SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvilken dato regeringen lancerer et nationalt varslingssystem i forbindelse med den danske håndtering af COVID-19, til sundheds- of ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Nation

NATIONALT VARSLINGSSYSTEM:

RISIKOVURDERING OG TILTAG TIL HÅNDTERING AF COVID-19

OKTOBER 2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvilken dato regeringen lancerer et nationalt varslingssystem i forbindelse med den danske håndtering af COVID-19, til sundheds- of ældreministeren



NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Forord

De seneste mange måneder har for mange budt på store afsavn. Ældre har måtte undvære besøg fra

familien. Bryllupper og børnefødselsdage er blevet udskudt på ubestemt tid, og en generation af unge har

oplevet at savne skolen og hverdagen mere end noget andet. Alt sammen fordi Danmark og verden er ramt

af en Corona-epidemi, som har krævet sine ofre.

Det ligger i epidemiens natur, at det er en fjende, som kan udvikle sig med en accelererende hastighed.

Derfor har regeringen ad flere omgange måtte handle hurtigt og indføre til stadighed nye restriktioner i takt

med epidemiens udvikling. Det er tiltag, som er og har været nødvendige af hensyn til at holde smitten

nede.

COVID-19 har fået bedre betingelser for at smitte i takt med, at vi med efteråret og kulden er rykket

tættere sammen indendørs. Vi kan allerede nu konstatere, at der er en udbredt samfundssmitte.

Det er regeringens mål, at vi holder smitten nede samtidig med, at vi holder så meget af samfundet åbent

som overhovedet muligt.

Derfor fremlægger vi nu et nationalt varslingssystem, der skal skabe gennemsigtighed og forudsigelighed i

håndteringen af COVID-19. I systemet er fem risikoniveauer, som angiver alvorligheden af smitten i

samfundet samt en liste over tiltag, som kan indføres ved behov. På den måde vil vi skabe mest mulig

forudsigelighed for de mange borgere, som bliver påvirket menneskeligt og økonomisk af tiltag til

håndtering af COVID-19, og ikke mindst for de mange virksomheder og kulturinstitutioner, der lider

økonomisk under denne epidemi.

Men vi må også være ærlige og sige, at vi ikke kan indføre en automatik i systemet, der giver fuld

forudsigelighed. Vi har at gøre med en epidemi, der er uforudsigelig i sin natur. En epidemi, som vi hele

tiden bliver klogere på. Hvis virus får fat, kan den spredes meget hurtigt, og derfor må vi hverken fraskrive

os muligheden for at slå ned med det samme eller reagere på baggrund af nyeste viden.

Regeringen er også meget opmærksom på, at en række restriktioner er meget indgribende i vores hverdag.

Vi må ikke af hensyn til forudsigeligheden indføre restriktioner for tidligt eller opretholde dem i længere tid

end nødvendigt per automatik. Derfor beror systemet på en samlet faglig vurdering af risikoniveau og

tilsvarende nødvendige tiltag.

Mens varslingssystemet gælder nationalt og for regioner, vil vi fortsætte med at sætte ind med

nålestikstiltag lokalt, der hvor smitten bryder ud, i samarbejde med de lokale myndigheder. Så smitten

standes hurtigt, og færrest mulig rammes af restriktionerne.

Vi kommer til at skulle indrette os efter at leve med COVID-19 et godt stykke tid endnu. Det betyder også,

at vi kommer til at leve med begrænsninger i vores hverdag. Med det nye nationale varslingssystem får

borgere og virksomheder mulighed for at være på forkant og planlægge derefter, når det er muligt.

Magnus Heunicke,

Sundheds- og ældreminister





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Indhold

Forord

............................................................................................................................................................................ 1

Indledning

...................................................................................................................................................................... 3

Risikovurdering

............................................................................................................................................................. 4

Risikoniveauer

.......................................................................................................................................................... 4

Tiltag

.............................................................................................................................................................................. 6

Overordnede principper og hensyn

....................................................................................................................... 6

Graduering

af tiltag (”indsatstrapper”)

................................................................................................................... 6

Domæner for tiltag

................................................................................................................................................... 7

Governance

................................................................................................................................................................ 13

Kommunikation

........................................................................................................................................................... 14

Revisioner

................................................................................................................................................................... 15

Bilag 1. Indikatorer og pejlemærker til brug for risikovurdering

........................................................................... 16

Bilag 2. Medlemmer af Faglig Referencegruppe for nationalt varslingssystem til risikovurdering og tiltag

til håndtering af COVID-19

........................................................................................................................................ 18





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Indledning

For at understøtte at borgere og virksomheder kan forstå baggrunden for og planlægge efter mulige tiltag i

god tid, lanceres et nationalt varslingssystem for risikovurdering og tiltag til håndtering af COVID-19.

Med udgangspunkt i signaler, tendenser og indikatorer for epidemiens aktuelle udbredelse og forventede

udvikling udarbejder myndighederne en faglig risikovurdering. Det skal være med til at etablere en fælles

forståelse af den overordnede situation og mulige kommende tiltag. Varslingssystemet understøttes af den

detaljerede overvågning af epidemien, som løbende foretages af Statens Serum Institut.

Derudover indeholder systemet en liste over hvilke tiltag det er muligt at opretholde eller iværksætte i takt

med, at epidemien udvikler sig. Systemet skaber på den måde forudsigelighed om, hvilke tiltag som kan

forventes ved en stigende smitte.

