Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2310445_0001.png
Notat om kommuners kompensation af covid-19 relaterede
merudgifter
Enhed
Forvaltningsjura
Sagsbehandler
Hanna
Kirstine
Ege
Koordineret
med
1. Indledning
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. november 2020 stillet en
række spørgsmål vedrørende kommuners kompensation af covid-19-relaterede
merudgifter. Det drejer sig om SUU alm. del spørgsmål nr. 332-339.
Nedenfor redegøres i anledning af de stillede spørgsmål for:
Statens kompensation til kommuner for covid-19 relaterede merudgifter, jf.
afsnit 3.
Regler vedrørende det offentliges adgang til at kompensere private aktører for
covid-19 relaterede merudgifter, jf. afsnit 4 og 5.
Notatet er udarbejdet af Social- og Indenrigsministeriet på baggrund af bidrag fra
Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og
Finansministeriet.
Sagsnr.
2020 - 11552
Doknr.
342394
Dato
17-12-2020
2. Definition
I notatet er det lagt til grund, at der med offentlige henholdsvis ikke-offentlige
velfærdsaktører/sociale aktører tænkes på offentlige myndigheder henholdsvis
private aktører, der på det sociale område, ældreområdet samt dagtilbud- og
undervisningsområdet leverer lovpligtige ydelser til borgerne. Dette vedrører
varetagelse af opgaver vedrørende lovpligtige ydelser til borgere bl.a. i form af
hjemmehjælp, plejehjem, sociale tilbud, skoler og dag- og fritidstilbud.
3. Statens kompensation af kommuners covid-19 relaterede merudgifter
Finansministeriet har oplyst, at det er fastsat i aftalen mellem regeringen og KL af
den 26. marts 2020, at regeringen vil sikre, at der tages de fornødne skridt, og at
de nødvendige ressourcer til at finansiere indsatser i 2020 i forhold til covid-19 er
til stede. Dermed vil regeringen sikre, at ekstraordinære kommunale udgifter til
covid-19-relaterede tiltag ikke fortrænger øvrige udgifter til borgernær velfærd.
Den 7. april 2020 blev der endvidere indgået aftale om ”Et
stærkt civilsamfund
både under og efter COVID-19”,
hvor et bredt
politisk flertal blev enige om en
hjælpepakke til sociale organisationer. Af aftalen fremgår:
”[…] Partierne er enige om at præcisere over for de sociale tilbud, at der inden for
gældende regler er mulighed for at øge taksterne for sociale tilbud efter
serviceloven som følge af COVID-19 relaterede ekstraudgifter. Hvis tilbuddene
ikke kan afholde deres COVID-relaterede ekstraudgifter inden for deres
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0002.png
almindelige driftsbudget, kan de således hæve deres takster, også selv om det er
midt i året, så de får dækket deres merudgifter af kommunerne. […]
Med økonomiaftalen af 29. maj 2020 mellem regeringen og kommunerne for 2021
blev der endvidere aftalt følgende om kompensation af kommunerne i forhold til
håndtering af merudgifter relateret til covid-19:
”Kommunerne
kompenseres for i alt 2,6 mia. kr. i 2020 vedr. mer- og
mindreudgifter til håndteringen af COVID-19. Heraf bliver kommunerne
kompenseret med ca. 0,4 mia. kr. i 2020 for bl.a. rengøring i kommunale og
private velfærdstilbud og differentieret forældrebetaling i dagtilbud i forbindelse
med genåbning. Da kompensationen både dækker merudgifter i kommunale og
private tilbud bør kommunen gå i dialog med de private institutioner omkring
COVID-19 relaterede udgifter og i dialogen finde et niveau for kompensation til de
private, som er i balance med den fornødne dokumentation og merudgiftsniveauet
i kommunen i øvrigt.”
Regeringen har forudsat, at kommunernes udmøntning af kompensationen vil
være op til en lokal vurdering på baggrund af lokale forhold, herunder
hensyntagen til private aktørers varetagelse af velfærdstilbud.
Hvad angår hjemmel til kompensation i forhold til de enkelte velfærdstilbud beror
dette på den konkrete lovgivning. I det omfang, lovgivningen indeholder hjemmel
til, at kommuner kan kompensere private aktører for merudgifter relateret til
covid-19, vil det være op til den enkelte kommunes skøn, i hvilket omfang den vil
kompensere for sådanne merudgifter.
Aftalen af 29. maj 2020 regulerer ikke forholdet mellem kommuner og private
aktører. Spørgsmålet om kommuners adgang til at kompensere private aktører for
covid-19 relaterede merudgifter beror således på lovgivningen, jf. afsnit 4 og 5
nedenfor.
4. Regler i den skrevne lovgivning vedrørende kommuners adgang til at
kompensere en privat aktør ifm varetagelse af velfærdsopgaver for
covid-19 relaterede merudgifter
Den skrevne lovgivning indeholder på en række forskellige områder regler om, at
private aktører kan varetage offentlige velfærdsopgaver. Det omfatter opgaver
vedrørende hjemmehjælp, sociale tilbud, plejehjem, dag- og fritidstilbud, skoler,
dagpleje og pasningsordninger. På disse områder er der i lovgivningen ordninger i
både kommunalt og i privat regi. Lovgivningen indeholder i vidt omfang regler
om, at kommuner efter de nærmere vilkår, der følger af lovgivningen, kan yde
tilskud eller betaling til private aktører.
Nedenfor redegøres for, i hvilket omfang den skrevne lovgivning på de forskellige
områder regulerer kommuners adgang til at kompensere private aktører for covid-
19 relaterede merudgifter. Oversigten tager udgangspunkt i ministerområder.
