Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2323123_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 25-01-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2016808
Dok. nr.: 1533988
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 297 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Brigitte Klintskov Jerkel
(KF).
Spørgsmål nr. 297:
”Hvad
mener ministeren om, at der i Region Sjælland er forekommet en markant stig-
ning på hele 247 procent i akut anvendt beroligende medicin på de psykiatriske afde-
linger, og giver det anledning til bekymring hos ministeren, og agter ministeren base-
ret på den markante stigning at starte en dialog med Region Sjælland?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Re-
gion Sjælland:
”Som
et vigtigt led i at forbedre kvaliteten i den regionale psykiatri blev der i 2014
indgået en partnerskabsaftale mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse [nu-
værende Sundheds-og Ældreministeriet] og Danske Regioner om at nedbringe anven-
delse af tvang i psykiatrien. Målet var, at andelen af personer, som bæltefikseres,
skulle være halveret i 2020, og den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien samti-
digt skulle reduceres. Baseline (gennemsnitlige data for årene 2011-13) for anvendel-
sen af bæltefikseringer i Psykiatrien Region Sjælland var lavere end de øvrige regio-
ners. Det vil sige, at målsætningen om en procentmæssig reduktion var ens for alle
regioner, men at udgangspunktet var forskelligt.
Region Sjælland har bl.a. som følge af aftalen i perioden 2014-2020 haft stort fokus
på at reducere bæltefikseringer i Psykiatrien. Det er således også lykkedes at redu-
cere antallet af bæltefikseringer, så Region Sjælland nu ifølge Sundhedsstyrelsens se-
neste rapport om monitorering af tvang i psykiatrien har det laveste niveau, hvad an-
går antal personer der bæltefikseres og det totale antal bæltefikseringer.
Sammenlignes Region Sjælland med andre regioner i forhold til anvendelse af akut
beroligende medicin pr. 100.000 indbyggere ligger Region Sjælland dog næsthøjest,
jf. tabel 1.
Tabel 1: Antal personer, der får akut beroligende medicin med tvang pr. 100.000
indbyggere.
Region
Antal personer, der får akut beroli-
gende medicin med tvang pr. 100.000
indbyggere
Region Hovedstaden
55 personer pr. 100.000 indbyggere
Region Sjælland
41 personer pr. 100.000 indbyggere
Region Syddanmark
35 personer pr. 100.000 indbyggere
Region Midtjylland
25 personer pr. 100.000 indbyggere
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 297: MFU spm. om, hvad ministeren mener om, at der i Region Sjælland er forekommet en markant stigning på hele 247 procent i akut anvendt beroligende medicin på de psykiatriske afdelinger, til sundheds- og ældreministeren
2323123_0002.png
Region Nordjylland
24 personer pr. 100.000 indbyggere
Data bygger på indbyggertal i de enkelte regioner pr. 2020
Af tabel 2 fremgår det, at der i Psykiatrien i Region Sjælland har været en stigning på
147 % (og ikke 247 % som anført i spørgsmålet) i anvendelsen af akut beroligende
medicin med tvang siden baseline. Da Region Sjælland lå forholdsvist lavt i baseline,
rangerer den procentvise stigning højt.
Tabel 2. Anvendelse af akut beroligende medicin med tvang i Psykiatrien Region
Sjælland
Baseline til
Beroligende
Baseline
2018/2019
2019/2020
2019/2020
medicin
(Ændring i %)
Antal af per-
234
45,7%
327
341
soner der får
beroligende
medicin med
tvang
Totale antal
gange der gi-
ves beroli-
gende medi-
cin med tvang
685
1.499
1.690
146,7%
Årsager til stigning i anvendelse af akut beroligende medicin og anden tvang er
mange og komplekse. Akut beroligende medicin med tvang anvendes til særligt for-
pinte og opkørte patienter, og i nogle tilfælde kan det være et forsøg på at undgå
mere indgribende tvangsforanstaltninger såsom bæltefikseringer under iagttagelse af
mindste-middels-princippet, som loven kræver.
Psykiatrien arbejder kontinuerligt med at træne personalet i relation og deeskalering
for at undgå, at patienter kommer i en tilstand, hvor det bliver nødvendigt at an-
vende tvang. For de patienter, som får beroligende medicin flere gange, arbejdes der
bl.a. med en tværfaglig plan, hvori det vurderes, om patientens faste medicinering er
tilstrækkelig, og hvordan der kan arbejdes sammen med patienten og netværket for
at undgå eventuel gentagelse.
Det skal bemærkes, at anvendelsen af akut beroligende medicin i Psykiatrien i Region
Sjælland viser en faldende tendens det seneste halve år, og Psykiatrien fortsætter ar-
bejdet med yderligere nedbringelse af anvendelsen.”
Jeg mener fortsat, at det er nødvendigt at have stort politisk og fagligt fokus på at
nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. For vi må desværre se i øjnene, at vi ikke er
lykkes med at nedbringe tvangen i det ønskede omfang i forhold til vores målsætnin-
ger. Selvom omfanget af bæltefikseringer er reduceret, tyder det på, at bælter i et
vist omfang bliver erstattet med andre tvangsforanstaltninger, herunder anvendelsen
af akut beroligende medicin med tvang.
Regeringen har sammen med aftalepartierne med Aftale om finansloven 2020
prioriteret 600 mio. kr. årligt til et markant og permanent løft af psykiatrien. Midlerne
er udmøntet sammen med Danske Regioner og skal først og fremmest anvendes til
en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 297: MFU spm. om, hvad ministeren mener om, at der i Region Sjælland er forekommet en markant stigning på hele 247 procent i akut anvendt beroligende medicin på de psykiatriske afdelinger, til sundheds- og ældreministeren
Flere hænder vil kunne bidrage til flere og bedre terapeutiske tiltag og aktiviteter,
som kan medvirke til at nedbringe brugen af tvang og styrke behandlingskvaliteten.
Finanslovsmidlerne skal være med til at løse de mest akutte udfordringer i
psykiatrien. Men ikke alle udfordringer kan løftes i ét træk, og derfor er der behov for
en 10-års plan, som skal sætte den langsigtede retning for udviklingen af psykiatrien.
Udarbejdelsen af anbefalinger til nye målsætninger og monitorering af anvendelsen
af tvang bliver en del af 10-års planen for psykiatrien. Hermed sikres, at
anbefalingerne bygger på et grundigt, fagligt forarbejde, som skal ses i det samlede
lys om en styrket psykiatri. Desuden bliver der i arbejdet med anbefalingerne
mulighed for at tage ved lære af resultaterne fra Rigsrevisionens aktuelle
undersøgelse af styringen af indsatsen for at nedbringe anvendelsen af tvang i
psykiatrien siden 2014.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye
Side 3