Systemet er udviklet sammen med de sundhedsfaglige myndigheder og står på skuldrene af vores

nuværende viden om, hvordan COVID-19 smitter, og vurderinger af, hvordan smitten kan holdes nede. Det

ligger i epidemiens natur, at det er en hurtig fjende, som det er vanskeligt at forudsige udviklingen af, og

derfor skal man kunne reagere resolut og agilt.

En række lande har systemer for niveauer af alarmberedskab til vurdering af epidemiens udvikling. Det

gælder fx Norge, Irland og New Zealand.

Erfaringer fra andre lande viser, at sådanne systemer kan medvirke til større gennemsigtighed og

forudsigelighed i håndteringen af COVID-19. Erfaringer viser dog også, at det er vanskeligt og forbundet

med stor usikkerhed at opstille meget faste rammer for behovet for specifikke tiltag

–

og at denne type

systemer sjældent er robuste i forhold til at skabe forudsigelighed i en længere periode.

Samtidig indebærer systemer med en høj grad af automatik en risiko for at indføre restriktioner, hvor

smitteforebyggelsen ikke kan stå mål med konsekvenserne for samfundet i øvrigt. De sundhedsfaglige

myndigheder har anbefalet, at der ikke er automatik i koblingen mellem vurdering af risikoniveau og tiltag.

Derfor er systemet udviklet således, at tiltag kan iværksættes ud fra en samlet kvalitativ vurdering af

risikoniveauet og mulige tiltag. Systemet vil løbende blive udviklet i takt med, at vi gradvist får ny viden om

COVID-19 og bliver klogere på epidemien.

Systemet for risikovurderingen og mulige tiltag har et nationalt sigte. Rejsevejledninger og

rejserestriktioner relateret til COVID-19-situationen mellem lande er styret af selvstændige modeller,

hvorfor systemet, som lægges frem her, ikke anviser tiltag på det område.

Regeringen har sammen med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter gennemført historisk store

hjælpepakker for at holde hånden under dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv samt danske arbejdspladser.

Når restriktionerne skærpes, skal hjælpen følge med. I takt med at restriktioner forlænges, lægger

regeringen op til at forlænge adgangen til hjælpepakker for hårdt ramte erhverv samt for idræts- og

kulturlivet. Hjælpepakkerne er robuste, så virksomheder kan træde ind og ud af ordningerne afhængig af

udviklingen i forhold til lempelser eller skærpelser af restriktioner.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Risikovurdering

Med varslingssystemet udstikkes en overordnet ramme til at beskrive den aktuelle smitteudbredelse af

COVID-19, herunder hvilken risiko, situationen er forbundet med, fx om epidemien har karakteristik af lav

og lokal smitte, eller om der er udbredt samfundssmitte og risiko for, at behandlingskapaciteten på

sygehusene overstiges.

De tiltag, som sættes i værk for at holde smitten nede, tager blandt andet udgangspunkt i denne

risikovurdering.

Risikovurderingen foretages nationalt og regionalt. Regionerne i Danmark kan være i forskelligt

risikoniveau, og tiltag kan iværksættes geografisk forskelligt.

Risikovurderingen for COVID-19-situationen i Danmark sker ud fra en samlet faglig vurdering.

Risikovurderingen understøttes af en række objektive indikatorer, en række kvalitative observationer og

pejlemærker for udviklingen i epidemien, jf. bilag 1.

Risikoniveauer

Risikovurderingen angives efter fem risikoniveauer, jf. tabel 1.

Tabel 1

Risikoniveauer

Risikoniveau

Beskrivelse

Lav og lokal smitte med mulighed for opblussen.

Lokale og regionale udbrud af smitte, der kan brede sig.

Udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtig acceleration i smittetal.

Udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapacitet på sygehusene.

Udbredt samfundssmitte og risiko for at kapaciteten på sygehusene overstiges.

Risikovurderingen foretages ud fra en samlet faglig vurdering og som udgangspunkt ugentligt.

Risikovurderingen suppleres af en kort beskrivelse af signaler, tendenser og indikatorer, der er anvendt til

at fastlægge risikoniveauet.

Risikovurderingen foretages som udgangspunkt ikke på kommunalt niveau. Det skal ses i lyset af, at der kan

være lokale forhold, som de objektive pejlemærker ikke kan tage højde for. Det kan fx være, at smitten ikke

er udbredt i samfundet, men begrænset til fx en bestemt virksomhed eller en uddannelsesinstitution. Det

er en forsimpling at beskrive en epidemi ud fra forudbestemte risikoniveauer, og det skal balancere et

hensyn mellem på den ene side at etablere en klar og fælles referenceramme til at beskrive situationen og

på den anden side at sikre fleksibilitet og manøvredygtighed i forhold til at beskrive den konkrete situation

så præcist som muligt.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Risikovurderingen under de forskellige risikoniveauer kan fx dække over meget forskellige risikobilleder, og

smittespredningen kan have en forskelligartet karakter. Der kan fx være udbredt samfundssmitte, men

meget lidt smitte på plejehjem og sygehuse, og der kan være delvis kontrol med smitten i samfundet

generelt, men smitteudbrud på sygehuse og plejehjem, som kan udfordre sygehusenes kapacitet. Derfor

fastlægges risikovurderingen også ud fra en samlet faglig vurdering.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Tiltag

Så længe COVID-19 udgør en væsentlig folkesundhedsmæssig risiko, vil der være behov for at opretholde

en række forebyggende tiltag, som begrænser udviklingen i smitten.

Med varslingssystemet udstikkes en overordnet ramme for, hvilke værktøjer regeringen og myndighederne

kan anvende til at håndtere epidemien afhængigt af risikobilledet.

