SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm., om regeringen har overvejet at give både Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndigelse til at give sygehusledelser pålæg i forhold til bemanding og normering på de enkelte afdelinger, når man kan se, at underbemanding både kan være til fare for det fysiske- og psykiske arbejdsmiljø samt patientsikkerhed, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 09-12-2020

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPAJU

Sagsnr.: 2016741

Dok. nr.: 1493441

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. november 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 295 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 295:

”I forlæ gelse af sage o Olivia, æv t på dr.dk de

. ove ber

”Toårige

Olivia døde på grund af travlhed: I dag er der stadig for travlt på Hvidovre

Hospital”

samt en række andre historier de sidste 4-5 år om underbemanding på sygehuse, kan

ministeren da oplyse, om regeringen har overvejet at give både Arbejdstilsynet og

Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndigelse til at give sygehusledelser pålæg i for-

hold til bemanding og normering på de enkelte afdelinger, når man kan se, at under-

bemanding både kan være til fare for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt pati-

e tsikkerhed?”

Svar:

Sundheds- og Ældreminisiteriet har anmodet om bidrag fra Styrelsen for Patientsik-

kerhed, som oplyser følgende:

”Styrelse for Patie tsikkerheds orga isatoriske tilsy

ed beha dli gssteder

sker

både i form af reaktive tilsynsbesøg og administrative opfølgninger på baggrund af

f.eks. bekymringshenvendelser og klagesager og som planlagte risikobaserede tilsyn

ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerhe-

den.

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed konstaterer større eller kritiske problemer af be-

tydning for patientsikkerheden fremadrettet, har styrelsen mulighed for at give på-

bud til behandlingsstedet med sundhedsmæssige krav, som skal opfyldes inden for en

nærmere angivet tidsfrist. Ved kritiske problemer kan styrelsen dog også om nødven-

digt give påbud om helt eller delvist at indstille virksomheden.

Påbuddene bliver givet, så patientsikkerheden fremadrettet bliver varetaget i til-

strækkelig grad. Dette følger af sundhedsloven § 215 b, stk. 1.

Styrelsen kan give påbud til et behandlingssted både, når de sundhedsmæssige for-

hold på stedet konkret bringer patientsikkerheden i fare, men også når sundhedsfor-

holdene potentielt kan bringe patientsikkerheden i fare.

Et påbud fra styrelsen vil altid være begrundet i specifikke sundhedsmæssige forhold,

så der bliver sikret forsvarlig pleje og behandling af patienterne på behandlingsste-

det.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm., om regeringen har overvejet at give både Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndigelse til at give sygehusledelser pålæg i forhold til bemanding og normering på de enkelte afdelinger, når man kan se, at underbemanding både kan være til fare for det fysiske- og psykiske arbejdsmiljø samt patientsikkerhed, til sundheds- og ældreministeren

Det er driftsherren i form af ledelsen eller ejeren af et behandlingssted, der har an-

svaret for at sikre, at de overordnede og tværgående rammer for den sundhedsfag-

lige virksomhed på stedet er i orden.

Driftsherreansvaret indebærer, at regioner, kommuner, staten og private organisatio-

ner som minimum skal sørge for, at det tilbud, som de stiller til rådighed, er patient-

sikkerhedsmæssigt forsvarligt efter de gældende normer og i øvrigt lever op til gæl-

dende lovgivning.

Dette ansvar indebærer, at arbejdsgiveren har pligt til at organisere og tilrettelægge

behandlingsstedet, så de enkelte ansatte sundhedspersoner har mulighed for at over-

holde sine lovbestemte pligter, herunder at kunne give behandling med omhu og

samvittighedsfuldhed. Dette følger af sundhedsloven § 3 a.

Organisationer har derfor konkret blandt andet pligt til at ansætte personale med til-

strækkelig kvalifikationer samt sikre det nødvendige tekniske udstyr, de fornødne be-

handlingsmidler og forsvarlige fysiske rammer. Derudover skal der sørges for en over-

ordnet forsvarlig organisering, herunder eksempelvis nødvendig bemanding, for-

nødne instrukser og rettidig kompetenceudvikling.

