Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2306562_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPANBK
Koordineret med:
Sagsnr.: 2016877
Dok. nr.: 1513705
Dato: 11-12-2020
NOTAT – sammenligning mellem epidemilov inden covid-19, gældende epidemilov og udkast til forslag til ny epidemilov af 9. oktober 2020
-
Det bemærkes, at notatet ikke indeholder oplysning om, hvilke ændringer der – i forlængelse af de igangværende politiske drøftelser – vil blive omfattet af det endelige lovforslag som fremsættes for Folketinget. Det gælder bl.a. forslaget om, at der
med en ny epidemilov indføres krav om, at der skal ske forudgående forelæggelse for et folketingsudvalg, før en minister kan udstede regler, samt forslaget om, at Epidemikommissionen en mere central rolle ved, at kommissionen med sin faglige
indsigt vil skulle afgive en indstilling – enten af egen drift eller efter anmodning – før der kan udstedes regler, som omfattes af ordningen for den øgede parlamentariske kontrol, herunder kategoriseringen af sygdomme som samfundskritiske.
Lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019 (før de to hastelove fra
foråret 2020 – lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020)
Omfattede sygdomme
Loven omfattede alment farlige sygdomme samt øvrige smitsomme og
andre overførbare sygdomme, optaget på lovens liste A (alment farlige
sygdomme) og liste B (øvrige sygdomme) (§ 2, stk. 1).
Lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020 (efter indarbejdelse af de to
hastelove fra foråret – lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr. 359 af 4. april 2020)
Loven omfatter alment farlige sygdomme samt øvrige smitsomme og andre
overførbare sygdomme, optaget på lovens liste A og B (§ 2, stk. 1).
Udkast til forslag til ny epidemilov som sendt i høring i perioden 9. oktober –
13. november 2020.
Loven foreslås at omfatte (§ 2, stk. 1-4):
1) Smitsomme sygdomme
2) Alment farlige sygdomme
3) Samfundskritiske sygdomme
Sundhedsstyrelsen foreslås at skulle fastsætte regler om, hvilke sygdomme
der er omfattet af nr. 1 og 2, mens sundheds- og ældreministeren foreslås at
skulle fastsætte regler om, hvilke sygdomme der er omfattet af nr. 3 (§ 2, stk.
5)
Kønssygdomme vil være omfattet.
Sundheds- og ældreministeren kunne efter indstilling fra
Sundhedsstyrelsen foretage ændringer i listerne (§ 2, stk. 2).
Sundheds- og ældreministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen foretage
ændringer i listerne (§ 2 stk. 2).
Kønssygdomme var ikke omfattet.
Kønssygdomme er ikke omfattet.
Betydning af sygdommenes
kategorisering
Foranstaltninger kunne som udgangspunkt alene iværksættes over for
alment farlige sygdomme.
Sundheds- og ældreministeren kunne dog efter indstilling fra
Sundhedsstyrelsen bestemme, at de foranstaltninger, der alene kunne
iværksættes mod alment farlige sygdomme, også kunne iværksættes over
for øvrige smitsomme og andre overførbare sygdomme, når disse optræder
på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller når andre forhold
indebærer en særlig stor risiko for smittespredning (§ 10).
Foranstaltninger kan som udgangspunkt alene iværksættes over for alment farlige
sygdomme.
Sundheds- og ældreministeren kan dog efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen
bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige
sygdomme, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme og andre overførbare
sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor udbredelse, eller
når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning (§ 10).
Foranstaltninger over for enkeltpersoner foreslås at kunne iværksættes ved
alment farlige og samfundskritiske sygdomme (kapitel 3).
Fastsættelse af regler for hele eller dele af landet om samfundsmæssige
foranstaltninger foreslås alene at kunne ske ved samfundskritiske sygdomme
(kapitel 4).
Epidemikommissioner
De regionale epidemikommissioner kunne iværksætte foranstaltninger
efter lovens kapitel 3 og 4 (§ 1 og kapitlerne 3 og 4).
Kommissionen kunne bestemme, at visse foranstaltninger kunne
iværksættes af kommissionens enkelte medlemmer (herunder Styrelsen
for Patientsikkerhed) (§ 4, stk. 2).
