Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
400587
Dato
19-03-2021
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 18. november 2020 stillet
følgende spørgsmål nr. 329 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som
hermed besvares endeligt af social- og ældreministeren. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 329:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke
regler der gælder for ikke-offentlige
plejehjems kompensation for covid-19
relaterede merudgifter?”
Svar:
Jeg kan
–
som ved besvarelsen af SUU alm. del
–
spørgsmål 327 og 328
–
indledningsvist henvise til besvarelsen af 18. december 2020 på SUU alm. del
–
spørgsmål 332 samt det vedhæftede notat om kommuners kompensation af
covid-19 relaterede merudgifter.
I notatets afsnit 4 og 5 beskrives reglerne vedrørende det offentliges adgang til
at kompensere private aktører for covid-19 relaterede merudgifter. Her
gennemgås bl.a. reglerne vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp og
madservice samt private plejehjem (friplejeboliger). Af notatet fremgår bl.a.
følgende om reglerne for ikke offentlige plejehjems kompensation for covid-19
relaterede merudgifter:
Hjælpen til beboere i friplejeboliger skal løbende tilpasses borgerens aktuelle
behov. Det følger af servicelovens § 83, stk. 5, 2. pkt. Det gælder også, hvis
borgerens behov ændrer sig som følge af situationen med covid-19, hvor der
vil være mulighed for, at kommunerne gennemgår deres aftaler med
friplejeboligerne og aftaler en passende kompensation herfor med
friplejeboligerne.
Friplejeboligleverandørerne afregnes efter to forskellige systemer, også omtalt
som det oprindelige og det nye afregningssystem. Det oprindelige system er
baseret på tre afregningsmoduler og en række nationale takster, som er fastsat
på baggrund af omkostningsanalyser i kommunernes tilsvarende tilbud.
Det nye system, der blev vedtaget i forbindelse med ændring i lov om
friplejeboliger i 2015, står beskrevet i friplejeboliglovens § 32, og er baseret på,
at friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen kan aftale én eller flere
takster for levering af ydelser i friplejeboliger.
1