4.1. Social- og Indenrigsministeriet
4.1.1. Private leverandører af tilbud og ydelser efter serviceloven
2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0003.png
Forpligtelsen efter serviceloven
Det følger af § 4 i lov om social service (serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1287 af 28. august 2020, at det er kommunalbestyrelsen, der har
forsyningsforpligtelsen med tilbud efter serviceloven, og som derfor f.eks. skal
stille en plads til rådighed, når der er truffet afgørelse om, at en borger skal have
midlertidigt eller længerevarende ophold i et socialt tilbud efter serviceloven.
Med
”sociale tilbud”,
jf. servicelovens § 4, stk. 1, menes takstfinansierede tilbud og
ydelser efter lov om social service, som er omfattet af § 8 i bekendtgørelse nr. 1017
af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social
service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner
(finansieringsbekendtgørelsen).
Private tilbud/leverandører på det sociale område
Kommunalbestyrelsen kan, jf. servicelovens § 4, stk. 1, opfylde sin
forsyningsforpligtelse ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre
kommuner, regioner eller private tilbud.
Aftalerne mellem den visiterende eller anbringende kommune og det eller den
kommunale, regionale eller private tilbud eller leverandør om køb af konkrete
ydelser eller pladser på sociale tilbud er ikke yderligere reguleret i serviceloven.
Det er dog udtrykkeligt forudsat i § 12, stk. 1, i finansieringsbekendtgørelsen, at
der indgås en aftale om ydelse og pris mellem kommunalbestyrelsen og
driftsherren (dvs. det sociale tilbud) på baggrund af den vejledende takst, der er
fastsat efter bekendtgørelsens bestemmelser.
Tilpasning af opgaven
Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen har pligt til
løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit
formål eller om der er behov for andre typer af hjælp.
Det følger heraf, at det løbende drøftes mellem driftsherre, herunder det private
tilbud/den private leverandør, og kommune, om der er eller har været behov for
yderligere hjælp til den enkelte borger, og herunder om dette betyder eller har
betydet yderligere omkostninger for tilbuddet, som kommunen forventes at
dække.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at covid-19-situationen kan
have som konsekvens, at det sociale tilbud skal tilpasse sin opgavevaretagelse for
at undgå covid-19 smitte, og at der som følge heraf er behov for håndsprit,
mundbind, ekstra rengøring og omlægning af arbejdsgange mv. for at kunne
varetage opgaven sundhedsmæssigt forsvarligt.
Kompensation af covid-19 relaterede merudgifter
Det er en konsekvens af den ovenfor beskrevne ændrede opgavevaretagelse
grundet covid-19-situationen, at kommunen kan dække de nævnte covid-19
relaterede merudgifter, som det private tilbud/den private leverandør har i
3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0004.png
forbindelse sin opgavevaretagelse. Det gælder, uanset om det er fastsat i
kontrakten, at kommunen kan eller skal betale for tilpasning af ydelsen.
Det er en forudsætning, at det private tilbud/den private leverandør kan
dokumentere, at merudgifterne er nødvendige for at kunne varetage sine opgaver.
Hvis sådan dokumentation foreligger, kan kommunen kompensere det private
tilbud/leverandøren både bagudrettet og fremadrettet.
På socialområdet kan kommunen kompensere private tilbud/den private
leverandør for covid-19 relaterede merudgifter på følgende måder:
yde et tilskud til det sociale tilbud efter § 14, nr. 2, i
finansieringsbekendtgørelsen,
betale en forhøjet takst til det sociale tilbud, eller
indgå forhandling med det sociale tilbud om ændret betaling
For så vidt angår kompensationsmuligheden efter § 14, nr. 2, i
finansieringsbekendtgørelsen bemærkes det,
at der med ”sociale tilbud” menes
takstfinansierede tilbud, der er oprettet efter §§ 32, 36, 66, 103, 104, 107, 108, 109,
110 eller 192 i lov om social service, og som er omfattet af § 8 i
finansieringsbekendtgørelsen.
Det bemærkes endvidere,
at der med ”sociale tilbud” i forbindelse med
kompensationsmulighederne for at betale en forhøjet takst eller indgå forhandling
om en ændret betaling menes takstfinansierede tilbud og ydelser efter lov om
social service, og som er omfattet af § 8 i finansieringsbekendtgørelsen.
Social- og Indenrigsministeriet har den 10. december 2020 udsendt en
orienteringsskrivelse om kommunernes mulighed for at yde kompensation for
sociale tilbuds merudgifter til COVID-19 til samtlige kommuner, regioner og
socialtilsyn samt relevante myndigheder og organisationer. Orienteringen
præciserer og giver et samlet overblik over kommunernes muligheder for
kompensation for sociale tilbuds merudgifter til håndtering af COVID-19 på
socialområdet. Orienteringen ligger også i Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9917.
4.1.2. Tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig
assistance
Servicelovens ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance er nærmere reguleret i servicelovens §§ 95 og 96
(lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020). Begge ordninger er karakteriseret
ved, at kommunalbestyrelsen yder et kontant tilskud til borgeren (eller en
nærtstående i ordninger efter servicelovens § 95, stk. 3), hvorefter borgeren (eller
den nærtstående) selv er ansvarlig for ansættelse af hjælpere i ordningen.
Borgeren (eller den nærtstående) varetager dermed også arbejdsgiverfunktioner i
forhold til hjælperne, medmindre borgeren (eller den nærtstående) indgår aftale
med en anden nærtstående eller med en af socialtilsynet godkendt forening eller
privat virksomhed om overførsel af tilskud, hvorefter den (anden) nærtstående,
foreningen eller den private virksomhed varetager arbejdsgiverfunktioner i
forhold til hjælperne. Kommunalbestyrelsens ydelse i servicelovens
4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0005.png
hjælperordninger består således alene i at udbetale det udmålte kontante tilskud i
den enkelte ordning.
