Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2311573_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1901036
Dok. nr.: 821799
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 368 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 368:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange borgere, der får afslag på en plejehjemsplads.
Ministen bedes endvidere redegøre for, hvordan ministeren vil undersøge borgernes
behov og ønsker til plejehjemspladser i fremtiden?”
Svar:
Jeg har anmodet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der har ressortansvaret
for anvisning til plejeboliger, om et bidrag. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser følgende:
”Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at anvise ældre, der har behov
for en plejebolig med baggrund i en konkret individuel vurdering af den ældres behov
for en sådan plejebolig. Kommunen skal vurdere den ældres behov ud fra en samlet
vurdering af den ældres fysiske, psykiske, økonomiske, sociale og boligmæssige situa-
tion.
Der er ikke fastsat en procedure for kommunernes behandling af en ansøgning fra en
ældre eller en anmodning fra dennes pårørende om en almen plejebolig. Kommunen
er forpligtet til at behandle en ansøgning efter forvaltningslovens retsgrundsætninger
og almenboligloven, men tilrettelægger selv forretningsgangen for, hvordan den fore-
tager vurderingen af borgerens behov. Der føres ikke statistik over kommunens vur-
dering af ældres behov for en plejebolig og således heller ikke antallet af afslag på en
plejebolig.
Hvis kommunen vurderer og træffer beslutning om, at den ældre har behov for en
plejebolig, og den ældre ønsker at flytte i en plejebolig, skal kommunen anvise den
ældre en sådan bolig senest to måneder efter, at kommunen har truffet en beslut-
ning herom. Dette gælder dog ikke, hvis den ældre ønsker en bestemt plejebolig efter
reglerne om frit valg.
Kommunen har efter almenboligloven ansvaret for at etablere det nødvendige antal
plejeboliger, der lokalt er behov for. Kommunen skal løbende vurdere, om antallet af
plejeboliger modsvarer det behov, som de ældre i kommunen har for plejeboliger.
Til understøtning af ovennævnte forpligtelse har kommunerne i almenboligloven for-
nuftige økonomiske rammer for at kunne tilvejebringe de almene plejeboliger, der er
behov for. Regeringen har senest forlænget perioden med nedsat kommunal grund-
kapital på 10 pct. til almene plejeboliger i årene 2019 og 2020.
1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm., om der på tværs af landet er forskelle på, hvad der skal til for at blive visiteret til en plejebolig eller plejehjemsplads, til sundheds- og ældreministeren
Danmarks Statistik opgør årligt tal over kommunernes opfyldelse af plejeboliggaran-
tien. Statistikken viser, at 92 pct. af kommunerne tilbyder plejebolig inden for i gen-
nemsnit 60 dage. Det giver en indikation af, at kommunerne matcher behovet lokalt.
På den baggrund ses der ikke at være grundlag for at iværksætte en særlig undersø-
gelse om borgernes behov for en plejebolig i fremtiden.”
Jeg kan henholde mig til det af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyste.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Søren Svane Kristensen
Side 2
2