Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2358165_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
400621
Dato
19-03-2021
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 18. november 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. 330 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som
hermed besvares endeligt af social- og ældreministeren. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 330:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke
regler, der gælder for ikke-offentlige
leverandører af respiratorisk overvågnings kompensation for covid-19
relaterede merudgifter?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, som
oplyser følgende:
”Respirationsbehandling
er højtspecialiseret sygehusbehandling og varetages
under ansvar fra lægen på respirationscenteret. Det er respirationscenteret,
som fastsætter omfanget af behov for respiratorisk overvågning.
Når en borger har behov for hjælp til respirationsbehandling i hjemmet og hjælp
efter servicelovens §§ 83, 85, 95 og 96 samtidig, vil hjælpen varetages af
fælles hjælpeordninger. Hjælpen efter § 96 i serviceloven kan bl.a. også
omfatte overvågning. Respirationsbehandlingen, som ydes af regionsrådet, og
hjælpen, som ydes af kommunalbestyrelsen, koordineres. Den enkelte hjælper
i en hjælpeordning varetager både respirationsbehandlingen og hjælpen efter
serviceloven i det omfang, det er muligt.
Myndighedsansvaret for respirationsbehandling, herunder det faglige ansvar,
er hos regionerne, mens kommunerne har myndighedsansvar for at yde hjælp
efter serviceloven og føre tilsyn med denne hjælp.
Det følger af bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med
kronisk respirationsinsufficiens nr. 987 af 24. august 2015, at de samlede
udgifter til fælles hjælperordninger i hjemmet til personer, som både har
respirationshjælpere efter § 79, stk. 1, i sundhedsloven og hjælp efter §§ 83,
85, 95 eller 96 i lov om social service, fordeles mellem regionsrådet og
kommunalbestyrelsen. Fordelingen af udgifterne skal ske under hensyntagen
til, at udgifter til respirationshjælpere finansieres af regionsrådet, og udgifter til
hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96 finansieres af
kommunalbestyrelsen.
1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om hvilke regler, der gælder for ikke-offentlige leverandører af respiratorisk overvågnings kompensation for covid-19 relaterede merudgifter, til social- og ældreministeren
2358165_0002.png
Er der ikke aftalt principper for fordeling af de samlede udgifter, følges den
centralt fastsatte fordelingsnøgle, hvorefter regionsrådet afholder 67 pct. og
kommunalbestyrelsen afholder 33 pct. af de samlede udgifter til fælles
hjælperordninger.
Danske Regioner har oplyst, at respirationscentrene udleverer de værnemidler,
private leverandører har brug for i forbindelse med behandling af
hjemmeboende respiratorpatienter under COVID-19. Der vurderes herudover
ikke at være COVID-19 relaterede merudgifter til respirationsbehandlingen.
I forhold til regler for kompensation for COVID-19 relaterede udgifter på det
kommunale område henvises til svar på SUU alm. del spørgsmål nr. 332 samt
notat om kommuners kompensation af covid-19 relaterede merudgifter, som
også var vedlagt besvarelsen af SUU alm. del
– spørgsmål 332.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsministeriets bidrag.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
1 - SUU alm. del
svar på spørgsmål 332.
2