Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPANKH
Sagsnr.: 2016981
Dok. nr.: 1569890
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 349 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 349:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad formålet med apotekernes økonomimodel er, og om
modellens formål er, at lægemiddelavancen skal være lav, og at apotekerne skal
tjene penge på frihandelsvarer, hvor de er i fri konkurrence med andre brancher eller
om målet er, at apotekerne skal tjene penge på at distribuere lægemidler og have et
minimum af salg af andre frihandelsvarer?”
Svar:
I 2015 vedtog Folketinget en ændring af apotekerloven med henblik på at moderni-
sere apotekersektoren. Formålet med moderniseringen var blandt andet at sikre bor-
gerne god tilgængelighed til medicin, lægemidler til lave priser samt god rådgivning
om medicin.
Jeg mener det er helt centralt, at sikre tilgængeligheden af lægemidler i hele landet,
også i fremtiden. Derfor mener jeg også, at der skal være incitamenter i apotekersek-
toren, der netop bidrager til at sikre fokus på kerneopgaven: forhandling af og vejled-
ning om lægemidler.
I forlængelse heraf kan jeg nævne, at der i den seneste bruttoavanceaftale, som er
indgået mellem Danmarks Apotekerforening og Sundheds- og Ældreministeriet (nu
Sundhedsministeriet), blev aftalt en omfordeling mellem apotekerne, så de apoteker,
der sælger mange frihandelsvarer (solcreme, plastre mv.), betaler en afgift, der så fi-
nansierer en øget receptgodtgørelse. Dette betyder konkret, at apotekeren fra den 1.
juli 2020 og i resten af aftaleperioden får 1,5 kr. pr. receptekspedition i stedet for
0,5 kr.
Herudover er det med den seneste bruttoavanceaftale aftalt, at fastkroneavancen
fastfryses i aftaleperioden på 2019-niveau, svarende til 5,46 kroner. Dette er med
henblik på, at tilgodese de apoteker, som overvejende har deres indtægt ved salg af
lægemidler.
./.
Som jeg også har nævnt i blandt andet mit svar på spm. nr. S 396, er det også aftalt i
den seneste bruttoavanceaftale, at der skal udarbejdes en fælles analyse som kan
danne baggrund for en ændring af sektorens økonomiske regulering.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Anna Katrine Hemmingsen