De regionale epidemikommissioners rolle er i vidt omfang udfaset, idet opgaverne
ved bemyndigelser overladt til sundheds- og ældreministeren og øvrige ministre.
Epidemikommissionerne har dog fortsat en rolle i forhold til foranstaltninger mod
indførelse af sygdomme i landet, se punkt herom nedenfor.
Dog fortsat fastsat bestemmelser om kommissionernes sammensætning m.v.
(Kapitel 2).
Det foreslås, at der nedsættes en national epidemikommission, der skal
rådgive sundheds- og ældreministeren og andre myndigheder om den
nationale håndtering af smitsomme sygdomme (§ 4).
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om oversendelse af epidemiloven fra 1915, hasteepidemiloven fra 2020 samt den udgave som regeringen har sendt i høring, til sundheds- og ældreministeren
2306562_0002.png
Foranstaltninger over for
enkeltpersoner
Epidemikommissionen kunne påbyde, at enhver, der led af en alment farlig
sygdom, eller som måtte antages at være smittet med en sådan, skulle lade
sig isolere og om nødvendigt indlægge på sygehus.
Hvis påbuddet ikke blev efterkommet, kunne isolation af den pågældende
ske ved tvangsindlæggelse på sygehus ved politiets hjælp.
Hvis udbredelse af en alment farlig sygdom ikke kunne hindres ved
isolation, kunne ministeren for sundhed og forebyggelse efter indstilling fra
Sundhedsstyrelsen, påbyde, at der skulle iværksættes tvangsmæssig
behandling. (§ 6, stk. 1-3)
For at hindre udbredelse af en alment farlig sygdom kunne ministeren for
sundhed og forebyggelse efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen påbyde, at
der skulle iværksættes tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere
afgrænset område eller af en nærmere afgrænset personkreds. (§ 8)
Side 2
Sundheds- og ældreministeren kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig
sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan:
1) At lade sig undersøge af en sundhedsperson.
2) At lade sig indlægge på et sygehus eller i anden egnet facilitet.
3) At lade sig isolere i en egnet facilitet.
Herudover kan sundheds- og ældreministeren iværksætte tvangsmæssig behandling
af en person, som lider af eller formodes at være smittet med en sygdom som nævnt
i stk. 1, hvis isolation ikke er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme udbredelse
af sygdommen.
Sundheds- og ældreministeren kan yderligere, efter forhandling med
justitsministeren, fastsætte regler om politiets bistand, herunder ved gennemførelse
af påbud om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling.
(§ 5, stk. 1-3)
For at hindre udbredelse af en alment farlig sygdom kan sundheds- og
ældreministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen påbyde, at der skal
iværksættes tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgrænset område
eller af en nærmere afgrænset personkreds.
Når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment
farlig sygdom her i landet, kan sundheds- og ældreministeren med henblik på at
nedbringe antallet af øvrige patienter i sundhedsvæsenet fastsætte regler om, at der
skal iværksættes tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper med
henblik på at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen. (§ 8, stk. 1-
2)
Sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at der skal iværksættes rensning af
personer, der formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof. Ministeren
kan også påbyde desinfektion af løsøre, fast ejendom og befordringsmidler m.v.
Efterkommes påbuddet ikke, kan politiet efter anmodning tilbageholde den
formodet forurenede, indtil rensning har fundet sted. Sundhedsstyrelsen fastsætter
nærmere regler om rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof eller
biologisk kampstof.
Sundheds- og ældreministeren kan herudover efter forhandling med
Sundhedsstyrelsen iværksætte andre foranstaltninger af begrænset art og omfang
for at hindre, at smitte udbredes. (§ 12, stk. 1-4)
Det foreslås, at følgende foranstaltninger kan rettes mod enkeltpersoner for
at forebygge, inddæmme eller udrydde alment farlige eller samfundskritiske
sygdomme.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med
en sådan, at lade sig:
- undersøge af en sundhedsperson (§ 9)
- indlægge på et sygehus eller anden egnet facilitet (§ 10)
- isolere (§ 11)
- behandle af en sundhedsperson (§ 14)
- rense for smitstof eller biologisk kampstof (§ 16)
I forbindelse med indlæggelse, isolation og behandling foreslås det, at der kan
træffes afgørelser med en varighed af maksimalt 4 uger, som kan forlænges
med op til 4 uger ad gangen.
