales til lønudgifter til elever med ud-
dannelsesaftaler på erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannel-
ser. Løntilskuddet udbetales herved ikke til lønudgifter til elever på 3-
årige uddannelsesforløb, som ikke er omfattet af lov om erhvervsuddan-
nelser.
Da træningsterapeutuddannelsen ikke er en erhvervsuddannelse i hen-
hold til lov om erhvervsuddannelser, er uddannelsen således ikke omfat-
tet af ordningen om midlertidigt løntilskud.
Det kan endvidere oplyses, at træningsterapeutuddannelsen heller ikke er
omfattet af andre tilskudsordninger i regi af Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag (AUB). AUB-tilskudsordningerne omfatter uddannelser omfat-
tet af lov om erhvervsuddannelser. Bestyrelsen for AUB har herudover
besluttet at sidestille tre øvrige uddannelser med erhvervsuddannelser i
forhold til bestemte ordninger. Det drejer sig om uddannelserne til lo-
komotivfører, farmakonom og erhvervsfisker.
14. december 2020
Sags nr.:20/23507