Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-12-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 2016384
Dok. nr.: 1487905
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 247 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 247:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor og på hvilken baggrund Lægemiddelstyrel-
sen tilsyneladende skiftede faglig holdning til kvaliteten og anvendeligheden af anti-
stoftests fra Livzon, som Lægemiddelstyrelsen først afviser den 22. marts 2020 for så
senere samme dag at takke ja til en anonym donation på samme test fra Bestseller på
100.000 af identiske tests og efterfølgende at indgå kontrakter med Nine United for
indkøb af yderligere 1,4 millioner af identiske tests?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har ministeret anmodet Lægemiddelstyrelsen om bidrag, som
oplyser følgende:
”Lægemiddelstyrelsen
har til opgave at føre tilsyn og kontrol med medicinsk udstyr
og in vitro-diagnostik på det danske marked og sikre, at produkter overholder den
danske lovgivning. Lægemiddelstyrelsen har ikke til opgave at sikre forsyningen,
indgå kontrakter eller foretage opkøb af medicinsk udstyr eller in vitro-diagnostiske
test. Denne opgave tilfalder regionerne.
Lægemiddelstyrelsen informerede Livzon om, at de tilbudte antistoftests på davæ-
rende tidspunkt ikke indgik som en del af den nationale teststrategi. Forespørgslen
blev som et led i sagsbehandlingen videresendt til den nationale testkapacitets-
gruppe i regionerne, og sagen blev afsluttet derefter.
Samtidig modtog Lægemiddelstyrelsen et tilbud om en donation af Livzontests, som
styrelsen takkede ja til. Dette skete på baggrund af en beslutning herom truffet i
Sundheds- og Ældreministeriets departement. Denne donation blev herefter leveret
til Region H. Lægemiddelstyrelsen har ikke kendskab til eventuelle kontrakter med
Nine United.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Louise Sevel Lundstrøm