Tiltagssiden af systemet skal

–

ligesom risikosiden

–

balancere to modsatrettede hensyn. På den ene side at

være så klar og præcis som muligt om mulige tiltag, så det giver forudsigelighed for borgere, virksomheder,

myndigheder mv.

På den anden side skal systemet give plads til at iværksætte de rette, mest effektive og skånsomme tiltag i

en fremtidig situation, som kan være vanskelig at forudsige, og som kan have sine helt egne kendetegn.

Overordnede principper og hensyn

Varslingssystemets liste af forebyggende foranstaltninger og tiltag hviler overordnet på et princip om, at

der skal være sammenhæng mellem risikoen for smitteudbredelse og omfanget af indgriben over for

borgere og virksomheder og dermed betydningen for samfundsøkonomien og den enkeltes liv og hverdag.

Det betyder blandt andet, at de mindst indgribende tiltag gennemføres først.

En ukontrolleret smitteudvikling i samfundet og udbredt samfundssmitte kan skabe usikkerhed, som også

begrænser vores liv og hverdag med potentielt mange negative konsekvenser for borgerne, økonomien,

sundhedsvæsenet og samfundet generelt.

Iværksættelse af tiltag

–

såvel indfasningen som udfasningen af tiltag

–

skal så vidt muligt ske gradvist og

kontrolleret, så smitteudviklingen holdes under kontrol, og så der er mulighed for at planlægge efter

indførelsen af tiltag. Det kan dog i nogle tilfælde være nødvendigt at handle hurtigt og resolut på en

pludselig opblussen af smitte.

Tiltagene er beskrevet så specifikt, at det giver borgere, virksomheder og myndigheder en højere grad af

forudsigelighed, men ikke mere specifikt end det vurderes muligt at fastlægge på forhånd med den viden,

der er tilgængelig på nuværende tidspunkt.

Det betyder, at nogle tiltag i det følgende vil være meget specifikke, fx anbefalingen om at holde én meters

afstand eller forsamlingsforbud for en vis størrelse af forsamlinger.

For andre tiltag er beskrivelsen mere overordnet. Dette gælder eksempelvis skærpede restriktioner i

forhold til lukketider, afstand, mundbind mv. Disse mere overordnede tiltag vil hvor de bliver relevante

blive udmøntet specifikt ud fra en konkret vurdering.

Rækken af tiltag vil blive justeret i takt med, at der løbende kommer ny viden og læring om epidemien.

Graduering af tiltag ”indsatstrapper”

Varslingssystemet anviser en eskalation af tiltag, som er retningsgivende for hvilke tiltag, som kan forventes

at blive opretholdt eller taget i brug, når risikoniveauet er lavt, og tiltag, som kan forventes

at blive taget i

brug

ved stige de s itte og stige de risiko iveau. Disse ”i dsatstrapper” øger forudsigelighede i, hvilke

tiltag der kan forventes samtidig med, at det sikres, at der fx kun indføres restriktioner på de områder, hvor

det anses nødvendigt.

Samtidig gør denne tilgang det muligt at indføre målrettede tiltag og restriktioner de steder, hvor der fx er

størst risiko for, at smitten spredes hurtigst eller stor risiko for store menneskelige omkostninger.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Der er ikke i systemet på forhånd fastlagt præcist, hvilke tiltag som bør iværksættes eller opretholdes på et

givet risikoniveau. Det vil afhænge af smittespredningens karakter og den konkrete risikovurdering, fx

hvilke aldersgrupper der er smittede, og i hvilket regi smittespredningen er sket.

Samtidig skal der være mulighed for tidsmæssige forskydninger mellem tiltag og risikovurdering af hensyn

til at sikre en kontrolleret og gradvis ind- og udfasning af tiltag.

Hvis man omvendt havde et system per automatik, ville man risikere at være låst fast i enten for få, for

mange eller forkerte restriktioner, og det ville betyde, at man ikke på forhånd kunne handle på epidemiens

udvikling. Systemet ville hermed ikke være robust i forhold til at håndtere en epidemi, som i sin natur er

uforudsigelig

–

og hvor vidensgrundlaget hele tiden er i en rivende udvikling.

Der kan være forskel på tværs af indsatsområder, ift. hvor tidligt tiltag iværksættes og eskaleres, hvis

risikoniveauet stiger. Det hviler bl.a. på princippet om sammenhæng mellem risikoen for smitteudbredelse

og omfanget af indgriben i borgernes og virksomhedernes liv og hverdag.

Domæner for tiltag

De indsatser og tiltag, der kan opretholdes eller iværksættes, kan kategoriseres ud fra seks domæner.

De seks overordnede domæner er følgende (i en ikke prioriteret rækkefølge):

Test og opsporing

–

fx test af personer med symptomer, systematisk test af patienter forud for

indlæggelse samt programmet for opsporing af nære kontakter og test af disse.

Hygiejne

–

fx anbefalinger om håndhygiejne, øget tilgængelighed i det offentlige rum af

håndvask/håndsprit, øget opmærksomhed på rengøring mv.

Isolation

–

isolation af smittede eller formodet smittede eller nære kontakter i eget hjem samt

evt. hjælp til isolation uden for hjemmet.

