SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om, hvilke lovgivningsmæssige barrierer der er for at indføre en ordning med navnebeskyttelse i journalsystemet for medarbejdere i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-12-2020

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPLMML

Sagsnr.: 2017266

Dok. nr.: 1495971

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. november 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 361 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 361:

”Hvilke

lovgivningsmæssige barrierer er der for at indføre en ordning med navnebe-

skyttelse i journalsystemet for medarbejdere i psykiatrien som nævnt i spørgsmål

360?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at det følger af journalføringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, at journa-

len skal indeholde oplysninger om, hvem der har foretaget journalnotatet (fulde

navn, titelbetegnelse og afdelingstilknytning).

Patientjournalen skal endvidere i henhold til journalføringsbekendtgørelsens § 10,

stk. 3, nr. 1 og 2, i fornødent omfang indeholde oplysninger om navnet på patientens

sundhedsfaglige kontaktperson, og om hvem der har foretaget behandling m.v., her-

under varetaget delopgaver ved f.eks. operative indgreb.

Oplysninger om de sundhedspersoner, der har deltaget i behandlingen af patienten,

vil således fremgå af patientjournalen.

Jeg kan desuden oplyse, at patienter har ret til at få aktindsigt i patientens journal,

jf. sundhedslovens § 37, stk. 1, 1. pkt.

For så vidt angår optegnelser i journalen, der er journalført før den 1. januar 2010,

kan patientens ret til aktindsigt begrænses efter sundhedslovens § 37, stk. 3, i det

omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at

burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private inte-

resser.

Patientens ret til aktindsigt kan derimod ikke begrænses efter sundhedslovens regler

om aktindsigt, for så vidt angår optegnelser i journalen, der er journalført efter den 1.

januar 2010, bortset fra de særlige tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverens

adgang til aktindsigt kan begrænses. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor forældre-

myndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes

at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.

Det vil i praksis betyde, at hvis patienten anmoder om aktindsigt i sin patientjournal,

vil patienten få oplyst navnet på patientens sundhedsfaglige kontaktperson, den per-

son, der har behandlet patienten, og den person, der har foretaget journalnotatet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 361: Spm. om, hvilke lovgivningsmæssige barrierer der er for at indføre en ordning med navnebeskyttelse i journalsystemet for medarbejdere i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Med henblik på en ændring af journalføringsbekendtgørelsen blev der i 2018 nedsat

en arbejdsgruppe, som skulle komme med en række forslag og anbefalinger, der skal

sikre de retlige rammer for en tidsvarende og effektiv journalføringspraksis, som ta-

ger højde for de arbejdsvilkår, som sundhedspersonalet arbejder under, men som

ikke går på kompromis med den faglige kvalitet og patientsikkerheden.

Der kan være beskyttelseshensyn til sundhedspersonalet i konkrete tilfælde, hvor det

ikke er hensigtsmæssigt, at det fulde navn fremgår af journalen. Dette giver bekendt-

gørelsens regler for nuværende principielt ikke mulighed for.

Afrapporteringen fra arbejdsgruppen indeholder anbefalinger om, at registrering af

initialer skal være tilstrækkeligt, hvis der samtidigt indføres en pligt til, at det af ar-

bejdsgiver skal sikres, at det ud fra initialerne er muligt at identificere sundhedsper-

sonen entydigt i hele den periode, hvor der er opbevaringspligt for journalen.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger, pågår der i øjeblikket en revision af

journalføringsbekendtgørelsen, hvor der arbejdes på at åbne op for, at sundhedsper-

sonerne alene skal fremstå i journalen med entydig identifikation.

Men der er også et andet væsentligt hensyn at tage til alle patienter, nemlig retten til

fuld aktindsigt i egen journal. Herved vil patienten kunne få oplyst de informationer,

som fremgår i journalen fx initialer på de sundhedspersoner, der har noteret i journa-

len. Patienten vil på denne baggrund kunne anmode om at få oplyst, hvilke personer

initialerne dækker over, og dermed vil patient i sidste ende fortsat kunne få oplyst

konkrete sundhedspersoners fulde navn.

Muligheden for at anvende fx initialer frem for det fulde navn i journaler vil derfor

alene give en foreløbig beskyttelse, når de fulde navne på medarbejdere kan oplyses

via aktindsigt, men oplysningerne vil være mindre umiddelbart tilgængelige.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Lisa Maria Margrethe Larsen

Side 2