Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2298010_0001.png
Center for Økonomi
Sekretariatet
Regionsgården
Kongens Vænge 2
DK - 3400 Hillerød
Opgang
Afsnit
Telefon
Direkte
Mail
Blok C, 1. sal
Sekretariatet
3866 5000
20545319
[email protected]
k
Web
www.regionh.dk
EAN-nr.: 5798001476515
CVR/SE-nr.: 30113721
NOTAT
Til:
Justitsministeriet
Dato: 28. oktober 2020
Notat vedrørende testkits fra Livzon
Region Hovedstaden er af Justitsministeriet blevet bedt om en skriftlig redegø-
relse for forløbet omkring annulleringen af 350.000 antistoftests, som var en
del af den samlede kontrakt på 1,4 mio. antistoftest. Nedenstående spørgsmål
er ønsket besvaret, og Region Hovedstaden har ved hvert spørgsmål angivet
sin besvarelse. Derudover er vedlagt et bilag, som beskriver selve tidslinjen
omhandlende bestilling og annullering af indkøbet af de omtalte antistoftests.
Indledningsvis vil Region Hovedstaden gerne præcisere de datoer, der er om-
talt i henholdsvis svaret på samrådsspørgsmål BW og nærværende notat. I
svaret på samrådsspørgsmål BW er angivet de leveringsdatoer, der kontraktu-
elt er aftalt med Livzon. Leveringsbetingelserne er aftalt til at være ”FCA
(IN-
COTERMS 2010)”.
FCA er forkortelse for Free Carrier. Det betyder, at sælger
(Livzon) ”overleverer
godset i første transportørs varetægt på et angivet sted”.
For alle delleverancer gælder det, at den dato
for
levering, der fremgår af kon-
trakterne, er levering i Kina til første transportør. Herfra har det været Region
Hovedstadens ansvar at få transporteret godset til Danmark. For at opsum-
mere, så er datoerne angivet i svar på samrådsspørgsmål BW de datoer, hvor
Livzon har leveret varerne til første transportør i Kina. Datoerne nævnt i nær-
værende notat er de datoer, hvor varerne er modtaget i Danmark.
Derudover fremgår det af svar på samrådsspørgsmål BW, at kontrakten på de
to ordrer A og B er indgået og dateret til 7. april 2020. I vedlagte tidslinje angi-
ves det, at bestillingen på ordre A er afgivet 3. april 2020 og at bestillingen på
ordre B er afgivet 4. april 2020. Det skyldes, at ordrebestillingerne blev afgivet
hhv. 3. og 4. april 2020, hvorefter kontrakten blev udformet og dateret til 7.
april 2020. Endelig blev kontrakten underskrevet 10. april 2020.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm,. om reglerne for udbud og akut indkøb af udstyr i millionklassen er overholdt i alle indkøb gennem Nine United, til sundheds- og ældreministeren
2298010_0002.png
Spørgsmål 1: Formålet med indkøbet af de 1,4 mio. antistoftest
Direktionen i Region Hovedstaden og Danske Regioner besluttede at købe i
alt 1,4 mio. antistoftests som et led i den danske teststrategi og dermed en del
af det danske beredskab imod COVID-19. Indkøbet af de 1,4 mio. antistoftest
skulle primært indgå i forskningen i immunitet og afdækningen af udbredelsen
af antistoffer mod COVID-19 blandt bloddonorer og sundhedspersonale. Be-
slutningen om indkøbet blev truffet tidligt i forløbet, hvorfor der var en stor
usikkerhed om, hvordan og i hvilken retning, COVID-19-situationen ville ud-
vikle sig. Det var derfor en beslutning, der blev truffet for at give bedre forud-
sætninger for den danske indsats mod COVID-19.
Spørgsmål 2: Hvilke ordrer er modtaget og hvornår?
Der er afgivet to ordrer. For overblikkets skyld kalder vi dem herefter ordre A
og ordre B. Ordre A er på 400.000 antistoftest og ordre B er på 1.000.000 anti-
stoftests. Begge ordrer er modtaget i delleverancer (se bilag 1 for tidslinje):
Ordre A - 400.000 testkits:
Ordre A på 400.000 tests skulle have været ankommet til Danmark som en
enkelt leverance. Den blev dog undervejs til København opdelt i to delleveran-
cer. Årsagen var, at en del af godset blev taget af maskinen i Doha, hvor god-
set skulle i transit på sin vej til København fra Kina.
Første delleverance af ordre A blev modtaget d. 20. april 2020
213.120 stk.
Anden delleverance af ordre A blev modtaget d. 27. april 2020
186.880 stk.