Reglerne om kommunalbestyrelsens udmåling af det kontante tilskud i
servicelovens hjælperordninger fremgår af bekendtgørelse nr. 1069 af 30. juni
2020 om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig
assistance efter serviceloven (udmålingsbekendtgørelsen). Det samlede tilskud,
som kommunalbestyrelsen skal udmåle i den enkelte ordning, består af tilskud til
dækning af almindelige omkostninger til hjælperløn m.v., tilskud til dækning af
særlige omkostninger ved overførsel af tilskud eller til lønadministration og
tilskud til dækning af andre omkostninger forbundet med hjælperordningen.
I servicelovens hjælperordninger vil eventuelle covid-19-relaterede merudgifter
kunne opstå som følge af sygdom blandt hjælperne eller som følge af anskaffelse af
værnemidler til brug i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes
anbefalinger. Desuden kan der opstå covid-19-relaterede merudgifter i de tilfælde,
hvor det af hensyn til at minimere smitterisikoen for den borger, der modtager
hjælpen i den enkelte ordning, findes nødvendigt at hjemsende én eller flere
hjælpere, mens andre hjælpere arbejder i længere vagter. Sådanne eventuelle
covid-19-relaterede
merudgifter
skal
dækkes
inden
for
udmålingsbekendtgørelsens almindelige regler for udmåling af tilskud.
For så vidt angår eventuelle covid-19-relaterede merudgifter som følge af sygdom
blandt hjælperne fremgår det af udmålingsbekendtgørelsens § 5, stk. 4, at
kommunalbestyrelsen skal dække omkostninger ved løn under sygdom for
handicaphjælpere, der har mindst otte ugers ansættelse som handicaphjælpere og
mindst 74 timers arbejde i denne periode. Sådanne omkostninger dækkes efter
regning, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.
I forhold til eventuelle covid-19-relaterede merudgifter til værnemidler gælder i de
ordninger,
hvor
borgeren
selv
(eller
en
nærtstående)
varetager
arbejdsgiverfunktioner i forhold til hjælperne, at hvis borgeren er under mistanke
for eller bliver syg med covid-19, skal borgeren (eller den nærtstående) henvende
sig til kommunen med henblik på, at borgerens hjælpere kan få udleveret de
nødvendige værnemidler.
For de ordninger, hvor der er indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en
forening eller privat virksomhed, der herefter varetager arbejdsgiverfunktioner i
ordningen, gælder, at foreningen eller den private virksomhed i udgangspunktet
skal forsøge at skaffe de nødvendige covid-19-relaterede værnemidler til
hjælperne. Regningen for køb af værnemidler skal efterfølgende sendes til
kommunen og dækkes efter udmålingsbekendtgørelsens § 10 om tilskud til
dækning af direkte og indirekte omkostninger forbundet med at ansætte hjælpere
til hjælp i og uden for hjemmet. Hvis foreningen eller den private virksomhed ikke
kan skaffe værnemidlerne, finder samme fremgangsmåde anvendelse som i de
ordninger, hvor borgeren (eller en nærtstående) varetager arbejdsgiverfunktioner i
forhold til hjælperne.
I forhold til eventuelle covid-19-relaterede merudgifter ved hjemsendelse af
hjælpere af hensyn til at minimere smitterisikoen for den borger, der har
ordningen, gælder, at den, der varetager arbejdsgiverfunktioner i den enkelte
ordning, har ansvaret for, at de samlede udgifter til hjælperløn ligger inden for det
af kommunalbestyrelsen bevilgede tilskud. Inden for den samlede
5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0006.png
bevillingsmæssige ramme vil der kunne ske en fleksibel tilrettelæggelse af
hjælpervagterne, f.eks. ved at forlænge den enkelte hjælpers vagter, så færre
hjælpere leverer hjælpen. Ud over at sådanne dispositioner skal ligge inden for
rammerne af den samlede bevilling, skal de også leve op til aftalen med den
enkelte hjælper om løn og øvrige ansættelsesvilkår. Desuden skal den, der
varetager arbejdsgiverfunktioner i ordningen, være opmærksom på overholdelse
af reglerne for arbejds- og hviletid for de hjælpere, som tager længere vagter.
Sammenfattende skal eventuelle covid-19-relaterede merudgifter i servicelovens
hjælperordninger således dækkes efter de almindelige regler for udmåling af det
kontante tilskud, som fremgår af udmålingsbekendtgørelsen.
4.2. Sundheds- og Ældreministeriet
4.2.1. Personlig og praktisk hjælp samt madservice, servicelovens § 83
Forpligtelsen efter servicelovens § 83
Efter servicelovens § 83 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde personlig
hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt
madservice. Tilbuddene gives til personer, som på grund af midlertidigt eller
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
ikke selv kan udføre disse opgaver.
Lovgivningsmæssig forpligtelse til frit leverandørvalg
Efter servicelovens § 91 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at skabe grundlag
for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører
af hjælpen, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.
For at opfylde denne forpligtelse, skal kommunalbestyrelsen som minimum enten
1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører, jf. § 91, stk. 2, nr. 1, i
serviceloven, eller 2) tilbyde modtagerne af hjælpen et fritvalgsbevis, som giver
borgeren, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de selv indgår aftale
med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse, jf. § 91, stk. 2, nr. 2, i
serviceloven.
Fastsættelse af afregningspriser til leverandører af personlig og praktisk hjælp og
madservice hænger sammen med, hvilken kontraktform kommunalbestyrelsen
har valgt at anvende, herunder om der eksempelvis er tale om udbudsordning eller
en godkendelsesordning.
Tilpasning af ydelsen
Det fremgår af servicelovens § 83, stk. 5, at hjælpen løbende skal tilpasses
modtagerens behov. Forpligtelsen gælder for både kommunale og private
leverandører af hjælpen.
I forhold til private leverandører er det således fastsat i § 1 den såkaldte frit valg-
bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013), at
kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at en leverandør, som
6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0007.png
kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med, eller som borgeren har antaget
via et fritvalgsbevis, skal informere myndigheden om ændringer i modtagerens
behov for hjælp.