Det foreslås herudover, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler
om iværksættelse foranstaltninger efter §§ 9-11 og 14, rettet mod en gruppe
af enkeltpersoner, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
eller som formodes at kunne være smittet med en sådan når det er nødvendigt
for at forebygge eller inddæmme udbredelse af alment farlige og
samfundskritiske sygdomme,
Der foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed forud for ovenstående skal
opfordre den person, som foranstaltningen påtænkes rettet imod, til frivilligt
at medvirke til at gennemføre foranstaltningen. Hvis den person, som en
foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har imidlertid ophold på en
institution, behandlingssted eller lignende., anmoder Styrelsen for
Patientsikkerhed institutionen, behandlingsstedet el. lign om at sikre, at
opfordringen til frivilligt medvirken gennemføres.
Fsva. rensning foreslås det, at ansvaret for at afgrænse det biologiske
fareområde og de eksponerede personer påhviler Statens Serums Institut, og
at Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte andre foranstaltninger, fx
isolation, for at hindre udbredelsen af smitsomt eller biologisk kampstof. (§
16, stk. 2-4)
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om rensning af personer, der
formodes forurenet med smitstof eller biologisk kampstof.
Det foreslås herudover, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med
afgørelser truffet efter §§ 9-11, 14 og 16 anmoder den offentlige eller private
institution om at sikre, at den trufne afgørelse gennemføres.
Det forslås herudover Styrelsen for Patientsikkerhed efter anmodning fra
ovenstående myndigheder eller institutionsejer kan træffe afgørelse om at
tillade, at der med henblik på at gennemføre og opretholde en sådan
foranstaltning anvendes følgende former for magtanvendelse over for den
person, som foranstaltningen retter sig mod:
1) Fysisk fastholdelse, tilbageholdelse
og tilbageførsel af den pågældende.
2) Aflåsning af lokaler, hvori den pågældende befinder sig.
Det foreslås herudover, at Sundheds- og Ældreministeren efter indstilling fra
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om vaccination af nærmere bestemte
persongrupper for at udrydde eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om oversendelse af epidemiloven fra 1915, hasteepidemiloven fra 2020 samt den udgave som regeringen har sendt i høring, til sundheds- og ældreministeren
2306562_0003.png
Side 3
eller samfundskritisk sygdom, når der er tale om særligt skærpende
omstændigheder med overhængende fare eller trussel mod folkesundheden.
Det foreslås herudover, at politisk kan yde bistand under anvendelse af den
fornødne magt i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed for at
sikre, at påbud gennemføres og opretholdes, hvis en person ikke efterkommer
et påbud.
Sundheds- og ældreministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om politiets bistand.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om oversendelse af epidemiloven fra 1915, hasteepidemiloven fra 2020 samt den udgave som regeringen har sendt i høring, til sundheds- og ældreministeren
2306562_0004.png
Samfundsmæssige
foranstaltninger
Begrebet var ikke anvendt.
Følgende foranstaltninger, som genfindes i høringsudkastets kapitel 4 om
samfundsmæssige foranstaltninger, kunne dog iværksættes ved alment
farlige sygdomme, jf. dog § 10:
1. Epidemikommissionen kunne påbyde afspærring af områder for at
hindre samkvem med omgivelserne, ligesom kommissionen kunne forbyde,
at der afholdes offentlige arrangementer og lignende i området (§ 7).
2. Sundhedsstyrelsen kunne fastsætte regler om skolers og institutioners
forhold i tilfælde af smitsomme og andre overførbare sygdomme. Sådanne
regler kunne udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte
smitsomme og andre overførbare sygdomme, der kan indebære en særlig
risiko ved udbredelse på skoler og institutioner (§ 22).
Side 4
Begrebet er ikke anvendt.
Følgende foranstaltninger, som genfindes i høringsudkastets kapitel 4 om
samfundsmæssige foranstaltninger, kan dog iværksættes ved alment farlige
sygdomme, jf. dog § 10:
1. Sundhed- og ældreministeren kan påbyde afspærring af et område for at hindre
samkvem med omgivelserne (§ 7).
