Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 24-11-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPPSK
Sagsnr.: 2016829
Dok. nr.: 1477636
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 321 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 321:
”Ministeren
bedes redegøre for, om SSI og/eller Sundheds- og Ældreministeriet har
indhentet ekstern "second opinion" for den 14-dages fremskrivning af covid-19-
smitte, herunder fremskrivningens præmisser/forudsætninger, som Sundheds- og Æl-
dreministeriet og SSI offentliggjorde den 17. november 2020 samt i givet fald rede-
gøre for hvilke personer, organisationer eller institutioner, som SSI/Sundheds- og Æl-
dreministeriet har været i kontakt med angående den konkrete fremskrivning?”
Svar:
Fremskrivningerne er udarbejdet af ekspertgruppen for matematiske modellering.
Ekspertgruppen blev nedsat i foråret 2020 og ledes af Statens Serum Institut. Ekspert-
gruppen har til opgave at udvikle matematiske modeller til effektivt at belyse udvik-
lingen i smittespredningen af covid-19.
Gruppen er sammensat af en række eksterne eksperter fra Danmarks Tekniske Uni-
versitet, Roskilde Universitet, Danmarks Statistik samt Københavns Universitet, re-
præsenteret ved Niels Bohr Instituttet, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
samt Institut for Folkesundhedsvidenskab, som hver især bidrager til, at de opgaver
som modelgruppen løser, er bredt fagligt belyst. Ekspertgruppens sammensætning
fremgår af ekspertrapporterne, og yderligere information om ekspertgruppen kan
fi des på SSI’s hje
eside.
De generelle principper for modellerne, som er udviklet af modelgruppen, såvel som
de regionale fremskrivninger, har været tilgængelige for interesserede forskere. Sam-
tidig har modelgruppen stillet sig til rådighed for de henvendelser, som er kommet
fra eksterne parter. En detaljeret beskrivelse af regnemetoden for fremskrivningerne
er beskrevet nærmere i ekspertgruppens afrapportering af d. 23. oktober 2020. Ek-
spertrapporten kan findes
på SSI’s hje
eside
1
.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Pernille Skorstengaard
https://files.ssi.dk/ekspertrapport-af-den-23-oktober-2020-incidens-og-fremskrivning-af-co-
vid19-tilflde
1