Der er ikke i lovgivningen fastsat regler om, hvor ofte hjælpen skal revurderes. Ved
tildeling af personlig og praktisk hjælp skal kommunalbestyrelsen på grundlag af
en konkret vurdering tage stilling til, hvornår hjælpen - set i relation til (for)målet
med hjælpen - skal vurderes igen. Hjælpen skal, jf. § 83, stk. 5, 2. pkt., løbende
justeres efter det aktuelle behov.
Ved ændringer i modtagerens behov eller det generelle serviceniveau skal der ske
en revisitation af modtageren.
Det personale, der udfører hjælpen, skal derfor indberette både bedring og
forværring i modtagerens funktionsevne, således at hjælpen kan justeres efter det
aktuelle behov. Dette gælder alle leverandører.
Der er hverken i forbindelse med udarbejdelse af serviceloven § 83, stk. 5, 2. pkt.
eller tilhørende vejledninger på området taget højde for en situation med covid-19.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at ændringer i borgerens behov
som følge af situationen omkring covid-19 omfattes af servicelovens § 83, stk. 5, 2.
pkt. Dette er begrundet i, at hjælp efter § 83 tildeles ud fra en konkret og
individuel vurdering af den enkeltes aktuelle behov for hjælp. Det afgørende er
således behovet for hjælp
ikke hvad der forårsager behovet. Tilsvarende gælder i
forhold tilpasning af hjælpen, når der sker ændringer i borgerens behov. Det er
Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at covid-19 kan have som konsekvens,
at hjælpen i medfør af servicelovens § 83, stk. 5, skal tilpasses for at undgå covid-
19 smitte, og at der som følge heraf kan være behov for håndsprit, mundbind,
ekstra rengøring og omlægning af arbejdsgange mv. for at kunne varetage opgaven
sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til borgerens aktuelle behov
Kompensation af covid-19 relaterede merudgifter
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det er en konsekvens af den
ovenfor beskrevne tilpasning af ydelsen grundet covid-19-situationen, at
kommunen kan dække de nævnte covid-19 relaterede merudgifter, som den
private leverandør har i forbindelse med at levere den aftalte og tilpassede ydelse.
Det gælder, uanset om det er fastsat i kontrakten, at kommunen kan eller skal
betale for tilpasning af ydelsen efter § 83, stk. 5.
Det er en forudsætning, at den private leverandør i relevant omfang kan
dokumentere, at merudgifterne er nødvendige for at kunne levere den aftalte og
tilpassede ydelse. Hvis sådan dokumentation foreligger, kan kommunen
kompensere leverandøren både bagudrettet og fremadrettet.
Det følger af ovenstående, at såfremt der er behov for, at hjælpen
for at
imødekomme modtagerens behov
tilpasses fx på pga. en situation med covid-19,
vil der være mulighed for, at kommunerne gennemgår deres aftaler med de private
leverandører og vurderer, hvornår der bør aftales en passende kompensation
herfor med de private leverandører.
4.2.2. Private plejehjem (friplejeboliger)
1. Hvad karakteriserer private plejehjem (friplejeboliger)?
7
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0008.png
Ud over de kommunale plejehjem findes friplejeboliger. Ifølge § 1 i
friplejeboligloven (lovbekendtgørelse nr. 1162 af 26. oktober 2017) er en
friplejebolig en udlejningsbolig, der som udgangspunkt er uden for den
kommunale boligforsyning, og hvor der til den samlede bebyggelse hører
servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter
serviceloven.
Friplejeboligerne kan drives af fonde, herunder selvejende institutioner, og andre
private leverandører. En selvejende institution kan
modsat andre private
leverandører
ikke trække økonomisk driftsoverskud ud af friplejeboligerne.
En borger, som kommunen har visiteret til en plejehjemsplads, har lov til frit
vælge at bosætte sig i en friplejebolig, betinget af,
og at friplejeboligleverandøren accepterer indflytningen.
.
Hjælpen til beboere i friplejeboliger skal også løbende tilpasses borgerens aktuelle
behov. Det gælder også hvis borgerens behov ændrer sig som følge af situationen
med covid-19, hvor der vil være mulighed for, at kommunerne gennemgår deres
aftaler med friplejeboligerne og aftaler en passende kompensation herfor med
friplejeboligerne.
Friplejeboligleverandørerne afregnes efter to forskellige systemer, også omtalt
som det oprindelige og det nye afregningssystem. Det oprindelige system er
baseret på tre afregningsmoduler og en række nationale takster, som er fastsat på
baggrund af omkostningsanalyser i kommunernes tilsvarende tilbud.
Det nye system, der blev vedtaget i forbindelse med ændring i lov om
friplejeboliger i 2015, står beskrevet i friplejeboliglovens § 32, og er baseret på, at
friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen kan aftale én eller flere takster
for levering af ydelser i friplejeboliger. Efter friplejeboliglovens § 32 stk. 2, skal
taksterne beregnes af kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, hvis
parterne ikke kan opnå en aftale. Dette skal ske på baggrund af
beliggenhedskommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved drift af
tilsvarende tilbud. Det enkelte friplejehjems udgifter til fx den personlige pleje og
praktiske hjælp, som borgeren er visiteret til, dækkes således af
beliggenhedskommunen på baggrund af kommunens gennemsnitlige langsigtende
omkostninger ved drift af tilsvarende tilbud.
Kommunen kan derudover vælge at udlicitere driften af deres kommunale
plejehjem til en privat leverandør.
2. Kompensation af covid-19 relaterede merudgifter
Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det er en konsekvens af den
ovenfor nævnte lovgivning, herunder den beskrevne tilpasning af ydelsen grundet
covid-19-situationen, at kommunen kan dække de nævnte covid-19 relaterede
merudgifter, som friplejeboligleverandøren har i forbindelse med at levere den
aftalte og tilpassede ydelse. Det gælder, uanset om det er fastsat i kontrakten, at
kommunen kan eller skal betale for tilpasning af ydelsen efter § 83, stk. 5.
