Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2411567_0001.png
Ud
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-05-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2017015
Dok. nr.: 1471825
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 265 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 265:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor de 14 borgere, der er smittet med muteret corona-
virus uden for Nordjylland, formodes at være smittet, samt oplyse, om de relevante
mutationer også sætter vaccinerne i fare?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Statens Serum Institut, som jeg
kan henholde mig til:
”Udtrykket ” uteret coro a-virus” opfattes so virusvaria ter, der o tales ” i kva-
ria ter e” ke deteg et ved de to utatio er i spike-proteinet:
Y453F og delta-69/70
(to aminosyrer, der mangler i spike-proteinet). Foruden dette kan der være flere mu-
tationer i nogle af minkvarianterne, dvs. både ændringer i spike-proteinet og i resten
af virusgenomet. Minkvarianterne opstod i forbindelse med infektion af de første
smittede minkbesætninger i Region Nordjylland.
Da den nyhed, der bliver refereret til i spørgsmålet, blev skrevet, var der kun sekvens-
resultater for PCR-positive prøver til og med uge 42, 2020. Der er efterfølgende fundet
betydeligt flere tilfælde af minkvarianter hos personer uden for Region Nordjylland.
I ugerne 24-42 var der på daværende tidspunkt sekventeret mellem 19% og 44% af
prøverne uden for Region Nordjylland. Tallene varierer alt efter region og uge. De 14
erkendte tilfælde af minkvarianter er derfor blot en delmængde, idet en del af prø-
verne ikke er blevet sekventeret (typebestemt), så det reelle tal er med meget stor
sandsynlighed højere. Ud af de 14 erkendte personer, optrådte tre personer på Sta-
tens Serum Instituts liste over personer med tilknytning til minkproduktion, resten re-
præsenterer borgere, der ikke havde kendt relation til minkfarme og anses derfor som
smittet i samfundet.
For at belyse smitte med minkvarianter hos personer uden kendt tilknytning til mink-
produktion i samfundet, blev der igangsat en spørgeskemaundersøgelse, hvor et ud-
snit af disse personer blev interviewet af Statens Serum Institut. Nedenfor følger en
beskrivelse af de 10 personer med en påvist minkvariant, men uden kendt tilknytning
til en minkproduktion, og som var bosiddende uden for Region Nordjylland i perioden
uge 24 til uge 42, 2020.
Der blev fundet seks smittede personer i Region Midtjylland. Ingen af de pågældende
personer er interviewet af Statens Serum Institut, og Statens Serum Institut kan derfor
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm., om antallet af de registrerede mutationer i mink den 1. juli, 15. juli, 1. august, 15. august, 1. september og 15. september 2020, til sundheds- og ældreministeren
2411567_0002.png
ikke udtale sig om formodede smitteveje. Der blev fundet tre smittede personer i Re-
gion Hovedstaden. Heraf var to bosiddende på Bornholm og var blevet smittet i den
periode, hvor en busrejse fra Nordjylland med smittede personer besøgte Bornholm
(minkvarianter blev spredt til 26 af 40 passagerer fra Nordjylland under busturen).
Derudover blev der fundet én person i Ballerup, som ikke er interviewet af Statens Se-
rum Institut, og Statens Serum Institut kan derfor ikke udtale sig om formodede smit-
teveje. Der blev yderligere fundet en person i Region Sjælland, som er blevet inter-
viewet. Den pågældende havde ikke kontakt til minkproduktion, men havde smitte i
den nære omgangskreds.
I marts 2021 angives et anslået totalt antal smittede personer med minkvarianterne -
uden tilknytning til minkerhvervet - til at være mellem 3.670 og 4.270 personer i peri-
oden siden det første fund i sommeren 2020. Efter aflivning af mink faldt antallet af
smittede, så der på nuværende tidspunkt ikke er fundet minkvariant i sekventerede
prøver siden uge 3, 2021.
I øvrigt kan Statens Serum Institut oplyse, at cluster-5-varianten kun er blevet påvist i
Region Nordjylland.
I forhold til vacciners effektivitet har et udenlandsk studie vist, at deletionen 69/70,
der er en del af minkvarianterne, er forbundet med en nedsat følsomhed over for anti-
stoffer fra personer, der er kommet sig efter tidligere infektion (SARS-CoV-2
evolution
during treatment of chronic infection | Nature).
Et andet udenlandsk studie viser en 3,4 gange nedsat effekt af Pfizers vaccine over for
cluster-5 (Circulating
SARS-CoV-2 variants escape neutralization by vaccine-induced
humoral immunity | medRxiv).
En anden publikation viser bl.a. at cluster-5 pseudovirus (betegnet B.1.1.298) har en
ikke-signifikant nedsat følsomhed over for vaccinederiverede antistoffer (antistoffer
som er dannet ud fra vaccine) fra Pfizer- og Moderna-vaccinerne. Pseudovirus er en
slags rekombineret virus, der indeholder samme mutationer, men er sikre at anvende i
laboratorieforsøg (Multiple
SARS-CoV-2 variants escape neutralization by vaccine-in-
duced humoral immunity - ScienceDirect).
Dette tyder på, at mRNA-vacciner stadig vil
være tilstrækkelig effektive over for cluster-5 (eller B.1.1.298).
Mutationen Y453F i minkvarianten har i laboratorieforsøg med udvalgte antistoffer
Rege ero ’s cocktail REGN 933 vist at ku e u dvige a tistoffers eutralisere de
effekt. Denne effekt var reduceret med 29% (Antibody
cocktail to SARS-CoV-2 spike
protein prevents rapid mutational escape seen with individual antibodies | Science
(sciencemag.org)
og
Prospective mapping of viral mutations that escape antibodies
used to treat COVID-19 | Science (sciencemag.org)).
SSI har også tidligere foretaget foreløbige forsøg, der tyder på, at cluster-5 kan have
en nedsat følsomhed over for antistoffer fra mennesker efter naturlig infektion med
det oprindelige SARS-CoV-2, der potentielt kunne betyde at nogle vacciner kan blive
mindre effektive. Der er foretaget opfølgende forsøg med samme resultat, der i øje-
blikket er til fagfællebedømmelse inden publicering.
Som ovenstående viser, er det generelt vanskeligt præcist at vurdere vaccineeffektivi-
tet ud fra laboratorieforsøg. Man kan derfor heller ikke på nuværende tidspunkt ende-
ligt vurdere minkvarianternes betydning i den sammenhæng.”
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm., om antallet af de registrerede mutationer i mink den 1. juli, 15. juli, 1. august, 15. august, 1. september og 15. september 2020, til sundheds- og ældreministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Broholm
Side 3