Der kan desuden af sundheds- og ældreministeren, af andre myndigheder efter
bemyndigelse eller af andre vedkommende ministre fastsættes regler om følgende:
1. Forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted (§ 6, stk. 1).
2. Politiets adgang til at nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der
er almindelig adgang (§ 6, stk. 3).
3. Forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af indendørs
eller udendørs offentlige institutioner og idrætsanlæg, legepladser og lignende
faciliteter, der frembyder smittefare (§ 6 a).
4. Forbud mod adgang til transportmidler eller restriktioner på transportmidler,
herunder om tilladt maksimalbelægning og om, at der fra skibe ikke må ske samkvem
med personer i land (§ 12 a).
5. Forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til eller brugen af lokaler
og andre lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil
offentligheden har adgang (§ 12 b).
6. Forbud mod eller restriktioner for besøgendes adgang til offentlige og private
plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder og botilbud m.v. og
sygehuse og klinikker (§ 12 c).
7. Regler om private og offentlige dagtilbuds, skolers, uddannelsesinstitutioners og
andre institutioners forhold, herunder om midlertidig lukning. Sådanne regler kan
udstrækkes til også at omfatte andre end de i § 2 nævnte smitsomme og andre
overførbare sygdomme, der kan indebære en særlig risiko ved udbredelse de
pågældende steder.
Begrebet foreslås introduceret.
Ved
alment farlige sygdomme
foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerhed
kan påbyde følgende:
1. Afspærring af bestemte områder for at hindre samkvem med omgivelserne
i (§ 22).
2. At der fastsættes restriktioner for eller forbud mod besøgendes adgang til
behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. (§ 24).
3. At der fastsættes restriktioner for eller forbud mod brugen af eller
adgangen til indendørs eller udendørs offentlige institutioner, faciliteter m.v.
(§ 26).
4. At der fastsættes restriktioner for eller forbud mod brugen af eller
adgangen til offentlige og private dagtilbud, skoler og andre
uddannelsesinstitutioner (§ 28).
Ved
samfundskritiske sygdomme
foreslås, at det
Patientsikkerhed ligeledes kan påbyde ovenstående nr. 1-4.
Det foreslås endvidere, at politiet kan:
1. Nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig
adgang (§ 21)
Det foreslås også, at sundheds- og ældreministeren eller vedkommende
anden minister kan fastsætte regler for hele eller dele af landet om følgende:
1. Forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted (§ 20).
2. Restriktioner for eller forbud mod besøgendes adgang til behandlings-,
pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. (§ 25).
3. Restriktioner for eller forbud mod brugen af eller adgangen til indendørs
eller udendørs offentlige institutioner, faciliteter m.v. (§ 27).
4. Restriktioner for eller forbud mod brugen af eller adgangen til offentlige og
private dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner (§ 29).
5. Restriktioner for eller forbud mod adgangen til transportmidler (§ 30).
6. Restriktioner for eller forbud mod brugen af eller adgangen til lokaler og
andre lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil
offentligheden har adgang (§ 31).
7. Anvendelse af personlige smitteforebyggende midler i det offentlige rum (§
32)
Styrelsen
for
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om oversendelse af epidemiloven fra 1915, hasteepidemiloven fra 2020 samt den udgave som regeringen har sendt i høring, til sundheds- og ældreministeren
2306562_0005.png
Fravigelse af regler i anden
lovgivning
Ingen bestemmelser herom.
Side 5
Med kapitel 3 a er §§ 12 d-f om fravigelse af rettigheder, forpligtelser og
betingelser i anden lovgivning m.v. og fastsættelse af regler om særlige
foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer blevet indført.
Sundheds- og ældreministeren er efter lovgivningen bemyndiget til at fastsætte
regler om:
1. Fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det
offentlige fastsat i eller i medfør af anden lovgivning eller afgørelser, når det er
nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og pleje af personer, der er smittet
med en alment farlig sygdom, og de pågældende forpligtelser og rettigheder må
anses for at være af mere underordnet betydning i forhold til det nævnte
kapacitetsbehov (§ 12 d, stk. 1).
