Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2299207_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-12-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPFRE
Sagsnr.: 2017575
Dok. nr.: 1499013
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 266 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 266:
”Hvad
skal der til for, at en sundhedsminister kan kalde en sygdom for samfundskritisk?
Er det dødeligheden, en forventet dødelighed eller hvad er begrundelsen? Vil afgørel-
sen skulle være truffet ud fra objektive kriterier?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist understrege, at regeringen endnu ikke har fremsat sit forslag
til en ny epidemilov, og at der fortsat pågår politiske drøftelser om regeringens forslag
til tilpasninger af det udkast til en ny epidemilov, der var i offentlig høring i perioden
fra den 9. oktober til 13. november 2020.
Efter det foreslåede § 2, stk. 4, i førnævnte udkast, forstås ved en samfundskritisk syg-
dom en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre al-
vorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende:
”Beste
else vil betyde, at e sa fu dskritisk sygdom
vil være en alment far-
lig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyr-
relser af vigtige samfundsfunktioner. En samfundskritisk sygdom vil således ef-
ter forslaget være en underkategori til de alment farlige sygdomme.
En samfundskritisk sygdom er i modsætning til en sygdom, der alene er smitsom
eller alment farlig, sværere at kategorisere på forhånd, idet kategoriseringen
ikke alene afhænger af sundhedsfaglige vurderinger af sygdommens dødelig-
hed og konsekvenser for den enkelte men også af politiske vurderinger af syg-
do
e s sa fu ds æssige ko sekve ser og pote tielle skadelige virk i ger.”
Det er grundlæggende min opfattelse, at kategoriseringen af en alment farlig sygdom
som samfundskritisk skal være en politisk beslutning
en beslutning, der baserer sig
på faglige input men også på en politisk vurdering af en tålegrænse for en sygdoms
potentielt skadelige virkninger for samfundet.
Som jeg oplyste i min tale under hasteforespørgsel F 25 den 2. december 2020, lægger
regeringen
for at styrke den parlamentariske kontrol
op til, at der med en ny epi-
demilov indføres krav om, at der skal ske forudgående forelæggelse for et folketings-
udvalg, før en minister kan udstede regler, som har væsentlige konsekvenser for sam-
fundet. Det gælder blandt andet kategoriseringen af sygdomme som samfundskritiske.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om, hvad der skal til for, at en sundhedsminister kan kalde en sygdom for samfundskritisk, til sundheds- og ældreministeren
Regler herom vil efter regeringens nye forslag ikke kunne udstedes, hvis et flertal i
dette folketingsudvalg modsætter sig det.
Som også oplyst lægger regeringen op til at give Epidemikommissionen en mere cen-
tral rolle, idet det foreslås, at kommissionen med sin faglige indsigt vil skulle afgive en
indstilling
enten af egen drift eller efter anmodning
før der kan udstedes regler,
som omfattes af ordningen for den øgede parlamentariske kontrol, herunder katego-
riseringen af sygdomme som samfundskritiske, jf. ovenfor.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Frederik Rechenback Enelund
Side 2