Kontakt

–

fx råd om afstand og at undgå fysisk kontakt og mindske antallet af personer man ses

med, øget brug af hjemmearbejde, reduktion af trængsel og tæthed, begrænsning af

forsamlingers størrelse og rammer, restriktioner på adgang til fx tætbefærdede områder,

offentlige institutioner, skoler/børnehaver mv., samt regulerende tiltag i kollektiv transport (fx

krav om pladsbillet mv.) samt brug af barrierer f.eks. mundbind, ansigtsvisirer.

Personer i øget risiko

–

fx særlige foranstaltninger ved besøg på plejecentre og sygehuse og

anbefalinger til personer i særlig risiko.

Kommunikation

–

generel information om forholdsregler og tidlig varsling om udbrud og

eskalering af smitte.

Nogle tiltag kan og bør fastholdes over længere tid, hvorimod andre bør opretholdes i begrænsede

perioder og/eller områder pga. risikoen for negative afledte konsekvenser f.eks. på mental sundhed,

samfundsøkonomi mv.

Af tabel 2 nedenfor fremgår de tiltag, der kan iværksættes og opretholdes regionalt eller nationalt inden for

hvert domæne. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en udtømmende liste af specifikke

tiltag, men at tiltagene specificeres og justeres i takt med, at vi får ny viden om COVID-19 og drager

erfaringer med epidemien.

Tabellen indeholder ikke tiltag, som iværksættes og reguleres på kommunalt niveau, og lokalt kan der

sættes ind med målrettede tiltag, der hvor smitten opstår.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Tiltagene vil som udgangspunkt bygge oven på hinanden, men de kan også overlappe eller erstatte et andet

tiltag. Fx vil det hele tiden være relevant at overholde anbefalinger til afstand, test og hygiejne, mens nye

restriktioner for forsamlinger som udgangspunkt vil erstatte foregående.

Iværksættelse af de konkrete tiltag vil i sidste ende afhænge af, hvordan smitten er i samfundet, og hvilke

tiltag som vurderes mest effektive i den konkrete situation. Det er derfor ikke muligt at fastlægge en

entydig rækkefølge og sammensætning af tiltag på forhånd.

Enkelte tiltag forudsætter, at der etableres den fornødne hjemmel. Det gælder fx, hvis der skal indføres

krav om mundbind i det offentlige rum.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Tabel 2

Tiltag, der kan iværksættes og opretholdes regionalt eller nationalt gradueret efter stigende risiko

Domæne

Tiltag

· Testning af personer med symptomer og kontaktopsporing af nære kontakter

· Opfordring til testning af personer med højere risiko for smitte fx ved indrejse, større forsamlinger mv.

A: Test og

opsporing

· Risikobaseret testning af relevante grupper fx personale og beboere på plejecentre og sygehuse

· Anbefaling om udekørende testtilbud til specifikke områder eller målgrupper i samarbejde med de kommunale og regionale myndigheder

· Stærkt intensiveret kontaktopsporing.

· Teststationer bredt i samfundet, fx ved trafikknudepunkter, parker og legepladser, indkøbscentre mv.

· God hygiejne - håndvask, håndsprit, host, udluftning og nys i ærme

· Opmærksomhed på rengøring, både hjemme og på arbejdspladsen, og hygiejnetiltag beskrevet i retningslinjer via sektorpartnerskaber

· Intensivering af hygiejneråd samt intensivering af rengøring på plejecentre mv.

B: Hygiejne

· Øget rengøring mere bredt i ramte områder mv.

· Intensivering af rengøring og hygiejneforhold overalt i det offentlige rum, fx alle kontaktpunkter som dankortautomater, knapper i elevatorer mv. herunder

mulighed for krav til fx placering af håndsprit, bindende rengøringstandarder.

· Information og anbefaling om selvisolation af personer med symptomer og af nære kontakter til personer med påvist COVID-19

C: Isolation

· Opskalering af kommunale tilbud vedr. hjælp til selvisolation via samarbejde med lokale hotelkæder, nabokommuner mv.

· Yderligere opskalering af tilbud vedr. hjælp til selvisolation

· Påbud om isolation af personer med påvist COVID-19 eller symptomer og af nære kontakter til personer med påvist COVID-19 efter en konkret vurdering.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Domæne

Private arrangementer

Tiltag

· Råd og anbefalinger til private arrangementer

· Anbefaling om at begrænse eller aflyse private arrangementer

· Råd og anbefalinger om at begrænse antallet af sociale kontakter udenfor hustanden

Sociale kontakter

· Anbefaling om at begrænse antallet af sociale kontakter udenfor hustanden til 10

· Anbefaling om at begrænse antallet af sociale kontakter udenfor hustanden yderligere

· Anbefaling om fysisk afstand

· Loft på forsamlinger på 50-500 personer

Forsamlinger

· Loft på forsamlinger på 10-50 personer

· Loft på forsamlinger på 3-10 personer

· Begrænsning af udgangsforhold

· Anbefaling om brug af mundbind eller visir i særlige situationer

Mundbind eller visir

· Krav om brug af mundbind eller visir fx i sundhedssektoren, kollektiv transport, restauranter, barer, detailhandlen, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner

mv.

· Brug af mundbind eller visir generelt i det offentlige rum

· Anbefaling til de rejsende om at undgå kollektiv transport i myldretiden samt cykle og gå på korte ture.

· Krav om pladsbillet i fjerntog og brug af mundbind eller visir i kollektiv transport.

Kollektiv transport

· Skærpet opfordring til transportørerne om at gennemføre tiltag, som mindsker tæthed mellem passagerer såsom crowd control, stoppestedsværter samt

andre adfærdsregulerende tiltag ift. indretning af stationer og stoppesteder samt nedbringelse af kontakter fx ved suspension af kontantsalg.

