Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2321281_0001.png
 
Folketi gets Su dheds‐ og Ældreud alg 
Hol ergsgade   
DK‐
 Kø e ha  K 
 
T +  
 9
 
F +  
 9
 
M su @su .dk  
W su .dk  
 
 
Dato:  ‐ ‐
 
E hed: BESS 
Sags eh.: DEPMAHA 
Sags r.: 
Dok.  r.: 
9
 
 
 
Folketi gets Su dheds‐ og Ældreud alg har de   9.  o e er 
 stillet følge de 
spørgs ål  r. 
  Al . del  til su dheds‐ og ældre i istere , so  her ed  es ares.   
Spørgs ålet er stillet af ikke edle  af ud alget  MFU  Torste  Gejl  ALT . 
 
Spørgs ål  r. 
:  
”H ad er State s Seru  I stituts risiko urderi g af da ske s i e edrifter,  år det 
gælder ud redelse af e   ultiresiste t  akterie?” 
 
S ar: 
Til  rug for  es arelse  har Su dheds‐ og Ældre i isteriet i dhe tet  idrag fra Sta‐
te s Seru  I stitut  SSI . SSI oplyser følge de:  
 
”Ud ikli g af a ti iotikaresiste s i  akterier er i udga gspu ktet e  stokastisk  tilfæl‐
dig   egi e hed, so  på irkes af det  iljø  akterier e le er i, heru der  l.a. selekti‐
o stryk fra a e delse  af a ti iotika. Et redska  i forhold til at forhi dre, at  ultire‐
siste te  akterier  reder sig er at ha e e  lø e de o er åg i g og ha dle, h is der 
sker e  uhe sigts æssig ud ikli g i foreko ste  af resiste s. A ti iotikafor ruget og 
ud ikli ge  af resiste te  akterier o er åges af SSI og DTU Food og pu li eres i de  
årlige DANMAP rapport 
.Da ap.org .  
 
SSI o er åger ud ikli ge  af a ti iotikaresiste s i e  række  akterier, der e te  ka  
forårsage føde are åre  s itte  f.eks. Sal o ella og Ca pylo a ter  eller  ære e  
risiko for hospitalss itte  f.eks.  ethi illli  resiste te Staphylo o us aureus  MRSA , 
a o y i  resiste te e terokokker  VRE  og  ar ape e ase produ ere de e tero‐
a teria ea  CPE . So   atio alt refere ela oratoriu  er SSI e  del af et EU‐ et‐
ærk, der i d eretter fu d af  ye a ti iotikaresiste te orga is er til  l.a. Europea  
Ce ter for Disease Co trol  ECDC . Derudo er sa ar ejder SSI  ed DTU Food og Fø‐
de arestyrelse   FVST  i ud rudshå dteri g af føde are år e  akterier, ligeso   l.a. 
Kø e ha s U i ersitet  KU  og FVST er i ol eret i de   eteri ære o er åg i g. Det 
Veteri ær edi i ske Råd og Det Natio ale A ti iotikaråd u der hh . FVST og Su d‐
heds‐ og Ældre i isteriet rådgi er o kri g a ti iotikafor rug til husdyr. 
 
For ruget af a ti iotika i s i e esæt i ger udgør  a.   % af det sa lede for rug til 
dyr  se figur  , h or for ruget af a ti iotikatyper ka  ha e  etyd i g for h ilke resi‐
ste ser, der ud ikles i  akterier e. For ruget reguleres ige e  ”Gult Kort‐ord i ‐
ge ”, der har til he sigt at redu ere for rug af a ti iotika, so   e es at selektere 
for zoo otiske  akterier. Spred i g af a ti iotikaresiste te  akterier i s i e esæt i ‐
ger og til  e esker er se est set i for i delse  ed husdyr‐MRSA. Husdyr‐MRSA 
o er åges lø e de i dyr og  e esker af FVST og SSI. I 
9  ar 9 % i de testede 
da ske s i e esæt i ger positi e for husdyr‐MRSA. I husdyr‐MRSA er det  ist, at de 
u dertyper, der har spredt sig  est i da ske s i e esæt i ger, har et a ti iotikaresi‐
ste s ø ster, der korrelerer  ed for ruget af  este te a ti iotika. A ti iotikafor‐
ruget til s i  ka  således ha e  æret  ed til at fre
e spred i ge  af husdyr‐
MRSA. 
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 348: MFU spm., om Statens Serum Instituts risikovurdering af danske fjerkræbedrifter, når det gælder udbredelse af en multiresistent bakterie, til sundheds- og ældreministeren
2321281_0002.png
 
 
E  risikoa alyse af spred i ge  af husdyr‐MRSA  le  udar ejdet i 
 af e  ekspert‐
gruppe  ed deltagelse fra SSI, DTU, KU, Da ske regio er, FVST, Dyrlægefore i ge  
.fl.  edsat af Miljø‐ og Føde are i isteriet. Rapporte  ka  læses her: 
https:// f .dk/filead i /user_upload/MFVM/MRSA_rapport.pdf  
 
Heri fre hæ es det  l.a. at husdyr–MRSA er e  del af et glo alt pro le  o kri g re‐
siste sud ikli g, h or a dre resiste te  akterier, f.eks.  ar ape e ase produ ere de 
orga is er,  a o y i  resiste te e terokokker og resiste te typer af Clostridu  
diffi ile er større trusler e d MRSA  od de  hu a e su dhed. Effekti e  idler til at 
egræ se spred i ge  fra s i estalde e fre hæ es øget hygiej e. Disse tiltag er i ‐
ple e teret  ed  l.a. i dførelse af  adefa iliteter, o ligatorisk  ad og o klæd i g 
efter e dt ar ejde sa t hygiej ekursus for alle a satte i s i estalde e. Derudo er 
fre hæ es  eho et for et fortsat fokus på at  egræ se a ti iotikafor ruget i s i e‐
esæt i ger. Vurderi ger e i rapporte  er fortsat rele a te, da  i eauet af MRSA 
ikke har æ dret sig  æse tligt. 
 
O er åg i ge  af resiste sforeko ste  i da ske s i  o fatter forude  MRSA også 
Es heri hia  oli, e terokokker og sal o ella  aseret på stikprø er udtaget  ed slagt‐
i g.  
 
Risikoe  for at der i trodu eres eller opstår  ye resiste s eka is er i  akterier i s i‐
e esæt i ger e er reel, so  ekse plifi eret  ed husdyr‐MRSA. De  lø e de o er‐
åg i g  idrager til, at  ye resiste s eka is er opdages, og at der ka  i ærksættes 
i itiati er til at  egræ se spred i ge  fra stalde e. Beredska et er eta leret i elle  
FVST, SSI, DTU og KU og justeres lø e de i forhold til  ye fu d. Ma  ka  ikke forhi ‐
dre at  akterier  ed  ye ege ska er opstår,  e   a  ka  sæ ke risikoe  for dette 
sa t at der sker spred i g fra stalde e,  ed ko ti uerligt at ha e fokus på at  e‐
græ se  ruge  af a ti iotika, styrke o er åg i ge  sa t for edre s itte arrierer e. 
 
Figur 1. Fordeli g af leve de bio asse og sa let a tibiotikaforbrug i da ske husdyr
 
 
 
 
” 
Jeg ka  he holde  ig til  idraget.  
 
Med  e lig hilse  
 
 
 
Mag us Heu i ke      /      Maja Hol  A drease  
Side 2