Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2303077_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-12-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMOST
Sagsnr.: 2016967
Dok. nr.: 1481549
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 311 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 311:
”Vil
sundheds- og ældreministeren overveje at tilbyde anonym behandling til bor-
gere, der lider af pædofili, således at de kan henvende sig direkte uden om den prak-
tiserende læge, som man f.eks. har haft de sidste ti år med hjælpelinjen PrevenTell på
den seksualmedicinske afdeling af Karolinska Universitetssygehus, ANOVA?
Svar:
Der kan sondres mellem anonym behandling, hvor behandleren ikke kender patien-
tens identitet, og anonym adgang til behandling, hvor patienten kan henvende sig
uden f.eks. først at kontakte egen læge, men hvor den konkrete behandler er be-
kendt med patientens identitet. Ydermere skal der sondres mellem anonym behand-
ling og anonym rådgivning. Det er ministeriets opfattelse, at PrevenTell tilbyder ano-
nym rådgivning til personer med uønsket seksualitet i Sverige.
I Danmark er det muligt at modtage anonym rådgivning om pædofile tanker gennem
tilbuddet Bryd Cirklen. Tilbuddet er organiseret under Hovedstadens Psykiatri i sam-
arbejde med Red Barnet. Bryd Cirklen tilbyder ikke behandling.
Hvad angår anonym adgang til behandling er dette med den gældende lovgivning
ikke en mulighed i Danmark. Som det fremgår af besvarelse af spm. 310, er mulighe-
den for adgang til behandling uden forudgående henvisning fra egne læge et af de til-
tag, der er ved at blive set på.
./.
Som det fremgår af besvarelse af SUU alm. del spm. 309-310 arbejder Sundheds- og
Ældreministeriet på forslag til udmøntning af midler til indsatser til personer med pæ-
dofile tanker.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Morten Strand