Det er en forudsætning, at friplejeboligleverandøren kan dokumentere, at
merudgifterne er nødvendige for at kunne levere den aftalte og tilpassede ydelse.
8
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0009.png
Hvis sådan dokumentation foreligger, kan kommunen
friplejeboligleverandøren både bagudrettet og fremadrettet.
kompensere
Det følger af ovenstående, at såfremt der er behov for, at hjælpen
for at
imødekomme modtagerens behov
tilpasses fx på pga. en situation med covid-19,
vil der være mulighed for, at kommunerne gennemgår deres aftaler med
friplejeboligleverandørerne og vurderer, hvornår der bør aftales en passende
kompensation herfor med disse leverandører.
4.3. Børne- og Undervisningsministeriet
4.3.1
Dagtilbud
Dagtilbud efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven) (lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9. september 2020) kan være
daginstitutioner. Daginstitutioner kan være kommunale daginstitutioner, drevet af
en eller flere kommuner, selvejende daginstitutioner, drevet efter aftale med
kommunalbestyrelsen af private leverandører, udliciterede daginstitutioner,
drevet efter aftale med kommunalbestyrelsen af private leverandører og private
daginstitutioner, drevet med kommunalbestyrelsens godkendelse af private
leverandører, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 1-5.
Dagtilbud efter dagtilbudsloven kan også være dagpleje. Dagpleje kan være
kommunal dagpleje, drevet af kommunen og privat dagpleje, drevet efter aftale
med kommunalbestyrelsen af en privat leverandør, jf. dagtilbudslovens § 21, stk.
2-3.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn
til brug for kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt
kommunal dagpleje i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens §§ 31-33.
Når en selvejende daginstitution ønsker at varetage administrationen, skal
kommunalbestyrelsen give et administrationstilskud til den selvejende
daginstitution, jf. dagtilbudslovens § 35.
Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en
privatinstitution. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et
bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution. Når en
privatinstitution ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen give et administrationstilskud pr. barn, der er optaget i
privatinstitutionen, jf. dagtilbudslovens §§ 36-40.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til privat dagpleje give et tilskud
pr. barn, jf. dagtilbudslovens § 34.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et tilskud pr. barn, der
optages i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt kommunal
og privat dagpleje i en anden kommune, jf. dagtilbudslovens §§ 41-42.
Der er i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1124 af 3. juni 2020 om kompensation for
merudgifter i dagtilbud mv. i 2020, der som følge af covid-19 er forbundet med
genåbning heraf, hjemmel til, at kommunerne kan kompensere dagtilbud efter
9
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0010.png
dagtilbudsloven for merudgifter i det konkrete tilbud, der er forbundet med
genåbning af tilbuddet, herunder som følge af reduktion i forældrebetalingen,
ekstra rengøring og hygiejneløft mv.
4.3.2. Private pasningsordninger
Efter dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen give forældre med børn i alderen
24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til
privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. dagtilbudslovens §§
78-85.
Der er i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1124 af 3. juni 2020 om kompensation for
merudgifter i dagtilbud mv. i 2020, der som følge af covid-19 er forbundet med
genåbning heraf, hjemmel til, at kommunerne kan kompensere private
pasningsordninger efter dagtilbudsloven for merudgifter i det konkrete tilbud, der
er forbundet med genåbning af tilbuddet, herunder som følge af reduktion i
forældrebetalingen, ekstra rengøring og hygiejneløft mv.
4.3.3. Puljeordninger
Puljeordninger er private pasningsordninger til børn, der drives på baggrund af en
driftsaftale med kommunalbestyrelsen.
Efter dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen yde et fast tilskud pr. barn, der er
optaget i eksisterende puljeordninger oprettet i perioden den 27. juni 1992 til den
31. december 1993, jf. dagtilbudslovens § 101, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger, som kommunalbestyrelsen har
indgået aftale med inden den 1. august 2007, og som ikke er omfattet af § 101, give
et tilskud pr. barn i ordningen i henhold til den aftale, der er indgået med
puljeordningen., jf. dagtilbudslovens § 102, stk. 1.
Der er i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1124 af 3. juni 2020 om kompensation for
merudgifter i dagtilbud mv. i 2020, der som følge af covid-19 er forbundet med
genåbning heraf hjemmel til, at kommunerne kan kompensere tilbud efter
dagtilbudsloven for merudgifter i det konkrete tilbud, der er forbundet med
genåbning af tilbuddet, herunder som følge af reduktion i forældrebetalingen,
ekstra rengøring og hygiejneløft mv.
Eftersom eksisterende puljeordninger er omfattet af forsyningsforpligtelsen efter
dagtilbudsloven, må disse anses som tilbud i bekendtgørelsens forstand.
4.3.4. Interne skoler
Interne skoler er undervisningstilbud på anbringelsessteder og i
dagbehandlingstilbud.
Adgangen til at kompensere interne skoler for covid-19 relaterede merudgifter
følger af, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for undervisningen af børn og unge,
der opholder sig i kommunen. Kommunen vil derfor kunne kompensere for
rengøring af undervisningslokaler og undervisningsmidler samt fællesfaciliteter i
det omfang, de benyttes i forbindelse med undervisningen
10
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0011.png
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen har ansvar for undervisningen af børn
og unge, der er anbragt eller henvist til dagbehandling i kommunen.
Efter reglerne i folkeskolelovens § 20, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1326 af 9.
september 2020, kan specialundervisning indrettes i dagbehandlingstilbud eller i
et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf.
folkeskolelovens 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i
kommunen beliggende dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted henvise elever
til specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5, i dagbehandlingstilbuddet
eller anbringelsesstedet, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 2.
Det følger af folkeskolelovens § 22, stk. 5, at henvisning af en elev til
specialpædagogisk bistand i et privat, selvejende eller regionalt
dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted er betinget af, at der på forhånd
mellem institutionen og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen er
indgået overenskomst om undervisningen på den interne skole. Det samme gælder
kommunale dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, der er beliggende i en
anden kommune. Overenskomsten skal bl.a. indeholde bestemmelser om budget
og regnskab for undervisningen.