· Begrænsning på maksimal belægning i transportmidlerne (busser, metro, regionaltog, S-tog; dvs. hvor der ikke er pladsbilletkrav)

· Opfordring til begrænsning af bevægelse på tværs af landsdele

Persontrafik mellem landsdele

· Begrænsning af bevægelse på tværs af landsdele

· Retningslinjer via sektorpartnerskaber fx i forhold til afstand, hygiejne mv, uden at det medfører nødundervisning eller iværksættelse af dimensionering på

dagtilbudsområdet.

Dagtilbud, grundskole,

ungdomsuddannelser og

voksenuddannelser, SFO,

ungdomsklubber, fritidsordninger mv.

· Anbefalinger, retningslinjer og/eller restriktioner fx i forhold til sociale arrangementer, lejrskoler og brug af mundbind/visir, uden at det medfører

nødundervisning eller iværksættelse af dimensionering på dagtilbudsområdet.

· Generelt afstandskrav på 1 meter med generel overgang til nødundervisning samt risiko for udbredt dimensionering på dagtilbudsområdet.

· Lukning af dagtilbud, grundskole, ungdoms- og/eller voksenuddannelser mv.*

· Retningslinjer via sektorpartnerskaber fx ift. til afstand, hygiejne mv.

· Skærpede retningslinjer og anbefalinger fx ift. sociale arrangementer og studieture mv. Krav om brug af mundbind eller visir.

Videregående

uddannelsesinstitutioner mv.

· Skærpede retningslinjer eller restriktioner fx ift. skærpede afstandskrav for fag der går på tværs af hold, eller fag med stor smitterisiko.

· Generelt afstandskrav på 1 meter eller differentieret fjernundervisning mhp. reduceret fremmøde (fx digital undervisning, hvor det er muligt).

· Lukning af videregående uddannelser mv.

* Lukning af dagtilbud, skoler, institutioner mv. omfatter ikke børn/unge med særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, børn/unge indskrevet på kostskoler,

efterskoler el.lign., som har forældre bosiddende på Grønland, Færøerne eller i udlandet eller som ikke har mulighed for at være i hjemmet samt børn/unge af forældre med

samfundskritiske funktioner eller hvis forældre er ansat i private virksomheder og ikke er hjemsendt. Til disse børn/unge skal der tilbydes nødpasning. For hjemsendte elever skal der

iværksættes nødundervisning i form af fx fjernundervisning i det omfang, det er muligt.

D: Kontakt





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Tiltag

Domæne

· Retningslinjer via sektorpartnerskaber fx i forhold til afstand, sektionering mv.

· Udvidet brug af hjemmearbejde

Arbejdspladser

· Hjemmearbejde i videst muligt omfang

· Hjemsendelse af ansatte med undtagelse af kritiske funktioner

· Retningslinjer via sektorpartnerskaber fx i forhold til afstand, rengøring, skiltning mv.

· Restriktioner fx i forhold til lukketider, afstand fx arealkrav, rengøring, skiltning, brug af mundbind eller visir mv.

Restauranter, caféer mv.

· Skærpede restriktioner fx i forhold til lukketider, afstand fx arealkrav, rengøring, skiltning, mundbind mv.

· Lukke for servering på stedet (evt. mulighed for take-away)

· Lukning

· Retningslinjer via sektorpartnerskaber fx i forhold til afstand, rengøring, skiltning mv.

· Restriktioner fx i forhold til lukketider, afstand fx arealkrav, rengøring, skiltning, brug af mundbind eller visir mv.

Barer, værtshuse mv.

· Skærpede restriktioner fx i forhold til lukketider, afstand fx arealkrav, rengøring, skiltning, mundbind mv.

· Lukning

· Lukning, evt. med mulighed for genåbning med restriktioner

Diskoteker, natklubber mv.

Spillesteder med stående publikum

mv.

· Lukning

· Lukning, evt. med mulighed for genåbning med restriktioner

· Lukning

· Retningslinjer via sektorpartnerskaber fx i forhold til afstand, rengøring, skiltning mv.

Private erhverv med tæt fysisk

kontakt (fx frisører, tatovører mv.).

· Restriktioner fx i forhold til afstand fx arealkrav, rengøring, brug af mundbind eller visir mv.

· Skærpede restriktioner fx i forhold til afstand fx arealkrav, rengøring, mundbind mv.

· Lukning

· Retningslinjer via sektorpartnerskaber fx i forhold til afstand, sektionering mv.

Indendørs kulturinstitutioner, idræts-

og foreningsfaciliteter,

forlystelsesparker, zoologiske haver

mv.

· Restriktioner fx i forhold til lukketider, afstand fx arealkrav, rengøring, mundbind, sektionering mv

· Skærpede restriktioner fx i forhold til lukketider, afstand fx arealkrav, rengøring, mundbind, sektionering mv

· Differentieret og målrettet lukning

· Lukning

· Retningslinjer via sektorpartnerskaber fx i forhold til afstand, sektionering mv.

· Restriktioner fx i forhold til afstand fx arealkrav, rengøring, brug af mundbind eller visir, sektionering mv.

· Differentieret og målrettet lukning

· Retningslinjer via sektorpartnerskaber fx i forhold til afstand, rengøring, personale, mundbind mv.

· Restriktioner fx i forhold til afstand fx arealkrav, rengøring, personale, synligt opsynspersonale, brug af mundbind eller visir mv.

· Skærpede restriktioner, fx i forhold til afstand fx arealkrav, rengøring, personale, synligt opsynspersonale, mundbind mv.

