SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om, hvilke regler der gælder for ikke-offentlige plejehjems kompensation for covid-19 relaterede merudgifter, til social- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundhedsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

Doknr.

400387

Dato

19-03-2021

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 18. november 2020 stillet

følgende spørgsmål nr. 327 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som

hermed besvares endeligt af social- og ældreministeren. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).

Spørgsmål nr. 328:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke

regler der gælder for ikke-offentlige

leverandører af hjemmepleje og praktisk hjælps kompensation for covid-19

relaterede merudgifter?

Svar:

Jeg kan indledningsvist henvise til mine svar på SUU alm. del

–

spørgsmål 327

og 332 samt notatet om kommuners kompensation af covid-19 relaterede

merudgifter, som er vedlagt disse besvarelser.

Notatet, der er udarbejdet af det tidligere Social- og Indenrigsministerium på

baggrund af bidrag fra Finansministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet

og det tidligere Sundheds- og Ældreministerium, beskriver i afsnit 3 rammerne

for statens kompensation til kommunerne for covid-19 relaterede merudgifter. I

notatets afsnit 4 og 5 beskrives reglerne vedrørende det offentliges adgang til

at kompensere private aktører for covid-19 relaterede merudgifter. Her

gennemgås bl.a. reglerne vedrørende sociale tilbud og

kommunalfuldmagtsreglerne samt reglerne vedrørende personlig pleje og

praktisk hjælp og madservice samt private plejehjem (friplejeboliger).

Som det fremgår af notatet om kommuners kompensation af covid-19

relaterede merudgifter, så er kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 83

forpligtet til at tilbyde personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige

praktiske opgaver i hjemmet samt madservice. Tilbuddene gives til personer,

som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse

opgaver.

Efter servicelovens § 91 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at skabe

grundlag for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere

leverandører af hjælpen, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal.

For at opfylde denne forpligtelse, skal kommunalbestyrelsen som minimum

enten 1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører, jf. § 91, stk. 2, nr. 1, i

serviceloven, eller 2) tilbyde modtagerne af hjælpen et fritvalgsbevis, som giver

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 329: Spm. om, hvilke regler der gælder for ikke-offentlige plejehjems kompensation for covid-19 relaterede merudgifter, til social- og ældreministeren

borgeren, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de selv indgår aftale

med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse, jf. § 91, stk. 2, nr. 2,

i serviceloven.

Fastsættelse af afregningspriser til leverandører af personlig og praktisk hjælp

og madservice hænger sammen med, hvilken kontraktform

kommunalbestyrelsen har valgt at anvende, herunder om der eksempelvis er

tale om udbudsordning eller en godkendelsesordning.

Det fremgår af servicelovens § 83, stk. 5, at hjælpen løbende skal tilpasses

modtagerens behov. Forpligtelsen gælder for både kommunale og private

leverandører af hjælpen. I forhold til private leverandører er det således fastsat

i § 1 i den såkaldte frit valg-bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 344 af 26.

marts 2013), at kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at en leverandør,

som kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med, eller som borgeren har

antaget via et fritvalgsbevis, skal informere myndigheden om ændringer i

modtagerens behov for hjælp.

Der er ikke i lovgivningen fastsat regler om, hvor ofte hjælpen skal revurderes.

Ved tildeling af personlig og praktisk hjælp skal kommunalbestyrelsen på

grundlag af en konkret vurdering tage stilling til, hvornår hjælpen

–

set i relation

til (for)målet med hjælpen

–

skal vurderes igen. Hjælpen skal, jf. § 83, stk. 5, 2.

pkt., løbende justeres efter det aktuelle behov.

Ved ændringer i modtagerens behov eller det generelle serviceniveau skal der

ske en re-visitation af modtageren. Det personale, der udfører hjælpen, skal

derfor indberette både bedring og forværring i modtagerens funktionsevne,

således at hjælpen kan justeres efter det aktuelle behov. Dette gælder alle

leverandører.

Der er hverken i forbindelse med udarbejdelse af serviceloven § 83, stk. 5, 2.

pkt. eller tilhørende vejledninger på området taget højde for en situation med

covid-19. Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at ændringer i

borgerens behov som følge af situationen omkring covid-19 omfattes af

servicelovens § 83, stk. 5, 2. pkt. Dette er begrundet i, at hjælp efter § 83

tildeles ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkeltes aktuelle behov

for hjælp. Det afgørende er således behovet for hjælp

–

ikke hvad der

forårsager behovet. Tilsvarende gælder i forhold til tilpasning af hjælpen, når

der sker ændringer i borgerens behov.

Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at covid-19 kan have som

konsekvens, at hjælpen i medfør af servicelovens § 83, stk. 5, skal tilpasses for

at undgå covid-19 smitte, og at der som følge heraf kan være behov for

håndsprit, mundbind, ekstra rengøring og omlægning af arbejdsgange mv. for

at kunne varetage opgaven sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til borgerens

aktuelle behov.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at det er en konsekvens af den

ovenfor beskrevne tilpasning af ydelsen grundet covid-19-situationen, at

kommunen kan dække de nævnte covid-19 relaterede merudgifter, som den

private leverandør har i forbindelse med at levere den aftalte og tilpassede

ydelse. Det gælder, uanset om det er fastsat i kontrakten, at kommunen kan

eller skal betale for tilpasning af ydelsen efter § 83, stk. 5.

Det er en forudsætning, at den private leverandør i relevant omfang kan

dokumentere, at merudgifterne er nødvendige for at kunne levere den aftalte

og tilpassede ydelse. Hvis sådan dokumentation foreligger, kan kommunen

kompensere leverandøren både bagudrettet og fremadrettet.

Det følger af ovenstående, at såfremt der er behov for, at hjælpen

–

for at

imødekomme modtagerens behov

–

tilpasses fx pga. en situation med covid-

19, vil der være mulighed for, at kommunerne gennemgår deres aftaler med de

private leverandører og vurderer, hvornår der bør aftales en passende

kompensation herfor med de private leverandører.

Som også nævnt i besvarelsen af SUU alm. del

–

spørgsmål 332, er det

forudsat, at kommunerne går i dialog med de private institutioner omkring

covid-19 relaterede udgifter og i dialogen finder et niveau for kompensation til

de private, som er i balance med den fornødne dokumentation og

merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

1 - SUU alm. del

–

svar på spørgsmål 327.

2 - SUU alm. del

–

svar på spørgsmål 332.