2. Fravigelse af betingelser fastsat i eller i medfør af anden lovgivning, når fravigelse
er nødvendig for at sikre patientsikkerheden eller patienters og borgeres
behandling, pleje og andre rettigheder m.v. i eller i medfør af anden lovgivning, og
disse betingelser ikke vil kunne opfyldes som følge af et ekstraordinært
ressourcetræk hos sundhedsmyndighederne eller tiltag eller foranstaltninger, der
er truffet med henblik på at forebygge eller inddæmme udbredelsen af en alment
farlig sygdom her i landet (§ 12 d, stk. 2).
3. Fravigelse af privates pligter over for det offentlige i medfør af anden lovgivning,
i det omfang det som følge af foranstaltninger iværksat i medfør af epidemiloven vil
være umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt for den private at opfylde pligten (§
12 e).
4. Indførelse af særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen af
varer i situationer med udbredelse af eller fare for udbredelse af en alment farlig
sygdom. Reglerne skal fastsættes efter forhandling med vedkommende minister og
kan fravige anden lovgivning (§ 12 f).
Vedkommende minister er derudover bemyndiget til efter forhandling med
sundheds- og ældreministeren at fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for
det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i eller i medfør
af anden lovgivning eller afgørelser, i følgende tilfælde (§ 12 d, stk. 3):
1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en
alment farlig sygdom her i landet.
2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme
udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet, og de pågældende
forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere
underordnet betydning.
3) Opfyldelse af de pågældende forpligtelser og rettigheder bliver umulig eller
uforholdsmæssig vanskelig som følge af foranstaltninger, som har været
nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
sygdom her i landet.
Med kapitel 8 i lovforslaget foreslås muligheden for fravigelse af forpligtelser
og rettigheder i anden lovgivning at blive videreført, men på visse områder
indsnævret i forhold til lovgivningen fra foråret. Derudover indføres en
række nye bestemmelser.
Der foreslås generelt indførelse af en betingelse om en solnedgangsklausul
ved udmøntning af de foreslåede bestemmelser i §§ 48-51, og
anvendelsesområdet foreslås at kunne begrænses til at gælde hele eller dele
af landet. Bestemmelserne foreslås endvidere begrænses til alene at kunne
finde anvendelse for samfundskritiske sygdomme.
Det præciseres endvidere direkte i §§ 48-51, at reglerne skal ophæves, når
der ikke længere er grundlag for fravigelse.
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om:
1. Fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for
det offentlige fastsat i eller i medfør af lovgivning eller afgørelser inden for
sundheds- og ældreministerens ressort, når det som følge af en
samfundskritisk sygdom er nødvendigt for at sikre kapacitet til behandling og
pleje af personer med et akut eller kritisk behandlingsbehov (§ 48, stk. 1).
2. Fravigelse af betingelser fastsat i eller i medfør af anden lovgivning, når
fravigelse er nødvendig for at sikre patienters og borgeres behandling,
pleje og andre rettigheder m.v. i eller i medfør af lovgivning inden for
sundheds- og ældreministerens ressort, og disse betingelser ikke vil kunne
opfyldes som følge af regler fastsat i medfør af § 48, stk. 1 (§ 48, stk. 2).
Det foreslås, at vedkommende minister bemyndiges til at fastsætte regler
om:
1. Fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates forpligtelser og
rettigheder over for det offentlige fastsat i eller i medfør af anden lovgivning
eller afgørelser, i det omfang opfyldelse af de pågældende forpligtelser og
rettigheder bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig
som følge af foranstaltninger mod samfundskritiske sygdomme truffet efter
loven (§ 49).
2. Indførelse af særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen
af varer i situationer med udbredelse af eller fare for udbredelse af en
samfundskritisk sygdom. Reglerne kan fravige anden lovgivning (§ 50).
Som nye bestemmelser foreslås lovforslagets § 51 om fravigelse af
forpligtelser og rettigheder specifikt på kriminalforsorgens område og § 52
om i visse tilfælde at fravige lovtidendelovens krav om indførelse af alle love
og bekendtgørelser i Lovtidende.
Det foreslås, at justitsministeren efter forhandling med vedkommende
minister kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige
og privates forpligtelser og rettigheder over for det offentlige fastsat i eller i
medfør af anden lovgivning eller afgørelser, i forhold til en række nærmere
bestemte persongrupper inden for kriminalforsorgens område, i følgende
tilfælde (§ 51):
1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en
samfundskritisk sygdom her i landet, herunder på den enkelte institution
m.v.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om oversendelse af epidemiloven fra 1915, hasteepidemiloven fra 2020 samt den udgave som regeringen har sendt i høring, til sundheds- og ældreministeren
2306562_0006.png
Side 6
2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller inddæmme
udbredelsen af en samfundskritisk sygdom efter loven, og de pågældende
forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at være af mere
underordnet betydning.
