SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. rekruttering i ældrepleje , til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

30. november 2020

Om kun 10 år vil hver 10. bor-

ger være over 80 år i hver sjette

kommune

Allerede i 2030 vil antallet 80+-årige være steget så

meget, at de i 17 kommuner vil udgøre mellem 10 og 17

procent af den samlede befolkning. Stigningen er allerede

i gang og understreger, at det er nu, det skal sikres, at der

er tilstrækkelig økonomi og nok uddannet personale til at

pleje og hjælpe de ældste danskere.

Der kommer mange

flere

af de ældste danskere de kommende år, og i

nogle kommuner ser man ind i en meget markant stigning.

En ny Momentum-kortlægning på baggrund af Danmarks Statistiks

befolkningsfremskrivning viser således, at man i hver sjette kommune

allerede om 10 år vil stå med en befolkning, hvor mindst 10 procent er

over 80 år.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. rekruttering i ældrepleje , til sundheds- og ældreministeren

Det er en væsentlig udvikling, fordi andelen, der får hjemmesygepleje

eller anden hjælp fra kommunen, er høj blandt borgere over 80 år. Det

siger Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk

Universitet, hvor han er direktør for forskningscenteret

Interdisciplinary Center on Population Dynamics (CPop), der har fokus

på demografi, aldring og folkesundhed.

»10 procent 80+-årige i en kommune er rigtig meget, og

flere

af de her

kommuner vil stå i ret store problemer. Den store udfordring bliver

især at

finde

ud af, hvordan de skal skaffe den nødvendige

arbejdskraft til at stå for plejen i de kommuner,« siger Jes Søgaard.

Momentums kortlægning viser, at det ikke kun er ø-kommunerne, der

har udsigt til meget høje andele af 80+-årige borgere, da også større

kommuner, som Hørsholm, Odsherred, Lolland, Gribskov, Lemvig,

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. rekruttering i ældrepleje , til sundheds- og ældreministeren

Bornholm, Struer, Frederikshavn, Vordingborg, Halsnæs, Morsø og

Kerteminde kan se frem til, at minimum hver 10. borger er over 80 år i

2030.

KL’s formand Jacob Bundsgaard ser tallene som endnu en

understregning af, hvor central en udfordring det stigende antal ældre

bliver for Danmark de kommende år.

»Corona har selvfølgelig taget opmærksomheden i den seneste tid,

men vi må ikke glemme, at det her er stadig en opgave, som kommer

til fylde mere og mere landet over, og vi kan se, at det i nogle

kommuner bliver en meget stor opgave meget snart. Det bliver vi

som samfund nødt til at

finde

fælles løsninger på,« siger Jacob

Bundsgaard.

Ser man på udviklingen i antallet af 80+-årige, er det da også store tal,

der er tale om, da det forventes, at der i 2030 vil være omkring

433.000 80+-årige mod de godt 272.000, der er i dag. En stigning på 59

procent.

For Torben K. Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren i

FOA, viser tallene, at det er nu, man skal rykke, hvis man skal kunne

følge med i ældreplejen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. rekruttering i ældrepleje , til sundheds- og ældreministeren

»Der er nogle kommuner, der får virkelig mange ældre allerede om få

år, og mange håber, at velfærdsteknologien vil afhjælpe en del af

problemet, men de her tal understreger jo, at det er nu og her, det

sker, og udfordringen kun vokser i fremtiden. Man kan jo se, hvor

meget det er begyndt at stige bare fra et par år tilbage og til nu. Det

går virkelig hurtigt, så man skal nok ikke læne sig tilbage og håbe på, at

det nok løser sig,« siger Torben K. Hollmann.

I 2030 viser befolkningsfremskrivningen, at de 80+-årige vil udgøre 7,2

procent af den samlede danske befolkning. Det er en markant

stigning fra i dag, hvor de 80+-årige kun udgør 4,7 procent og endnu

større end i 2010, hvor andelen var nede på 4,1 procent.

Manglende hænder er

centralt

Siden i sommer har kvaliteten i den danske ældrepleje været til debat,

og selvom problemerne kan have mange årsager, så kan man ikke se

bort fra, at økonomi har en betydning. Det mener Jes Søgaard.

