SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om kommentar til henvendelsen fra medarbejdere i psykiatrien om navnebeskyttelse for alle medarbejdere i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-12-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPSDE

Sagsnr.: 2017266

Dok. nr.: 1492387

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. november 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 359 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 359:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen fra medarbejdere i psykiatrien om navne-

beskyttelse for alle medarbejdere i psykiatrien, jf. SUU alm. del bilag 78, hvoraf bl.a.

fremgår, at medarbejdere i løbet af de seneste år har oplevet en stigende tendens til,

at kollegaer bliver udsat for trusler, vold eller anden krænkende adfærd i relation til,

at deres fulde navne står skrevet i journalsystemet?”

Svar:

Personalet i psykiatrien skal lige som alle andre kunne føle sig trygge både på og uden

for deres arbejde, men desværre er det ikke altid tilfældet i dag, og det vidner de

henvendelser, der henvises til i spørgsmålet også om. Det er vigtigt, at vi passer godt

på personalet i psykiatrien, for de gør et helt uundværligt arbejde hver eneste dag.

Det er derfor fuldstændigt uacceptabelt, at medarbejdere oplever utryghed, chikane,

trusler mv. alene, fordi de passer deres arbejde.

./.

Det er regionerne, der er arbejdsgiver for personalet i psykiatrien, og regionerne har

dermed ansvar for at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Som det fremgår af mit

svar på SUU alm. del spm. 454 (1. samling, 2019-2020) den 26. februar 2020, så har

regionerne en række tiltag, der skal forebygge chikane, trusler og vold mod medar-

bejdere i sundhedsvæsenet. Derudover vil jeg opfordre til, at medarbejdere, der op-

lever at blive opsøgt, chikaneret, truet eller endda udsat for vold melder det til poli-

tiet og informerer deres arbejdsgiver.

Jeg er klar over, at patienternes relativt lette adgang til enkelte medarbejderes fulde

navn via patientjournalen kan være medvirkende til, at nogle patienter fx i affekt op-

søger og chikanerer konkrete medarbejdere. I den forbindelse kan jeg oplyse, at Sty-

relsen for Patientsikkerhed den 24. november 2020 har sendt en revideret journalfø-

ringsbekendtgørelse i høring, som kan findes på høringsportalen på følgende link:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64615.

Med den reviderede bekendtgø-

relse foreslås det bl.a. at ændre identifikationskravet, så det med bekendtgørelsens

§ 12, stk. 3, fremover vil være muligt at skrive en anden entydig identifikation i jour-

nalen, f.eks. initialer, i stedet for sundhedspersonens fulde navn.

Men der er også et andet væsentligt hensyn at tage til alle patienter, nemlig retten til

fuld aktindsigt i egen journal, jf. jf. sundhedslovens § 37, stk. 1, 1. pkt. Herved vil pati-

enten kunne få oplyst de informationer, som fremgår i journalen fx initialer på de

sundhedspersoner, der har noteret i journalen. Patienten vil på denne baggrund

kunne anmode om at få oplyst, hvilke personer initialerne dækker over, og dermed vil

patient i sidste ende fortsat kunne få oplyst konkrete sundhedspersoners fulde navn.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 359: Spm. om kommentar til henvendelsen fra medarbejdere i psykiatrien om navnebeskyttelse for alle medarbejdere i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren

Der er derfor alene tale om en foreløbig beskyttelse, når det forslås at ændre identifi-

kationskravet. Den foreløbige beskyttelse af bl.a. oplysninger om navne medfører

dog, at oplysningerne vil være mindre umiddelbart tilgængelige for patienterne. Gra-

den af oplysningers tilgængelighed må dog bestemt være relevant, når vi taler om

personer, der handler i affekt. For let tilgængelige oplysninger bliver formentligt i hø-

jere grad anvendt i affekt end oplysninger, der kræver mere arbejde at få oplyst fx via

aktindsigt. Derfor vil den foreløbige beskyttelse i form af ændring af identifikations-

kravet forhåbentligt bidrage til at reducere antallet af tilfælde af chikane, trusler, vold

mv.

Det er også vigtigt at fremhæve, at navnebeskyttelse i patienternes journaler imidler-

tid ikke er den eneste måde at håndtere problemet med, at medarbejdere i psyki-

atrien udsættes for chikane, trusler, vold mv. Der er en række parametre, der har en

betydning. Jeg mener, at vi også skal have øje for betydningen af de vilkår, som per-

sonalet og patienterne i psykiatrien har i dag. Psykiatrien har i mange år været pres-

set, og en presset psykiatri kan næppe undgå at have en betydning for patienternes

tilstand, eskalering af konflikter, som ellers ville kunne være håndteret, og sandsynlig-

vis også hyppigheden af patienter, som i affekt får handlet på en meget uhensigts-

mæssig måde, fx ved at opsøge og chikanere medarbejdere.

Regeringen arbejder allerede på at styrke den pressede psykiatri. Med finansloven for

2020 afsatte regeringen sammen med aftalepartierne 600 mio. kr. årligt til at styrke

psykiatrien herunder til mere personale og flere sengepladser. Penge, som nu og her

gør en mærkbar forskel for både personale, patienter og pårørende i den regionale

psykiatri. Derudover er arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien også allerede i

gang. 10-års planen skal sikre, at psykiatrien de kommende år får et tiltrængt løft til

gavn for medarbejdere, patienter og pårørende. Det er mit håb at disse markante løft

af psykiatrien vil kunne mærkes af medarbejderne bl.a. i form af, at færre patienter

ender med at chikanere, true eller udøve vold over for personale, andre patienter

mv.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Sofie Dencker

Side 2