Det foreslås, at vedkommende minister efter forhandling med
justitsministeren kan fastsætte regler om, at regler fastsat i medfør af
lovforslagets § 20, stk. 1, og §§ 24, 26, 28-31, som alene gælder for dele af
landet, ikke indføres i Lovtidende. Vedkommende minister fastsætter efter
forhandling med justitsministeren regler om, hvordan oplysning om regler,
der ikke indføres i Lovtidende, kan fås (§ 52).
Foranstaltninger mod
indførelse af smitsomme
sygdomme i landet
Der var i lovens kapitel 4 fastsat en række foranstaltninger mod smitsomme
og andre overførbare sygdommes indførelse i landet.
Bl.a. skulle føreren og en eventuel skibslæge ved et skibs ankomst skal
meddele epidemikommissionen eller den, som optrådte på kommissionens
vegne, oplysninger om sundhedstilstanden om bord såvel under rejsen som
på ankomsttidspunktet. Samme oplysningspligt påhvilede et luftfartøjs
fører eller dennes befuldmægtigede ved et luftfartøjs ankomst (§ 13).
Sundheds- og ældreministeren kunne desuden bestemme, i hvilket omfang
der fra et skib eller luftfartøj ikke måtte ske samkvem med personer i land,
før epidemikommissionen eller den, kommissionen havde bemyndiget
hertil, havde meddelt tilladelse til frit samkvem (§ 14, stk. 1).
Politiet bistod efter anmodning med henblik på at sikre overholdelsen af
bestemmelser om, at der fra et skib eller luftfartøj ikke må ske samkvem
med personer i land (§ 14, stk. 2).
Epidemikommissionen kunne påbyde, at enhver, der ankom her til landet,
skulle lade sig undersøge af en læge, og at vedkommende om nødvendigt
skal lade sig indlægge til observation på et sygehus. Personer, der ikke
efterkom et sådant påbud, kunne ved ved politiets hjælp fremstilles for en
læge til undersøgelse, og om nødvendigt tvangsindlægges til observation
på et sygehus (§ 16).
Sundheds- og ældreministeren kunne fastsætte regler om, hvilke
foranstaltninger der kan iværksættes over for gods, bagage og post for at
hindre indførelse og udbredelse af en sygdom, der er omfattet af denne lov,
samt om hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at hindre, at rotter
eller andre gnavere og vektorer fører smitte fra en sygdom, der er omfattet
af denne lov, ind eller ud af landet (§ 18).
Reglerne om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdommes
indførelse i landet, som var gældende før vedtagelse af hastelovene i foråret 2020 er
videreført med den ændring, at de beføjelser, som var tillagt Epidemikommissionen
i medfør af epidemiloven, er overført til sundheds- og ældreministeren. Ved BEK
220/2020 er hovedparten af sundheds- og ældreministerens beføjelser dog
delegeret til Epidemikommissionen.
Der er desuden indført en ny bestemmelse, som fastsætter pligt for den
ansvarshavende for et transportmiddel, herunder luftfartøjer, skibe, tog og busser,
eller dennes befuldmægtigede til at udlevere passagerlisteoplysninger, i det omfang
sådanne foreligger, hvis en person om bord er smittet eller må formodes at kunne
være smittet med smitsomme og andre overførbare sygdomme omfattet af loven.
Det foreslås i høringsudkastet, at reglerne mod smitsomme og andre
overførbare sygdommes indførelse i landet videreføres med enkelte
ændringer, herunder:
At det præciseres direkte i loven, hvilke myndigheder der har beføjelserne til
at udføre opgaver. Opgaverne foreslås først og fremmest overført til
Styrelsen for Patientsikkerhed.
At sundheds- og ældreministeren bemyndiges til efter forhandling med
vedkommende ministre at fastsætte generelle regler om, at personer, der
ankommer til landet fra nærmere angivne lande eller bestemte områder, skal
fremvise dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig
eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig undersøge for, om de
pågældende har en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade
sig isolere, indtil resultatet af undersøgelsen foreligger, og at de om
nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus (§ 35).
