Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-11-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 2016077
Dok. nr.: 1453937
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 33 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 33:
”Ministeren
bedes kommentere artiklen "Flere senge end patienter" bragt i den
trykte udgave af Ekstra Bladet den 12. oktober 2020, herunder hvordan ministeren
agter at reagere på de oplysninger om overbelægning, som fremkommer i artiklen?
”
Svar:
Regeringen tager overbelægning meget alvorligt. Overbelægning på hospitalerne for-
ringer patientoplevelsen, presser sundhedsvæsenet og kan bringe patientsikkerheden
i fare. Regeringen har også tydeligt hørt meldingerne fra sygeplejersker, læger, social-
og sundhedsassistenter, jordmødre og alle de andre dygtige medarbejdere i sund-
hedsvæsenet om, at der mangler ressourcer, kollegaer og tid til patienterne.
Derfor har regeringen som noget af det første sikret sundhedsvæsenet et tiltrængt
økonomisk løft. Med økonomiaftalerne med regionerne og kommunerne for 2020 har
regeringen givet et permanet løft til sundhed på 1,5 mia. kr. til regionerne og et løft
til kommunerne på 1,7 mia. kr.
Med finansloven for 2020 har regeringen også prioriteret 1,1 mia. kr. til sundhedsom-
rådet. Helt konkret er der afsat midler til 1.000 nye sygeplejersker, som skal sikre
bedre og mere effektiv behandling af borgerne. Samtidig har regeringen løftet psyki-
atrien med 600 mio. kr. fra 2020 og frem. Der er tale om et varigt og markant løft.
Regeringen har med økonomiaftalen for 2021 tilført sundhedsområdet yderligere
midler. Regionernes økonomi på området løftes i 2021 med godt 1,3 mia. kr. Regerin-
gen har samtidig indgået aftale med KL om at styrke kommunerne med 1,5 mia. kr. i
forhold til 2020.
Regeringen har dermed sikret et solidt økonomisk fundament under sundhedsvæse-
net og det nødvendige grundlag for at nedbringe overbelægning på sygehuse.
Regeringen ønsker desuden, at flere opgaver skal løftes i det nære sundhedsvæsen.
Flere patienter der i dag behandles på sygehusene skal behandles fx på et nærhospi-
tal, hos egen læge, i et kommunalt tilbud eller i eget hjem. Der skal være med til at
forebygge indlæggelser og lette presset på vores sygehuse.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kasper Østergaard Nielsen