Det følger af folkeskolelovens § 49, stk. 1, at alle udgifter til folkeskolens
undervisning påhviler kommunen. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1000 af
15.09.2014 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v.
endeligt påhviler, at skolekommunen kan kræve betaling fra en anden kommune
for udgifterne til undervisning m.v. af et barn, der ved offentlig myndigheds
medvirken er anbragt i en institution eller i pleje i kommunen, og som ved
beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår i
folketallet i den anden kommune.
Krav på betaling efter stk. 1 omfatter alle udgifter i forbindelse med barnets
undervisning, herunder eventuelle udgifter til undervisning i fritiden, til
befordring og til ophold i en skolefritidsordning.
Det bemærkes, at efter gældende regler fastsætter anbringelsesstedet en
vejledende takst for anbringelsen, som ligger til grund for den konkrete aftale
mellem anbringende kommune og anbringelsessted om indsats og pris. Der kan
ikke indregnes udgifter til undervisning på den interne skole i taksten.
4.3.5. Fri- og privatskoler, der efter
statstilskud
som
skoler
specialundervisningsprofil
friskoleloven
med
en
modtager
særlig
Fri- og privatskoler finansieres som udgangspunkt ved statstilskud og
forældrebetaling og modtager ikke kommunale tilskud bortset fra i visse nærmere
fastsatte situationer.
Der er etableret en række statslige tilskudsordninger begrundet i covid-19 for fri-
og privatskolerne i lighed med, at kommunerne har fået midler til covid-19
relaterede udgifter (se nedenfor).
Fri- og privatskoler er private selvejende institutioner. Staten yder generelt
driftstilskud til skolerne ud fra antal årselever ved skolerne, jf. § 10, stk. 1, i lov om
friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven) (lovbekendtgørelse nr. 1326 af
9. september 2020 med senere ændringer).
11
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0012.png
Hvis en fri- eller privatskoler har en høj andel af specialundervisningselever, og
dermed har karakter af specialskole eller at have en specialklasserække kan skolen
søge om at blive godkendt med en særlig specialundervisningsprofil. Staten yder
til disse skoler et særligt tilskud til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter § 11, stk. 1, nr. 1, litra a, i friskoleloven, hvis skolen
opfylder særlige betingelser i friskoleloven, jf. friskolelovens § 11 b, stk. 3.
En kommune kan efter overenskomst med en anden kommune eller den
pågældende skole henvise en elev til undervisning i en fri- eller privatskole, jf.
folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3.
Der er ikke hjemmel i friskoleloven eller i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om
midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse
og afhjælpning i forbindelse med covid-19 eller i regler udstedt med hjemmel i
denne lov til, at kommunerne yder kompensation til fri- og privatskoler for
ekstraudgifter i relation til kompensation for ekstra udgifter i forbindelse med
covid-19-retalerede foranstaltninger.
Friskolelovens § 23 indeholder en regulering af kommunale tilskud til fri- og
privatskolerne. § 23 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. gør
udtømmende op med, hvilke konkrete formål der efter lov om friskoler og private
grundskoler m.v. kan ydes kommunale tilskud til.
Imidlertid har fri- og privatskoler som primært statsfinansierende skoler været
omfattet af en række statslige tilskudsordninger.
Der er fx ved aktstykke 159 af 28. maj 2020 skabt bevillingsmæssig hjemmel for et
ekstraordinært tilskud, der ydes som følge af skærpede krav og tilhørende
forventede merudgifter til rengøring på baggrund af Sundhedsstyrelsens
retningslinjer til forebyggelse af covid-19 som led i den gradvise, kontrollerede
genåbning af uddannelsesinstitutionerne. Tilskuddet ydes ifølge aktstykkets
ordlyd bl.a. til fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.
4.3.6. Efterskoler og frie fagskoler, som efter § 1, stk. 4, i lov om
efterskoler og frie fagskoler er godkendt som skoler med et
særligt undervisningstilbud
Efterskoler og frie fagskoler finansieres som udgangspunkt ved statstilskud og
egenbetaling og modtager ikke kommunale tilskud bortset fra i visse nærmere
fastsatte situationer.
Efterskoler og frie fagskoler er private selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, nr. 1 i
lov om efterskoler og frie fagskoler (lovbekendtgørelse nr. 815 af 14. august 2019).
Staten yder tilskud til skolerne, der også skal have andre indtægter end
statstilskud i form af elevbetaling.
Staten yder til skoler godkendt som skole med et samlet særligt
undervisningstilbud efter lovens § 1, stk. 4, forhøjede tilskud efter takster
gradueret efter elevernes støttebehov, jf. § 26 i lov om efterskoler og frie fagskoler.
12
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0013.png
En kommune kan efter overenskomst med en anden kommune eller den
pågældende skole henvise en elev til undervisning i en efterskole eller fri fagskole,
jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 4 og 5.
Der er ikke hjemmel i lov om efterskoler og frie fagskoler eller i lov nr. 241 af 19.
marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet
og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til
forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 eller i regler udstedt med
hjemmel i denne lov til, til, at kommunerne yder kompensation til efterskoler og
frie fagskoler for ekstraudgifter i relation til kompensation for ekstra udgifter i
forbindelse med covid-19-retalerede foranstaltninger.
§§ 28-29 b i lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder en regulering af
kommunale tilskud til efterskoler og frie fagskoler. §§ 28–29 b i lov om efterskoler
og frie fagskoler gør udtømmende op med, hvilke konkrete formål der efter lov om
efterskoler og frie fagskoler kan ydes kommunale tilskud til.