· Differentieret og målrettet lukning (ekskl. dagligvarebutikker og salg af andre samfundskritiske varegrupper)

· Lukning (ekskl. dagligvarebutikker og salg af andre samfundskritiske varegrupper)

D: Kontakt

Kirker og trossamfund

Detailhandlen (udvalgsvarebutikker,

dagligvarebutikker, varehuse,

storcentre, stormagasiner, basarer,

arkader mv.)





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Domæne

Tiltag

· Retningslinjer via sektorpartnerskaber fx i forhold til afstand, sektionering mv.

· Opfordring til at undgå kontakt og restriktioner

Idræts- og fritidsaktiviteter

· Begrænse aktivitet til mindre grupper

· Begrænsning af idræts og fritidsaktiviteter

· Lukning

· Begrænsning af antal tilskuere

Professionelle idrætsbegivenheder

mv.

· Yderligere begrænsning af antal tilskuere og restriktioner

· Meget begrænset antal tilskuere og yderligere restriktioner

· Lukning

· Anbefaling om at personer i øget risiko er særligt opmærksomme på afstand, hygiejne og rengøring

· Målrettet kommunikation til ældre og personer i risiko, men også generelt i lokalområde, om særlig opmærksomhed og hensyntagen

· Forstærket fokus på at hindre smitteintroduktion på sygehuse, plejehjem mv. samt skærpet fokus på symptomer hos personale herunder brug af

videokonsultation, når det er muligt

· Opfordring til patienter i øget risiko om at undgå at færdes steder, hvor det er vanskeligt at holde afstand fx myldretid eller lignende

· Opfordring til patienter i øget risiko om at undgå unødvendig kontakt

· Betydeligt forstærket fokus på at hindre smitteintroduktion på sygehuse og plejehjem

· Påbud om testning af konkret personale, beboere, ansatte og indlagte

· Generel information fra myndigheder og evt. krav om at myndighedernes information vises i medier, butikker mv.

· Tidlig udmelding fra myndigheder ved påvisning eller mistanke om udbrud

· Målrettede kommunikationsindsatser fx mod bestemte aldersgrupper eller andre målgrupper, hvor der ses smittespredning

D: Kontakt

E: Personer i

øget risiko

Kommunika-

tion

Anm.:

Tiltagene vil som udgangspunkt bygge oven på hinanden, men de kan også overlappe eller erstatte et andet tiltag.

Enkelte tiltag forudsætter, at der etableres den fornødne hjemmel. Det gælder fx krav om mundbind generelt i det offentlige rum.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Governance

Systemet for risikovurdering og tiltag forankres inden for den etablerede overvågnings- og

beslutningsstruktur for håndteringen af COVID-19. Dermed bidrager systemet til fælles vurderinger på

tværs af myndigheder i håndteringen af COVID-19.

Overvågnings- og beslutningsfora består blandt andet af:



Signalgruppe

skal medvirke til at skabe overblik over konkrete smitteudbrud og sikre tæt kobling

fra detektion af signaler på smitte til implementering af forebyggende tiltag på lokalt niveau. Signal-

gruppens observationer kan danne grundlag for fastlæggelsen af risikoniveau. Signalgruppen består

bl.a. af repræsentanter fra de sundhedsfaglige myndigheder og infektionshygiejniske enheder i re-

gionerne.

Ekspertgruppe

for modellering af COVID-19 kan aktiveres og gennemfører løbende prognoser

og modelberegninger for udviklingen i smittespredning og belastning af sygehusfunktion. Ekspert-

gruppen ledes af Statens Serum Institut og består derudover af eksperter fra universiteter og andre

institutioner.

Indsatsgruppe

har ansvaret for at fastlægge den nationale og regionale risikovurdering og risiko-

niveau og anbefaler tiltag og indsatser samt justeringer heri til håndtering af COVID-19 med ud-

gangspunkt i listen af tiltag. Indsatsgruppen består af repræsentanter fra Sundheds- og Ældremini-

steriet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut, Justitsministeriet

og Rigspolitiet. Finansministeriet og Erhvervsministeriet deltager som observatører i Indsatsgrup-

pen. Ved stigende risikoniveau vil indsatsgruppe mødes oftere og drøfte situationen, herunder risi-

kovurdering og mulige anbefalinger til tiltag.

besluttende regeringsudvalg

med relevante ministre træffer på baggrund af et oplæg til beslut-

ningsgrundlag fra indsatsgruppen og en vurdering af samfundsøkonomiske konsekvenser beslut-

ning om iværksættelse af tiltag på regionalt og nationalt niveau. Parallelt hermed træffer regerin-

gen beslutning om udspil til forhandlinger om ændringer i hjælpepakker, i det omfang at ændringer

på tiltagssiden giver anledning hertil. Nye eller ændrede hjælpepakker vil som hovedregel skulle

forhandles med Folketingets partier og evt. også arbejdsmarkedets parter, inden de kan træde i

kraft.

‐



‐



Til løbende at vurdere og kvalificere varslingssystemet nedsættes en

faglig referencegruppe.

Den faglige

referencegruppe vil bestå af eksperter inden for medicin, epidemiologi, økonomi og samfundsforhold. Den

faglige referencegruppe sekretariatsbetjenes af Sundheds- og Ældreministeriet, Statens Serum Institut,

Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet og Erhvervsministeriet.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Kommunikation

Klar kommunikation fra myndighederne til offentligheden er afgørende i håndteringen af COVID-19. Det er

vigtigt, at borgere og virksomheder mv. er oplyste om, hvordan COVID-19 bedst kan forebygges og

bekæmpes.