»Udfordringen på ældreområdet handler ikke kun om ressourcer og

økonomi, men det handler også om ressourcer og økonomi. Og der vil

være et enormt pres på de her kommuner, der skal

finde

ud af,

hvordan de skal skaffe nok uddannet arbejdskraft,« siger Jes Søgaard.

Han mener derfor også, at den største økonomiske udfordring på

området de kommende år er at få uddannet nok personale.

»Man kan altid sætte

flere

penge af til et område, men de penge skal

omsættes til personale, for ældreplejen er i sagens natur et meget

personalekrævende område. Så selvom man sætter væsentligt

flere

ressourcer af, så hjælper det ikke meget, hvis man ikke først får

uddannet mere personale,« siger Jes Søgaard.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. rekruttering i ældrepleje , til sundheds- og ældreministeren

En tidligere Momentum-undersøgelse viste, at 70 procent af de 80+-

årige modtager en kommunal indsats som eksempelvis

hjemmesygepleje, hjemmehjælp, genoptræning eller bor i plejebolig

For Jes Søgaard er det centralt, at man generelt får gjort sosu-

uddannelserne mere attraktive, men han mener også, at man står

med særlig mulighed lige nu, hvor mange faggrupper som

receptionister, stewardesser, kokke og tjenere er blevet ledige som

konsekvens af coronakrisen.

»Vi er lige nu i en omstillingsfase i dansk økonomi, hvor der er noget

arbejdskraft, der skal omstille sig, og der handler det om at have

nogle gode tilbud, der kan lokke dem ind i sosu-faget. Det handler

blandt andet om at gøre faget mere synligt og give det en større grad

af egen fagidentitet. Samtidig kan de nye ledige bidrage til at

rekruttere til og fastholde elever på uddannelserne, og i den

sammenhæng kan voksenelevløn være vigtig,« siger Jes Søgaard.

Det var også en af årsagerne til, at KL for nylig indgik en trepartsaftale

med regeringen og Danske Regioner, der fra 1. juli 2021 forpligter

kommunerne til at ansætte sosu-elever på 25 år og derover allerede

fra uddannelsens begyndelse. Dermed sikres det, at de voksne elever

får løn under det indledende grundforløb og en klar aftale om, hvor

de skal fortsætte i praktik efter grundforløbet.

»Det er helt afgørende, at vi får løst vores massive

rekrutteringsudfordringer på ældreområdet, blandt andet ved at få

flere

igennem SOSU-uddannelsen. De voksne elever er nogle af dem,

vi rigtig gerne vil have fat i, så sikring af elevløn til alle i den gruppe er

et rigtig fornuftigt tiltag,« siger Jacob Bundsgaard.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. rekruttering i ældrepleje , til sundheds- og ældreministeren

Han nævner samtidig, en del af løsningen også er at få

flere

ansatte til

at gå fra deltid til fuldtid og at få seniorer til at udskyde deres

tilbagetrækning.

Jes Søgaard ser positive takter i trepartsaftalen og nævner samtidig,

at kommuner også kan forsøge sig med lokale initiativer, der får

flere

ind på sosu-uddannelserne. Han nævner et eksempel fra Egedal

Kommune, hvor man giver jobgaranti til ledige borgere, hvis de

uddanner sig til sosu-hjælper eller -assistent, som et godt eksempel

på, hvad man kan gøre lokalt.

»Det væsentlige her er, at de ikke bare bliver givet et 14-dages

opkvalificeringskursus, men at de som minimum går igennem en

sosu-hjælperuddannelse. Det er et godt initiativ, hvor det afgørende

er, at man sikrer sig, at de får en reel uddannelse, for en tese om, at

alle kan komme ind fra gaden og tage sig af svært plejekrævende

ældre borgere, passer simpelthen ikke,« siger Jes Søgaard.

Et nationalt ansvar

Når professor Jes Søgaard ser på udviklingen i andelen af 80+-årige i

de enkelte kommuner aner han også et mønster, som efter hans

mening understreger behovet for, at regeringen tager ansvar for at

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. rekruttering i ældrepleje , til sundheds- og ældreministeren

sikre nok økonomi til at håndtere ældreboomet.