Imidlertid har efterskoler og frie fagskoler som primært statsfinansierende skoler
været omfattet af en række statslige tilskudsordninger. Der er fx ved aktstykke 159
af 28. maj 2020 skabt bevillingsmæssig hjemmel for et ekstraordinært tilskud, der
ydes som følge af skærpede krav og tilhørende forventede merudgifter til
rengøring på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinjer til forebyggelse af
covid-19
som
led
i
den
gradvise,
kontrollerede
genåbning
af
uddannelsesinstitutionerne. Tilskuddet ydes ifølge aktstykkets ordlyd bl.a. til fri-
og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.
4.3.7. Fritidstilbud
Skolefritidsordninger (SFO) ved folkeskoler
Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er
optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i
børnehaveklasse, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7. Skolefritidsordninger (SFO) ved
folkeskoler er kommunale og en del af den kommunale forsyningspligt.
Skolefritidsordninger ved fri- og privatskoler
En fri- og privatskole kan omfatte en skolefritidsordning ved skolen.
Staten yder tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal årselever, der er
indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse, jf. §
15, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven).
Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune kan yde
følgende tilskud vedr. skolefritidsordninger:
1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for
skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under
hensyn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold,
2) tilskud til driften af skolefritidsordninger.
Der er ikke særskilt hjemmel i friskoleloven eller i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om
midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og
folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse
og afhjælpning i forbindelse med covid-19 eller i regler udstedt med hjemmel i
denne lov til, til, at kommunerne yder kompensation til fri- og privatskoler for
13
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0014.png
ekstraudgifter i relation til kompensation for ekstra udgifter i forbindelse med
covid-19-retalerede foranstaltninger.
Imidlertid har fri- og privatskoler som primært statsfinansierende skoler været
omfattet af en række statslige tilskudsordninger.
Der er fx ved aktstykke 159 af 28. maj 2020 skabt bevillingsmæssig hjemmel for et
ekstraordinært tilskud, der ydes som følge af skærpede krav og tilhørende
forventede merudgifter til rengøring på baggrund af Sundhedsstyrelsens
retningslinjer til forebyggelse af covid-19 som led i den gradvise, kontrollerede
genåbning af uddannelsesinstitutionerne. Tilskuddet ydes ifølge aktstykkets
ordlyd bl.a. til fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.
SFO på fri-og privatskoler fik del i den generelle kompensation til rengøring på fri-
og privatskoler. Det samme gjorde sig gældende for efterskoler, frie fagskoler,
friskoler og privatskoler.
4.3.8. Fritidshjem
Fritidshjem omfattet af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven) kan være kommunale fritidshjem, selvejende fritidshjem drevet
af private aktører, udliciterede fritidshjem drevet af private aktører og private
fritidshjem drevet af private aktører, jf. dagtilbudslovens § 52, stk. 2-5.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældrene et tilskud pr.
barn til brug for kommunale, selvejende eller udliciterede fritidshjem, jf.
dagtilbudslovens § 57, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til private
fritidshjem give et tilskud pr. barn, der optages i et privat fritidshjem, hvis
opholdskommunen har privat fritidshjem som tilbud til aldersgruppen, jf.
dagtilbudslovens § 60, stk. 1.
Der er i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1124 af 3. juni 2020 om kompensation for
merudgifter i dagtilbud mv. i 2020, der som følge af covid-19 er forbundet med
genåbning heraf hjemmel til, at kommunerne kan kompensere fritidshjem efter
dagtilbudsloven for merudgifter i det konkrete tilbud, der er forbundet med
genåbning af tilbuddet, herunder som følge af reduktion i forældrebetalingen,
ekstra rengøring og hygiejneløft mv.
4.3.9. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større
børn og unge
Klubtilbud etableret efter dagtilbudsloven
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan
etableres som institutioner eller i andre organisationsformer, jf. dagtilbudslovens
§ 66, stk. 1.
Klubtilbud omfattet af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge
(dagtilbudsloven) kan være kommunale klubtilbud, selvejende klubtilbud drevet af
private aktører, udliciterede klubtilbud drevet af private aktører og private
klubtilbud drevet af private aktører, jf. dagtilbudslovens § 66, stk. 2-5.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældrene et tilskud pr.
barn til brug for kommunale, selvejende eller udliciterede fritidshjem, jf.
14
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0015.png
dagtilbudslovens § 71, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til private
fritidshjem give et tilskud pr. barn, der optages i et privat fritidshjem, hvis
opholdskommunen har privat fritidshjem som tilbud til aldersgruppen, jf.
dagtilbudslovens § 73, stk. 1.
Der er i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1124 af 3. juni 2020 om kompensation for
merudgifter i dagtilbud mv. i 2020, der som følge af covid-19 er forbundet med
genåbning heraf hjemmel til, at kommunerne kan kompensere klubtilbud efter
dagtilbudsloven for merudgifter i det konkrete tilbud, der er forbundet med
genåbning af tilbuddet, herunder som følge af reduktion i forældrebetalingen,
ekstra rengøring og hygiejneløft mv.
5
Kommunalfuldmagtsregler
5.1. Forbud mod støtte til enkeltvirksomheder
Der er ovenfor i afsnit 4 redegjort for en række situationer, hvor den skrevne
lovgivning regulerer kommuners mulighed for at yde kompensation for
leverandørers covid-19 relaterede merudgifter. Når der med hjemmel i disse regler
er mulighed for at kompensere en leverandør af en velfærdsydelse for covid-19
relaterede merudgifter, skal spørgsmålet ikke (tillige) afgøres efter
kommunalfuldmagtsregler.
Kommunalfuldmagtsreglerne finder derimod anvendelse, hvis den skrevne
lovgivning ikke regulerer spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan kompensere
en leverandør for merudgifter, og dermed ikke er til hinder herfor.
Efter kommunalfuldmagtsregler er kommuner er forpligtet til at handle
økonomisk forsvarligt, og kommuner ikke kan yde støtte til enkeltvirksomheder.