Oplysningspligten for ansvarshavende for transportmidler foreslås ligeledes
videreført (§ 44)
Side 6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om oversendelse af epidemiloven fra 1915, hasteepidemiloven fra 2020 samt den udgave som regeringen har sendt i høring, til sundheds- og ældreministeren
2306562_0007.png
Oplysnings- og
anmeldelsespligter
Enhver, der havde kendskab til, at en person i hans omgangskreds eller
varetægt lider af en alment farlig sygdom, skulle snarest muligt rette
henvendelse herom til en læge eller politi, såfremt anmeldelse af
sygdomstilfældet ikke allerede var sket. Anmeldelsen skulle uden unødigt
ophold videregives til den stedlige epidemikommission (§ 21)
Sundhedsstyrelsen kunne fastsætte regler om lægers og andre
autoriserede sundhedspersoners medvirken i bekæmpelse af smitsomme
og andre overførbare sygdomme (§ 26).
Side 7
Bestemmelserne i epidemilovens § 21 og § 26 er videreført.
Der er desuden indført to nye bemyndigelses-bestemmelser:
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om fysiske og juridiske personers
samt myndigheders oplysningsforpligtelser for at hindre udbredelse og smitte af en
bestemt sygdom omfattet af lovens § 2 (§ 21 a).
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at personoplysninger kan
behandles, hvis behandlingen er nødvendig for at hindre udbredelse og smitte af en
bestemt sygdom omfattet af lovens § 2 (§ 21 b).
Det foreslås at fastsætte oplysningspligt for juridiske og fysiske personer
direkte i loven.
Det foreslås således bl.a., at fysiske personer er forpligtet til efter anmodning
fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive relevante personoplysninger,
herunder oplysninger om deres forudgående opholdssted i ind- eller udland
samt navn og kontaktoplysninger på de personer, som vedkommende har
været i nær kontakt med. Det foreslås endvidere, at myndigheder,
institutioner og sundhedspersoner er forpligtet til efter anmodning fra
Styrelsen for Patientsikkerhed at videregive oplysninger fra patientjournaler
m.v. og omsorgsjournaler, i det omfang det er nødvendigt for styrelsens
beslutning om individuelle foranstaltninger efter lovens kapitel 3.
Det foreslås desuden, at juridiske personer er forpligtet til efter anmodning
fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive relevante personoplysninger,
herunder oplysninger om personnummer, kontaktoplysninger på ansatte eller
medlemmer samt oplysninger om deres færden.
Det foreslås, at det skal være en grundlæggende betingelse, at Styrelsen for
Patientsikkerhed alene kan anmode om oplysningerne, når det er nødvendigt
med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom.
Det foreslås endvidere at videreføre bemyndigelsesbestemmelse til at
fastsætte regler om yderligere oplysningsforpligtelser, hvis det er nødvendigt
for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller
samfundskritisk sygdom, jf. udkastets § 43, stk. 5.
Det foreslås desuden at videreføre og udvide bemyndigelsesbestemmelsen i
den gældende epidemilovs § 26 således, at den – udover at give mulighed for
at forpligte autoriserede sundhedspersoner til at foretage anmeldelse – også
vil give mulighed for at fastsætte regler, der forpligter regionsråd,
kommunalbestyrelser, samt de private institutioner, der driver sygehuse eller
som i andet regi udfører laboratorieanalyser m.v. til at videregive oplysninger
om forekomsten af smitsomme sygdomme til de centrale
sundhedsmyndigheder (§ 45)
Det foreslås herudover at fastsætte direkte i loven, i hvilke tilfælde
sundhedsmyndighederne (Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum
Institut, regionsråd, kommunalbestyrelser) skal udveksle personoplysninger,
når det er nødvendigt i forbindelse, når det er nødvendigt for at
myndighederne kan varetage deres opgaver vedrørende forebyggelse og
bekæmpelse af smitsomme sygdomme (§ 46).
Det foreslås endvidere, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
regler om, at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen er
nødvendig for at hindre udbredelse af eller smitte med en nærmere bestemt
smitsom sygdom omfattet af lovens § 2 (§ 47).
