Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
400659
Dato
19-03-2021
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 18. november 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. 331 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som
hermed besvares endeligt af social- og ældreministeren. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 331:
”Vil ministeren tage initiativ til
dialog med ikke-offentlige velfærdsleverandører
omkring regelgrundlaget for kompensation for covid-19 relaterede merudgifter
og de praktiske udfordringer, der er med visse kommuners udmøntning?”
Svar:
Som oplyst i forbindelse med mit svar af 18. december 2020 på enslydende
SUU alm del
–
spørgsmål 337, så har det tidligere Social- og
Indenrigsministerium for så vidt angår sociale tilbud efter serviceloven været i
dialog med Dansk Erhverv, LOS og Selveje Danmark om de private tilbuds
merudgifter til COVID-19. Derudover er der på socialområdet oprettet
sektorpartnerskaber, hvor der løbende afholdes møder med centrale aktører,
herunder organisationerne på området.
Ministeriet er generelt i løbende dialog med de centrale aktører på både social-
og ældreområdet, herunder også med de organisationer der repræsenterer de
private leverandører.
Hvis der måtte være behov for et særskilt møde med organisationerne for de
private leverandører vedrørende regelgrundlaget for kompensation for COVID-
19 relaterede merudgifter på ældreområdet, tager mit ministerium gerne et
sådant møde.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
1 - SUU alm. del
–
svar på spørgsmål 337.
1