SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om oversendelse af epidemiloven fra 1915, hasteepidemiloven fra 2020 samt den udgave som regeringen har sendt i høring, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 15-12-2020

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPKATB

Sagsnr.: 2016877

Dok. nr.: 1508862

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. november 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 319 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 319:

”Vil

ministeren oversende epidemiloven fra 1915, hasteepidemiloven fra 2020 samt

den udgave, som regeringen har sendt i høring, samt forklare de forskelle/ligheder der

er i de tre lovgivninger?”

Svar:

Jeg skal indledningsvist bemærke, at min besvarelse vil tage udgangspunkt i den præ-

cisering af spørgsmålet, som Sundheds- og Ældreministeriet modtog den 8. december

2020. Af præciseringen fremgår det, at der ønskes en sammenligning af epidemilovgiv-

ningen fra før marts 2020, loven efter marts 2020 og forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven) af 9. oktober 2020, med hensyn til følgende:



Hvem/hvilke myndigheder har ansvaret i de forskellige udgaver af epidemilo-

ven?

Hvilken form for tvang kan/kunne anvendes over for befolkningen i medfør af

de forskellige versioner?

Hvad er de største forskelle mellem versionerne?

Hvorfor var det nødvendigt med en lovændring i marts

–

hvad manglede i den

gældende lov?

Hvad er forskellen fra nugældende epidemilov til den version, der var sendt i

høring?

./.

Et skema med sammenligning af loven inden marts (lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1.

oktober 2019), loven efter marts (lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020) og

udkast til forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) af 9. oktober 2020 er ved-

lagt, jf. bilag 1. Lovgivningen og lovforslaget er desuden vedlagt som bilag 2.

I forhold til spørgsmålet om behovet for hastelovgivningen i foråret 2020, var det - og

er det fortsat - regeringens altoverskyggende hovedprioritet at afbøde de alvorlige

konsekvenser af spredningen af covid-19 så meget som overhovedet muligt.

Efter regeringens opfattelse var epidemilovgivningen inden covid-19-epidemien på en

række områder ikke tilstrækkelig til at sikre myndighedernes handlemuligheder og ef-

fektiv ressourceudnyttelse. Det gjaldt selve forebyggelsen og inddæmningen af smit-

somme og andre overførbare sygdomme, men også det ekstraordinære pres, som

smitsomme sygdomme kan medføre for samfundet, herunder f.eks. sygehusvæsenet,

socialvæsenet og andre områder, hvor der for det offentlige er fastsat forpligtelser og

krav til serviceydelser m.v.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om oversendelse af epidemiloven fra 1915, hasteepidemiloven fra 2020 samt den udgave som regeringen har sendt i høring, til sundheds- og ældreministeren

Med hastelovgivningen fra foråret fik regeringen de nødvendige værktøjer til at kunne

sikre kontrol over epidemien. Det ses bl.a. ved, at langt de fleste af de nye bestemmel-

ser har været anvendt og givet mulighed for at kunne holde covid-19 i skak indtil nu.

Regeringen er fortsat af den holdning, at der er behov for en række af de beføjelser,

der blev indført med hastelovgivningen i foråret. Sundhedsmyndighederne registrerer

i øjeblikket højere smittetal end nogensinde før, men der er stadig kontrol over epide-

mien. Det mener regeringen også skal være tilfældet fremover, og derfor er forårets

beføjelser i vidt omfang også repræsenteret i det lovforslag, der blev sendt i høring den

9. oktober 2020.

Det skal understreges, at regeringen endnu ikke har fremsat sit forslag til en ny epide-

milov, og at der fortsat pågår politiske drøftelser om regeringens forslag til tilpasninger

af det udkast til en ny epidemilov, der var i offentlig høring i perioden fra den 9. oktober

til 13. november 2020. Det forventes, at et tilpasset lovforslag sendes i fornyet høring

inden jul samtidig med, at det fremsættes i Folketinget.

Som jeg oplyste i Folketinget den 2. december 2020 under hasteforespørgsel F 25, læg-

ger regeringen

–

for at styrke den parlamentariske kontrol

–

bl.a. op til, at der med en

ny epidemilov indføres krav om, at der skal ske forudgående forelæggelse for et folke-

tingsudvalg, før en minister kan udstede regler, som har væsentlige konsekvenser for

samfundet. Det gælder blandt andet kategoriseringen af sygdomme som samfundskri-

tiske.

Regler herom vil efter regeringens nye forslag ikke kunne udstedes, hvis et flertal i

dette folketingsudvalg modsætter sig det.

Som ligeledes oplyst lægger regeringen også op til at give Epidemikommissionen en

mere central rolle, idet det foreslås, at kommissionen med sin faglige indsigt vil skulle

afgive en indstilling

–

enten af egen drift eller efter anmodning

–

før der kan udstedes

regler, som omfattes af ordningen for den øgede parlamentariske kontrol, herunder

kategoriseringen af sygdomme som samfundskritiske, jf. ovenfor.

Disse dele indgår i de pågående politiske forhandlinger om justering af det udkast til

en ny epidemilov, som blev sendt i høring den 9. oktober 2020. Det skal understreges,

at de justeringer af forslaget, som bl.a. blev præsenteret under hasteforespørsel F 25,

ikke indgår i vedlagte skema, da de foreslåede justeringer ikke var en del af høringsver-

sionen.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Katrine Bisballe

Side 2