Den klare kommunikation bliver udfordret af, at der er mange usikkerheder. Fx kommer der løbende ny

viden, og der sker ændringer i niveauet af smitte. Det gør, at meldinger fra sundhedsmyndighederne kan

skifte, og information til borgerne ikke altid er tilgængelig i det øjeblik, hvor borgerne har brug for den.

Med udmelding om et system for risikovurdering og tiltag balanceres to modsatrettede hensyn. På den ene

side forudsigelighed i forhold til, hvilke tiltag der kan sættes i værk på forskellige risikoniveauer. På den

anden side udvikler viden om COVID-19 og smitten i samfundet sig hastigt, og der kan være brug for

løbende at justere iværksatte tiltag.

Varslingssystemet for fastlæggelse af risiko og tiltag skal i høj grad ses som en forståelsesramme, som giver

indblik i, hvordan det overordnede risikobillede afspejler, hvilke tiltag der kan komme i brug for at

bekæmpe COVID-19.

Der foretages som udgangspunkt en fast ugentlig en opdatering af risikoniveauet for hele landet og de fem

regioner, som offentligøres på coronasmitte.dk. Der kan dog være behov for at reagere hurtigere i tilfælde

af en ugunstig udvikling, hvorfor opdateringen kan ske oftere og mere ad hoc.

I takt med, at vi bliver klogere på COVID-19, kan der opstå et behov for at justere pejlemærker for

risikovurderingen og tiltagene, jf. afsnittet Revisioner. Hvis der foretages justeringer, vil det blive

kommunikeret til offentligheden.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Revisioner

Det er vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed at fastlægge en risikovurdering af epidemien og

forudsige den videre udvikling. Der er fx stor usikkerhed om, hvad der kan forventes om udviklingen

henover vinteren, og der kan opstå nye vurderinger af kritiske grænser for pejlemærker i systemet, fx

antallet af nye daglige smittede, som også afhænger af antallet af test.

Dertil kommer, at COVID-19 er en relativt ny sygdom, som vi hele tiden bliver klogere på. Der kan derfor

opstå behov for at justere på pejlemærker til at beskrive risikosituationen i takt med, at viden om

epidemien forbedres.

På samme måde kan der opstå behov for at justere på listen af tiltag i takt med, at viden om epidemien

forbedres. Nogle tiltag er beskrevet forholdsvis overordnet, og der vil løbende arbejdes på at beskrive

tiltagene mere uddybende, hvor det er muligt. Det kan bl.a. ske ved at inddrage centrale aktører på

området fx via de sektorpartnerskaber, der er nedsat i regi af en række ressortministerier.

Den faglige referencegruppe, som tilknyttes systemet, skal bl.a. understøtte revisioner ved at komme med

faglige input, så systemet opdateres med den nyeste viden og tager højde for relevant udvikling. Den

faglige referencegruppe forelægges udkast til revisioner af systemet for risikovurdering og tiltag, inden

revisionerne træder i kraft. I regi af den faglige referencegruppe vil der bl.a. arbejdes på at inddrage

indikatorer som en del af systemet, der kan belyse befolkningens opfattelse og forståelse af vejledninger og

tiltag mv.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Bilag 1. Indikatorer og pejlemærker til brug for risikovurdering

Risikovurderingen understøttes af en række kvantitative og kvalitative indikatorer. For nogle af de

kvantitative indikatorer er der tilknyttet pejlemærker.

Fastsættelse af risikoniveau sker ud fra en samlet faglig vurdering. Der er således ikke en automatik i

fastsættelsen af risikoniveauet.

En samlet faglig vurdering er vigtig, da der kan opstå tilfælde, hvor de enkelte indikatorer taler imod

hinanden, eller hvor indikatorer ændrer sig i forhold til fastsatte pejlemærker, uden at situationen vurderes

væsentligt ændret. Derudover kan der være faktorer og nye forhold ved smitteudviklingen, som de nævnte

indikatorer ikke tager højde for.

Risikovurderingen understøttes blandt andet af indikatorer, jf. boks a.

Boks a

Indikatorer

Indikatorer med vejledende pejlemærker



Antallet af nye bekræftede tilfælde pr. uge pr. 100.000 indbyggere understøtter fastsættelsen af

risikoniveauet.

Positivprocenten. Denne indikator beskriver andelen af testede personer, som er testet positive.

Vækstrate (R) i nye smittetilfælde, ugentligt gennemsnit. Denne indikator beskriver væksten i nye

bekræftede tilfælde.

Antal indlagte/indlagte på intensiv. Denne indikator beskriver bl.a. alvorligheden af sygdom blandt de

smittede og belastningen af sygehuskapaciteten.

Nyindlagte pr. uge pr. 100.000 indbyggere. Denne indikator beskriver ligeledes udviklingen i alvorligheden

af sygdom, men reagerer hurtigere end antallet af indlagte.

Andel kommuner med incidens på mere end 20 nye smittetilfælde pr. uge pr. 100.000 indbyggere og

mere end 20 tilfælde. Denne indikator beskriver den geografiske udbredelse af smitte.

Indikatorer uden pejlemærker



Udbrud, antal og størrelse.

Antal nye smittede uden kendte kontakter.

Andel nye smittede inden for samme husstand.

Aldersfordelingen blandt nye smittede herunder smitteudbredelse blandt ældre.

Udbrud blandt dyr, antal og størrelse.