»Noget tyder på, at det især rammer de kommuner, der i forvejen er

mere eller mindre økonomisk pressede. Derfor må staten være sit

ansvar voksent. Vi har som nation et ansvar for alle plejekrævende

ældre, uanset hvor de bor. Hvis man ikke skal have stigende ulighed,

så er man nødt til at sikre, at der i alle kommuner er økonomi til at

løse plejeopgaven – også selvom man får en meget høj andel af de

plejekrævende,« siger Jes Søgaard.

Også KL-formand Jacob Bundsgaard mener, at man fortsat mangler at

se den langsigtede nationale løsning, som sikrer, at alle kommuner får

rammerne til at sikre god og værdig pleje til alle de ældre, der har

behov for det. Han håber derfor også, at ældreområdet vil blive

tilgodeset i de igangværende

finanslovsforhandlinger.

»Der er et helt klart behov for, at vi har de ressourcer, vi skal bruge til

ikke bare at følge med udviklingen i befolkningen, men også give et

reelt løft af kvaliteten. Tiden er kommet til, at de nationale politikere

handler på, at vi står i en meget presset situation, hvor det er meget

svært at rekruttere de hænder, vi skal bruge. Man har snakket om det,

men det har ikke rigtigt resulteret i permanente løsninger for

ældreområdet. Det er der behov for, at Christiansborg tager hånd om

nu,« siger Jacob Bundsgaard.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. rekruttering i ældrepleje , til sundheds- og ældreministeren

Også i FOA ser man med bekymring på udviklingen, og derfor kom KL

og FOA i starten af november med et fælles forslag til tiltag, der kan

afhjælpe ældreområdets udfordringer. Her var blandt andet mere og

bedre uddannet personale samt udvikling af kvalitet blandt

punkterne.

For Torben K. Hollmann, FOA, er behovet da også meget konkret.

»Folketinget bør

finde

1,5 milliarder til ældreområdet i

finanslovsforhandlingerne

til et permanent løft af ældreområdet, hvis

ældreplejen skal kunne følge med. En stor del af den økonomi skal

bruges til at skaffe det personale, der er behov for, og til at fastholde

nogle af dem, der er der,« siger Torben K. Hollmann og tilføjer, at

pengene også skal gå til efter- og videreuddannelse og en

opprioritering af hygiejneindsatsen.

Samtidig håber han, at det bliver nu, at regeringen og Folketinget for

alvor tager fat på ældreudfordringen.

»Det er svært at komme igennem til politikerne med budskabet om,

hvor stor en udfordring vi står overfor. Vi har ikke mærket problemet

for alvor endnu, men det kommer til at ramme hårdt, hvis man ikke

tager det alvorligt. De har travlt med at sikre 1.000 nye sygeplejersker

flere

læger, men hvem skal de læger og sygeplejersker udskrive

folk til, hvis der ikke er nogen til at tage sig af dem i den anden ende.

Den pleje og omsorg, der er nødvendig, kræver altså også fagfolk,«

siger Torben K. Hollmann.

Af Jens Baes-Jørgensen, [email protected]

(mailto:[email protected])

og Rasmus Giese

Jakobsen, [email protected]

(mailto:[email protected])

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 367: Spm. om, hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. rekruttering i ældrepleje , til sundheds- og ældreministeren

Jens Baes-Jørgensen

4533703328

(tel:4533703328)

[email protected]

(mailto:[email protected])

EMNER PÅ DENNE SIDE

Ø ko n o m i

( /s e a rc h / ? q = Ø ko n o m i )

S u n d h e d

( /s e a rc h / ? q = S u n d h e d )

M o m e n t u m

( /s e a rc h / ? q = M o m e n t u m )

D a n m a r k i f o ra n d r i n g

( /s e a rc h / ? q = D a n m a r k i

f o ra n d r i n g )

Æ l d re o m rå d e t

( /s e a rc h / ? q = Æ l d re o m rå d e t )

O K 2 1

( /s e a rc h / ? q = O K 2 1 )

DEL

(#)