Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-12-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPHTE
Sagsnr.: 2017492
Dok. nr.: 1515399
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 374 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 374:
”Vil
ministeren - gerne med hjælp fra relevante fagorganisationer - indhente oplys-
ninger på, i hvor mange tilfælde en sundhedsfaglig autorisation har været forsinket
eller er udeblevet/afvist på baggrund af en psykisk diagnose hos den enkelte sund-
hedsfaglige?
Spørgsmålet bedes besvares i oversigtsform for hver enkel faggruppe, hvor en sådan-
autorisation kræves.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, der oplyser følgende:
”Styrelsen
for Patientsikkerhed har desværre ikke mulighed for at oplyse hvor mange
personer, der har oplevet en forlænget ansøgningsproces eller fået et afslag om auto-
risation på baggrund af en psykisk diagnose.
Styrelsen kan ifølge autorisationslovens § 2, stk. 3, afslå autorisation for den sund-
hedsperson, der opfylder betingelserne for en fratagelse af autorisationen.
Betingelserne for fratagelse af autorisation fremgår af autorisationslovens §§ 7, 7a og
7b, og omfatter blandt andet hvis den pågældende må antages at være til fare for pa-
tientsikkerheden på grund af sygdom, der midlertidigt eller varigt gør den pågæl-
dende uegnet til udøvelse af erhvervet. Autorisationen kan i almindelighed også fra-
tages, hvis personen har fået frataget sin autorisation i et andet land. Afgørelsen om
afslag skal leve op til de almindelige sagsbehandlingsregler, herunder indeholde en
proportionalitetsvurdering.
Desværre er det ikke muligt at foretage en søgning på, hvilke afgørelser styrelsen har
truffet i medfør af § 2, stk. 3, herunder de konkrete årsager. Det skyldes, at hjemlen
til et afslag findes i selve afgørelsesbrevet i styrelsens journaldatabase og ikke er et
søgbart felt i styrelsens kontaktdatabase over ansøgninger. En opgørelse af hvilke af-
gørelser, som styrelsen har truffet i medfør af § 2, stk. 3, vil derfor kræve en manuel
gennemgang af samtlige afslag.
Når styrelsen modtager oplysninger om, at en person, der f.eks. er i gang med en
sundhedsfaglig uddannelse, har sygdom, misbrug eller faglige mangler, kan styrelsen
markere i sit system, at en autorisation ikke skal udstedes umiddelbart, men at styrel-
sen forinden må undersøge, om vedkommende udgør en fare for patientsikkerheden.
For at styrelsen kan lave en sådan markering, er det forudsat, at personen er oprettet