Styrelsen for Patientsikkerhed har således adgang til at påbyde, at der gives en pati-

entsikkerhedsmæssig forsvarlig behandling, hvis der efter de konkrete omstændighe-

der er åbenlyse bemandings- eller kompetencemæssige mangler, og dette i sig selv

medfører væsentlig fare for patientsikkerheden. Driftsherren vil i så fald være forplig-

tet til at omorganisere behandlingen på stedet, så faren for patientsikkerheden fjer-

nes.

Det skal desuden fremhæves, at der ikke er hjemmel til at stille krav til et behand-

lingsstedsvirksomhed, hvis denne udføres på en måde, som efter styrelsens opfat-

telse er uhensigtsmæssig, men som ikke bringer patientsikkerheden i fare.

Forud for påbud forudsættes efter lovgivningen en dialog mellem styrelsen og det på-

gældende behandlingssted. Påbud må kun gives, hvis driftsherren ikke har rettet op

på forholdene, og andre mindre vidtgående reaktioner ikke kan forventes at føre til

det ønskede resultat. Styrelsen skal således udøve sin beføjelse i overensstemmelse

med det almindelige proportionalitetsprincip.

Styrelsen må således i forbindelse med udøvelse af sin beføjelse sikre sig, at der over

for modtageren gives det mindst muligt byrdefulde og indgribende påbud, som er

nødvendigt for at sikre patientsikkerheden i den givne situation.

Styrelsen kan supplerende oplyse, at vi har en samarbejdsaftale med Arbejdstilsynet,

hvor styrelserne sikrer et konstruktivt og løbende samarbejde med henblik på at un-

derstøtte gensidig orientering vedr. forhold, der vurderes at have implikationer for en

af myndighedernes tilsyns- og ansvarsområde.

De gensidige underretninger er betinget af, at hhv. Arbejdstilsynet og Styrelsen for

Patientsikkerhed kan erkende eventuelle overtrædelser på den anden myndigheds-

ansvarsområde.

Der bliver jævnligt holdt samarbejdsmøder med henblik på dialog og erfaringsudveks-

li g.”

Side 2

Sundheds- og Ældreministeriet har yderligere indhentet et bidrag fra Beskæftigelses-

ministeren, som har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har oplyst føl-

gende:

”Jeg har til besvarelse af udvalgets spørgs ål vedr. Arbejdstilsy ets

bemyndigelse

indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har oplyst følgende:

”Arbejds iljølovgiv i ge stiller krav o , at de a satte hverke u eller på læ gere

sigt må blive syge eller komme til skade på grund af påvirkninger i arbejdsmiljøet,

herunder påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet stiller krav til, at ar-

bejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så påvirkningerne ikke forringer ansat-

tes sikkerhed eller sundhed. Det gælder også påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø.

Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal virksomhedernes forebyggelse have fokus på or-

ganisatoriske og kollektive tiltag frem for individuelle tiltag, men virksomhederne kan

selv bestemme, hvilke konkrete metoder de vil benytte. Det er afgørende for proble-

mernes løsning, at det er virksomhederne selv, der udvikler og beslutter de tiltag,

som sættes i gang. Det skyldes bl.a., at det altid afhænger af de konkrete forhold på

den enkelte virksomhed, hvilke tiltag der bedst løser de konstaterede problemer.

Der er en fælles forståelse med arbejdsmarkedets parter om, at dette er en hensigts-

mæssig tilgang til at nedbringe problemer i det psykiske arbejdsmiljø. I anbefalin-

gerne fra det såkaldte Metodeudvalg fra 1995 står, at Arbejdstilsynet ikke vil stille

krav om, hvilke metoder eller midler der skal anvendes for at imødegå en konstateret

sundhedsmæssig risiko vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge anbefalingerne

kan den ansvarlige ledelse altså selv vælge, hvilke ændringer den vil foretage for at

opfylde et påbud om at minimere eller bringe den sundhedsmæssige risiko til ophør.

Hvis Arbejdstilsynet gives bemyndigelse til at give sygehusledelser pålæg i forhold til

bemanding og normering på de enkelte afdelinger, vil det bryde med den metodefri-

hed, som karakteriserer størstedelen af arbejdsmiljølovgivningen, og som også gæl-

der for forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Det vil også bryde den

partsenighed, der har eksisteret siden 1995 i forhold til Arbejdstilsynets myndigheds-

udøvelse på dette område.”

Jeg henholder mig til bidragene.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Annemette Juul

Side 3