Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-12-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 2016836
Dok. nr.: 1512752
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 302 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 302:
”Ministeren
bedes evt. via bidrag fra Sundhedsstyrelsen oplyse, om det er korrekt,
at en række livsstilssygdomme som følge af fedme, alkohol m.v. umiddelbart fører
til flere dødsfald i aldersgruppen 0-59 år end COVID-19.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har Sundheds- og Ældreministeriet anmodet Sundhedssty-
relsen om et bidrag, som oplyser følgende:
”Livsstilssygdomme
er et bredt begreb, der dækker sygdomme, der har sammen-
hæng med hvordan en person lever. De vigtigste livsstilsfaktorer er rygning, kost, fy-
sisk aktivitet og alkohol, som påvirker risikoen for udvikling af en række sygdomme,
blandt andet KOL, iskæmisk hjertesygdom, blodprop eller blødning i hjernen, type 2
diabetes og nogle kræftformer.
Ifølge de seneste tal for dødsårsager fra Danmarks Statistik var der i 2018 i alt 247
personer i alderen 0-59 år, der døde af iskæmiske hjertesygdomme, 130 personer i
alderen 0-59 år, der døde af blødning eller blodprop i hjernen og 160 personer i alde-
ren 0-59 år, der døde af KOL. Dette er blot eksempler på antallet af dødsfald som
følge af såkaldte livsstilssygdomme, og det samlede antal dødsfald som følge af alle
livsstilssygdomme overgår således antallet af dødsfald blandt patienter med COVID-
19 for personer i aldersgruppen 0-59 år.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kasper Østergaard Nielsen