Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-11-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPBHK
Sagsnr.: 2015753
Dok. nr.: 1447447
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 35 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 35:
”I
ministerens besvarelse af SUU alm. del
–
spm. 1780 (2019-20) er der indhentet
overordnede svarbidrag fra KL, selvom spørgsmålene i flere tilfælde var rettet på de
enkelte kommuner. Vil ministeren indhente svarbidrag fra de 98 kommuner og samle
dem i en besvarelse, hvor det fremgår, hvilke kommuner, der har svaret hvad?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har igen været i dialog med KL, som vurderer, at det
er oplysninger, som de enkelte kommuner vil skulle bruge en del tid på at fremskaffe.
Eftersom det er oplysninger, som kommunerne ikke allerede har, vurderer Sundheds-
og Ældreministeriets, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at bede alle 98 kommuner
fremskaffe de ønskede oplysninger.
Regeringen ønsker at udvikle velfærden og frigøre mere tid til kerneopgaverne i kom-
munerne. Sundheds- og Ældreministeriet er derfor optaget af, at nye oplysninger som
indsamles i kommunerne skal kunne anvendes lokalt. På Sundhedsdatastyrelsens
hjemmeside findes allerede en lang række interessante tal og analyser, både lands-
dækkende og på kommuneniveau.
./.
For så vidt angår det gennemsnitlige antal tilmeldte patienter pr. lægekapacitet i alle
kommuner, er der på baggrund af Sundhedsdatastyrelsens oplysninger udarbejdet en
tabel i vedlagte bilag 1.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Benjamin Haslund-Krog