Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-02-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 2017461
Dok. nr.: 1555903
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 369 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt
(DF).
Spørgsmål nr. 369:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange skoletandlæger og bøjletandlæger, der skønnes at
mangle i kommunerne?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har mit ministeriet bedt KL og Sundhedsstyrelsen om bidrag.
KL oplyser følgende:
”KL
har rundsendt et survey til kommunerne med henblik på at afdække, hvor mange
almindelige tandlæger (skoletandlæger) og bøjletandplejer kommunerne oplever at
mangle. KL har derudover spurgt til, hvor mange børn og unge den enkelte kommune
havde på venteliste til tandrettende behandling før coronaepidemien og nu. Dette
med henblik på at synliggøre omfanget af den pukkeldannelse coronepidemien har
skabt samt afgrænse dennes betydning i forhold til manglen på bøjletandlæger på
den lange bane.
De følgende tal bygger på korrekte besvarelser fra 49 kommuner. I spørgsmålet om,
hvor mange bøjletandlæger kommunen vurderer at mangle, er de kommuner, som
ikke selv forestår de tandrettende behandlinger, sorteret fra.
Ventelisters omfang til tandrettende behandlinger før og efter corona-epidemien
I gennemsnit havde kommunerne 208 på venteliste til tandrettende behandling inden
marts 2020. I december 2020 havde kommunerne i gennemsnit 297 på venteliste til
tandrettende behandling. Allerede inden coronaepidemien var der således ventetid i
relation til de tandrettende behandlinger, men der er sket en betragtelig vækst i ven-
telisterne under coronaepidemien.
Vurderet mangel på almindelige tandlæger (opgjort i fuldtidsårsværk efter gæl-
dende OK på området) børne- og ungdomstandplejen
I gennemsnit vurderer de kommuner, som har besvaret surveyet, at de mangler 0,65
årsværk for så vidt angår almindelige tandlæger (rundet til 2 decimaler) i deres
børne- og ungdomstandpleje.
Vurderet mangel på bøjletandlæger (opgjort i fuldtidsårsværk efter gældende OK
på området) børne- og ungdomstandplejen