Klageadgang
Ingen regler
Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser i medfør af § 1, stk. 2 (§ 1, stk.
3).
Det foreslås, at sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler
om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov (§ 54).
Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til helt eller delvist at afskære
klageadgang, således at afgørelser hverken kan påklages til Sundheds- og
Ældreministeriet eller andre myndigheder.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om oversendelse af epidemiloven fra 1915, hasteepidemiloven fra 2020 samt den udgave som regeringen har sendt i høring, til sundheds- og ældreministeren
2306562_0008.png
Domstolsprøvelse
Efter epidemilovens § 20 skulle epidemikommissionen ved pålæg i medfør
af §§ 5, 6, 7, 12 og 16, som havde karakter af frihedsberøvelse, og ved
afslag på anmodning om ophævelse af sådanne pålæg give den
pågældende vejledning om adgang til domstolsprøvelse efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a.
§§ 5, 6, 7, 12 og 16 vedrører påbud om indlæggelse, undersøgelse og
isolation, afspærring af områder, iværksættelse af rensning af personer,
samt påbud om undersøgelse og indlæggelse ved indrejse til landet.
Side 8
Efter epidemilovens § 20 skal sundheds- og ældreministeren ved pålæg i medfør af
§§ 5, 7, 12 og 16, som har karakter af frihedsberøvelse, og ved afslag på anmodning
om ophævelse af sådanne pålæg give den pågældende vejledning om adgang til
domstolsprøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
§§ 5, 7, 12 og 16 vedrører påbud om indlæggelse, undersøgelse og isolation,
afspærring af områder, iværksættelse af rensning af personer, samt påbud om
undersøgelse og indlæggelse ved indrejse til landet.
Det foreslås med lovforslagets § 55, at Sundheds- og Ældreministeriet efter
anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører eller dennes
repræsentant, skal indbringe afgørelser efter §§ 9, 10, 17 og 22, som har
karakter af frihedsberøvelse, for retten efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
§§ 9, 10, 17 og 22 vedrører påbud om indlæggelse og undersøgelse,
magtanvendelse og afspærring af områder.
Erstatning
Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der blev
iværksat i medfør af den dagældende lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse
af smitsomme og andre overførbare sygdomme, blev påført nogen tab,
havde vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.
Størrelsen af en erstatning blev fastsat af epidemikommissionen efter
forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kunne opnås enighed om
erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhvilede det
kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene (§ 27).
Sundheds- og ældreministeren kan til brug for gennemførelse af foranstaltninger
efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf iværksætte ekspropriation af
privat ejendom. Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter loven eller regler
fastsat i medfør af loven et ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til
den eller de berørte ejere (§ 27).
Det foreslås i høringsudkastet, at sundheds- og ældreministeren til brug for
gennemførelse af foranstaltninger efter loven eller regler fastsat i medfør
heraf kan iværksætte ekspropriation af privat ejendom. Udgør gennemførelse
af foranstaltninger efter loven eller regler fastsat i medfør af loven et
ekspropriativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte
ejere (§ 53)
Straffebestemmelser
Medmindre højere straf var forskyldt efter anden lovgivning, straffedes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der
1) overtrådte § 21,
2) overtrådte forbud eller undlader at efterkomme påbud meddelt efter §
5, stk. 1, § 6, stk. 1 og 3, § 7, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 2. I forskrifter, der blev udfærdiget i henhold til loven, kunne der
fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne (§29)
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder den, der
1) overtræder § 13, stk. 1 eller 2, eller § 21,
2) overtræder forbud eller undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 5, stk. 1
og 2, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 1.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde eller
fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3. Ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende efter forskrifter, der udfærdiges i
henhold til loven, skal der tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på
gerningstidspunktet.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel (§ 29).
Det foreslås i høringsudkastet, at medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der
1) undlader at efterkomme påbud meddelt efter §§ 9-11, 14, 16, 22 og 41, stk.
1.
2) overtræder et forbud efter § 21
3) undlader at efterkomme pligt til at underrette Styrelsen for
Patientsikkerhed efter § 33, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde, den der undlader at efterkomme en anmodning fremsat efter § 43,
stk. 1 og 3, eller § 44, stk. 1.
Stk. 3.
I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel (§ 56)
Side 8