Fremskrivninger i den forventede udvikling i nye smittede og nyindlagte på kort sigt.

Udviklingen i udlandet.

Selvrapporterede symptomer i befolkningen fra Covidmeter, hvis testkapaciteten ikke er tilstrækkelig.

Ændringer i virulens via helgenomsekventering af positive prøver (COVID-

9 virus’ s itso hed

og evne

til at fremkalde sygdom).

Adfærdsdata, fx for befolkningens efterlevelse af retningslinjer for fysisk afstand og hygiejne fra HOPE-

projektet.

Repræsentative test af smitteudbredelsen.

Indikatorer for graden af samfundsnedlukning, fx teledata og trafikdata. Denne indikator vil formentlig

først blive relevant i tilfælde af større kontaktreducerende tiltag.

Med indikatorerne belyses både niveauet for smitteudbredelsen i befolkningen og udviklingen i den

aktuelle smitteudbredelse (epidemiens vækst) og forventede udvikling, alvorlighed af sygdom og den

geografiske udbredelse.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Indikatorerne understøtter endvidere, at risikovurderingen tager højde for, om situationen er kontrollerbar,

eller om der er tale om mere udbredt ukontrolleret samfundssmitte, hvor smittekæder er ukendte.

Eksempelvis kan der trods en stigning i antal smittede være kontrol over smittekæderne, fordi smitten fx er

afgrænset til ansatte på en bestemt virksomhed eller enkelte hustande/opgange med mange beboere. Det

kan omvendt også være tilfældet, at smitten er lav, men spredt i samfundet og uden kendte smittekæder.

Derudover ses der på prognoser for den forventede udvikling i antallet af nye smittede eller nyindlagte

mhp. at belyse den forventede udvikling i epidemien, og udviklingen i udlandet inddrages.

Ved udbredt samfundssmitte kan det desuden være relevant at inddrage oplysninger om transportmønstre

og adfærd i befolkningen.

Tabel a og b viser pejlemærker for udvalgte

i dikatorer. Pejle ærker for i dikatore for ’a tal i dlagte’ og

’a del ko

u er ed ere e d

ye s ittetilfælde pr. uge pr.

i dbyggere’ er i udga gspu ktet

nationale.

For så vidt angår indlagte kan der ved meget kraftige regionale udbrud være behov for skift af risikoniveau

hurtigere end pejlemærker tilsiger. Desuden vil indikatoren tillægges stor vægt, hvis den er ugunstig, og der

kommer pres på sundhedsvæsenets kapacitet.

Pejlemærkerne kan blive justeret, såfremt vurderingen af kritiske grænser ændres. Antallet af nye

smittetilfælde afhænger bl.a. af antallet af udførte test.

Tabel a

Vejledende pejlemærker

Nye smittetilfælde pr. uge pr. 100.000 indbyggere

under 20

20-49

50-99

100-199

200 el. over

Risiko

Lav

Mellem

Høj

Meget høj

Kritisk høj

Tabel b

Vejledende pejlemærker

Gunstig

Positivprocent

Vækstrate i nye smittetilfælde (R), ugentligt

gennemsnit

Antal indlagte/heraf indlagte på intensiv

Nyindlagte pr. uge pr. 100.000

Andel kommuner med incidens mere end

20/100.000 og mere end 20 tilfælde

<0,5 pct.

R<1

–

50 / 0

–

<10 pct.

Opmærksom

0,5

–

5 pct.

1<R<1,5

–

250 / 20

–

50 pct.

Ugunstig

>5 pct.

R>1,5

>250 / >65

>50 pct.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



Bilag 2. Medlemmer af Faglig Referencegruppe for nationalt

varslingssystem til risikovurdering og tiltag til håndtering af

COVID-19

Medlemmer af referencegruppen er følgende:



Per Okkels, Departementschef, Sundheds- og Ældreministeriet (mødeleder).

Jens Lundgren, Professor, Infektionsmedicinsk Klinik Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Jes Søgaard, Professor og direktør for Interdisciplinary Center on Population Dynamics (CPop) SDU.

Jakob Stoustrup, Professor, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet.

Lone Simonsen, Professor, Folkesundhedsvidenskab, Forsker i Pandemier og Modeller, RUC.

Lasse Engbo Christiansen, ph.d., MSc Eng, Lektor, Sektion for dynamiske systemer, DTU.

Viggo Andreasen, Lektor, Matematik og Fysik, RUC.

Allan Randrup Thomsen, Professor i eksperimentel virologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på

Københavns Universitet.

Henrik Ullum, Formand for Lægevidenskabelige Selskaber, Professor, overlæge Klinisk Immunologisk

afdeling, Region H.

Theis Lange, Vice Institutleder, Lektor i Biostatistik, ph.d., Biostatistisk Afdeling, Københavns Universi-

tet.

Susanne Ditlevsen, Professor, Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet.

Michael Bang Petersen, Professor i Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af HOPE-projektet om

COVID-19

Michael Svarer, Professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.

Torben M. Andersen, Professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet.

Den faglige referencegruppe sekretariatsbetjenes af Sundheds- og Ældreministeriet, Statens Serum Institut,

Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet og Erhvervsministeriet.





NATIONALT VARSLINGSSYSTEM– 2020



NATIONALT VARSLINGSSYSTEM

Risikovurdering og tiltag til håndtering af COVID-19

Såfremt spørgsmål kan henvendelse rettes til

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Tlf. 72 26 90 00

Publikationen kan hentes på

www.sum.dk

www.coronasmitte.dk

sum.dk