Dette indebærer bl.a., at kommuner ikke pr. kulance, dvs. uden at være retligt
forpligtet hertil, kan kompensere leverandører for merudgifter til at levere en
ydelse til kommunerne, ej heller når merudgifterne er begrundet i covid-19. En
sådan betaling kan endvidere rejse nogle statsstøtteretlige problemstillinger.
Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund i et brev af 12. november
2020 til KL bl.a. anført, at det på den baggrund er Social- og Indenrigsministeriets
opfattelse, at kommuner alene kan betale leverandører for deres covid-19
relaterede merudgifter til en ydelse til kommunen i det omfang, leverandøren har
krav på det i henhold til kontrakten. Der kan dog ud fra en konkret vurdering være
hjemmel i kommunalfuldmagtsregler til
som alternativ til en leverandørs
fordyrende opsigelse af kontrakten
at aftale covid-19 relaterede prisstigninger.
Sådanne prisstigninger vil dog tidligst kunne træde i kraft ved udgangen af
kontraktens opsigelsesperiode. Det er endvidere en forudsætning, at en sådan
genforhandling af/tillægsaftale til kontrakten er i overensstemmelse med
udbudsloven. Det kan efter omstændighederne være tilfældet under forudsætning
af, at der ikke derved sker ændring af grundlæggende elementer i kontrakten, jf.
udbudslovens § 178-184.
5.2. Er en kommune afskåret fra at indgå aftaler med private
leverandører om ekstra leverancer?
15
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0016.png
Kommuner har med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler en almindelig adgang
til indgå aftaler med leverandører om køb af nødvendige varer og tjenesteydelser
til brug for varetagelse af kommunale opgaver.
Hvis en kommune har behov for fx ekstra rengøring (ud over, hvad der eventuelt
måtte være aftalt i en kontrakt herom), herunder i lyset af covid-19-situationen,
kan kommunen indgå kontrakt med en leverandør om, at denne mod betaling
foretager rengøring (ud over det evt. allerede aftalte).
Hvad angår spørgsmålet om muligheden for, at en kommune udviser fleksibilitet i
forhold til en allerede indgået kontrakt om rengøring, kan Social- og
Indenrigsministeriet henvise til ministeriets brev af 16. april 2020 til alle
kommuner og regioner, hvor der bl.a. opfordres til, at der på det kommunale og
regionale område inden for rammerne af økonomisk forsvarlig forvaltning udvises
fleksibilitet over for leverandører i den foreliggende situation. Dette kan fx ske
ved, at det aftales med leverandøren at udskyde leverancer eller ved at tilpasse
leverancerne
fx rengøringsydelser
til den foreliggende situation.
For så vidt angår kommuners muligheder for at kompensere private leverandører
for nødvendige og forsvarlige covid-19 relaterede merudgifter henvises til notatets
afsnit 5.1.
For så vidt angår spørgsmålet om eventuel udbudspligt henvises ligeledes til
notatets afsnit 5.1.
For så vidt angår tilbud efter dagtilbudsloven, der ikke henregnes til den offentlige
forvaltning, gælder følgende: 1) at det er op til det enkelte tilbud, om det vil udvise
fleksibilitet over for leverandører, det har indgået aftale med, i den foreliggende
covid-19 situation, og 2) at kommuner kun har hjemmel til at kompensere
tilbuddene for merudgifter i det konkrete tilbud, der er forbundet med genåbning
af tilbuddet, herunder som følge af reduktion i forældrebetalingen, ekstra
rengøring og hygiejneløft mv. jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1124 af 3. juni
2020 om kompensation for merudgifter i dagtilbud mv. i 2020, der som følge af
covid-19 er forbundet med genåbning heraf, jf. afsnit 4.3.1 ovenfor.
5.3. Er en kommune afskåret fra at betale private leverandører, hvis
realydelsen ikke kan leveres pga. covid-19?
Det følger af kommunalfuldmagtsregler om økonomisk forsvarlig forvaltning og
forbuddet mod begunstigelse af enkeltvirksomheder, at en kommune ikke uden
lovhjemmel kan betale en leverandør for en ydelse uden at være retligt forpligtet
til det.
Det følger heraf, at en kommune kun kan betale en leverandør, hvis kommunen
kontraktligt er forpligtet hertil. Hvis kommunen hverken i kraft af den oprindelige
kontrakt eller eventuelle senere kontrakter med leverandøren er kontraktligt
forpligtet hertil, kan kommunen således ikke betale, jf. herved tillige afsnit 5.1
ovenfor. Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune er forpligtet til at betale for en
ydelse, som kommunen på grund af covid-19 situationer ikke får leveret, beror på
en fortolkning af de konkrete kontrakter og almindelige aftaleretlige regler. Det
lægges herved til grund, at der er tale om kontrakter om varer og tjenesteydelser,
som er indgået på almindelige kommercielle vilkår.
16
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvordan private leverandører, f.eks. til plejehjem og hjemmepleje m.m., kompenseres for merudgifter som følge af Covid-19, til sundheds- og ældreministeren
2310445_0017.png
Som anført i notatets afsnit 5.2. kan der være situationer, hvor en kommune inden
for rammerne af økonomisk forsvarlig forvaltning kan udvise fleksibilitet over for
leverandører i den foreliggende covid-19 situation. Dette kan fx ske ved, at det
aftales med leverandøren at udskyde leverancer eller ved at tilpasse leverancerne
fx rengøringsydelser
til den foreliggende situation.
Det bemærkes i øvrigt, at kommuner med hjemmel i lov nr. 325 af 31. marts 2020
om kommuners og regioners håndtering af indkøb i forbindelse med covid-19, jf.
bekendtgørelse nr. 327 af 31. marts 2020, har visse muligheder for dels at
forudbetale ydelser, dels at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende
over for en leverandør, hvis ydelsen er forsinket på grund af covid-19. Det er
imidlertid en forudsætning for, at kommunen kan forudbetale eller undlade at
gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, at det forventes, at ydelsen leveres.
17