Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 02-12-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPCFP
Sagsnr.: 2017426
Dok. nr.: 1488071
Medlem af Folketinget Lars Løkke Rasmussen (V) har den 24. november 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. S 446 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 446:
”Mener ministeren, at en dansk model for rejsevejledninger bør fastsættes på bag-
grund af en forudgående sundhedsfaglig vurdering af nødvendigheden af per auto-
matik at fraråde rejser så snart et land eller region registrerer mere end et på forhånd
fastsat antal nye smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. uge, samt at de pågæl-
dende grænseværdier bør fastsættes efter anbefaling fra sundhedsfaglige eksper-
ter?”
Svar:
Rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet skal vejlede den enkelte dansker bedst
muligt om, hvornår der er en særlig risiko forbundet med at rejse til et land eller en
region. Siden marts 2020 har rejsevejledningerne her haft fokus på både risikoen for
den enkelte rejsende og risikoen for at importere smitte med tilbage til Danmark ef-
ter en rejse i udlandet.
Når det gælder vejledningen i forhold til risici forbundet med smitte fra COVID19 har
rejsevejledningerne til lande i EU, Storbritannien og Schengen siden juni 2020 bygget
på objektive kriterier.
Regeringen har med fastlæggelsen af de objektive kriterier lagt vægt på, at kriterierne
skal tage udgangspunkt i den sundhedsmæssige situation i de pågældende lande.
Modellen skal samtidig understøtte forudsigelighed og transparens for rejsende og
erhvervslivet. Der er samtidig taget hensyn til, at modellen skal være administrerbar
for de danske myndigheder. Sidstnævnte forudsætter bl.a., at den bygger på oplys-
ninger om smittesituationen i landene, som er tilgængelige via og kvalitetssikret af
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC).
Den samlede effekt af introduktion af smitte fra turister og danskere, der har været i
udlandet er afhængig af en række forskellige parametre ud over smitteudbredelsen,
herunder restriktioner, testregime og adfærd på rejsedestinationen. Indblik i disse
forhold kræver et stort lokalt kendskab i de pågældende lande.
Såfremt rejsevejled-
ningerne skulle afspejle disse forhold, ville det kræve en meget detaljeret løbende
overvågning af situationen lokalt i de enkelte lande, som vil være meget ressource-
krævende og hermed ikke være administrerbar for de danske myndigheder.
Idet ECDC i efteråret 2020 er begyndt at indsamle data på regionalt niveau om posi-
tivprocenter og omfanget af test, vil modellen fra primo december 2020 blive udbyg-
get med et regionalt element for de lande, hvor der foreligger de relevante oplysnin-