Ordre B - 1.000.000 testkits:
Ordre B på 1.000.000 testkits blev bestilt som tre delleverancer:
Første delleverance af ordre B blev modtaget d. 30. april 2020
300.000 stk.
Anden delleverance af ordre B blev modtaget d. 18. maj 2020
350.000 stk.
Tredje delleverance af ordre B blev IKKE modtaget (annulleret af Re-
gion Hovedstaden)
350.000 stk.
Se besvarelsen af ”Spørgsmål 3” og ”Spørgsmål 4”
nedenfor for uddybende
svar på annulleringen af tredje delleverance. I forbindelse med annulleringen
af tredje delleverance blev der forhandlet en erstatningsleverance på 90.000
stk., som Region Hovedstaden ville modtage uden beregning
dog skulle Re-
gion Hovedstaden selv afholde transportudgifter, som i alt har beløbet sig til
71.785,24 kr.
Notat vedrørende testkits fra Livzon
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm,. om reglerne for udbud og akut indkøb af udstyr i millionklassen er overholdt i alle indkøb gennem Nine United, til sundheds- og ældreministeren
2298010_0003.png
Erstatningsleverancen på 90.000 antistoftests blev modtaget d. 15. oktober
2020
Spørgsmål 3: Hvornår annullerede man ordren på 350.000 antistoftest
samt ud fra hvilken vurdering?
Tredje delleverance (350.000 stk.) af ordre B på 1.000.000 antistoftests blev
som nævnt ovenfor annulleret. Annulleringen skete 3. juli 2020. Forud for an-
nulleringen var en længere dialog mellem Region Hovedstaden, den nationale
indkøbsfunktion og Livzon. Der henvises til vedlagte tidslinje for uddybning af
processen.
Årsagen til annulleringen skal findes i følgende:
at det blev konstateret, at efterspørgslen på antistoftests var vigende.
at en del af ordre A på 400.000 tests viser en variation i sensitiviteten
for nogle af antistoftestene
1
kort holdbarhed
Den korte holdbarhed samt den svingende kvalitet i delleverancen betød, at
det blev muligt at forhandle en gunstig løsning med leverandøren.
Løsningen blev, at Region Hovedstaden annullerede delleverancen på de
350.000 antistoftests og fik krediteret (returneret) det fulde beløb for de
350.000 tests svarende til 2.149.000 USD, hvilket omregnet til danske kroner
udgør 14.828.100 med afsæt i en kursværdi på 6,9. Samtidig blev der for-
handlet en erstatningsleverance på 90.000 antistoftests uden beregning. Dog
har Region Hovedstaden selv afholdt de føromtalte transportomkostninger på
71.785 kr.
Årsagen til forhandlingen af en erstatningsleverance var, at den ville kunne
bruges til at færdiggøre igangværende epidemiologiske studier, der strækker
sig længere end november 2020, hvor holdbarheden på de resterende op mod
400.000 testkits udløber. De har en acceptabel følsomhed, og er stadig an-
vendelige til epidemiologiske studier.
Spørgsmål 4: Er den annullerede ordre på 350.000 tests modtaget i Re-
gion Hovedstaden, og hvordan skal det forstås, at der er modtaget en
kreditnota?
1
Sensitivitet
er evnen til at foretage en korrekt diagnose af syge personer. En høj sensitivitet betyder såle-
des, at en analyse er god til at "fange" de syge personer.
Specificitet
er evnen til at foretage en korrekt di-
agnose af raske personer. En høj specificitet angiver altså, at analysen er god til at "frikende" de raske per-
soner.
Notat vedrørende testkits fra Livzon
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm,. om reglerne for udbud og akut indkøb af udstyr i millionklassen er overholdt i alle indkøb gennem Nine United, til sundheds- og ældreministeren
Den annullerede delleverance på 350.000 tests blev annulleret inden den for-
lod Kina. Den nåede aldrig til Danmark. At Region Hovedstaden har modtaget
en kreditnota betyder, at vi har fået pengene for den del af leverancen tilbage.
Det drejer sig om knap 15 mio. kr.
Spørgsmål 5: Hvorfor returnerede Region Hovedstaden ikke de tests,
man allerede havde modtaget, hvor der blev konstateret for stor varia-
tion i testen?
Til trods for, at kvaliteten på en delleverance var svigende, var de modtagne
antistoftests af høj nok kvalitet til at kunne blive brugt til epidemiologiske stu-
dier. Samtidig ville transportomkostningerne forbundet med en returnering
være høje.
De modtagne tests er anvendt til følgende formål:
Forskning og uddannelse
”Vi tester Danmark”
Medarbejderscreening i Region Hovedstaden, Region Syddanmark og
Region Nordjylland
Notat vedrørende testkits fra Livzon
Side 4