Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2297901_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-12-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPBMA
Sagsnr.: 2016494
Dok. nr.: 1481923
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 235 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 235:
”Hvad
kan ministeren oplyse om høreapparatbehandling i Tyskland, herunder om
kvalitetskrav, visitation og digitalisering, tilskud og gebyrer, offentlig/private leveran-
dører, og ventetider?”
Svar:
Fsva. alm. del spørgsmål nr. 235, 236, 237 og 238 er der indhentet bidrag fra danske
ambassader i udlandet og det færøske hjemmestyre. Indledningsvist har jeg bedt
Sundhedsstyrelsen kommentere de til SUM fremsendte bidrag til de fire ovennævnte
spørgsmål. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
takker for muligheden for at kommentere på de fremsendte bi-
drag fra ambassader og fra det færøske hjemmestyre. Set i relation til det igangvæ-
rende arbejde i Danmark med programmet
”Høreo rådet i fre tide –
en styrket
i dsats for orgere ed høreta ”, og ikke
mindst i forhold til Sundhedsstyrelsens
igangværende arbejde med kvalitetskrav til høreapparatbehandling, er det interes-
sant at se eksempler på, hvordan andre lande og selvstyreområder har organiseret
høreapparatområdet på forskellig vis. Sundhedsstyrelsen hæfter sig ved, at der i de
udvalgte lande/hjemmestyre skal være en sundhedsfaglig vurdering af høretabets
omfang før der tildeles behandling, offentligt tilskud eller tilskud fra sygeforsikring.
Endvidere er det interessant, at Australien arbejder med telemedicinske modeller, der
hidtil ikke har haft stor udbredelse på dette område i Australien, samt at den austral-
ske model er præget af udfordringer i forbindelse med telemedicinsk verificering af
høreapparatets virkning og justering.
Vi kan således konstatere, at der er forskellige måder at organisere området på i for-
hold til aktører og indsatser. Der kan være mange grunde til disse forskelle på tværs
af lande, herunder bagvedliggende regulerende rammer, befolkningsgrundlag samt
geografiske afstande, som er en velkendt udfordring i flere af landene. Sundhedssty-
relsen har ikke den fornødne viden og indsigt i andre landes organisering af høreom-
rådet til, at vi kan vurdere de sundhedsfaglige effekter af de forskellige modeller, lige-
som det fremsendte ikke har en karakter der gør det muligt, at redegøre for fordele
og ulemper i sammenligning med organisering af høreområdet på tværs af landene.
Af samme grund er det heller ikke muligt for Sundhedsstyrelsen at lave et fakta tjek af
de eksterne bidrag men vi vurderer, at beskrivelserne på mange måder berører ele-
menter som også er gældende for danske forhold. Der er således ikke noget der giver
anledning til undren i beskrivelserne fra Tyskland, Norge, Australien og Færøerne.”
Konkret i forhold til besvarelsen af spørgsmål nr. 235 har jeg indhentet bidrag fra Den
Danske Ambassade i Berlin. Ambassaden oplyser følgende:
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om høreapparatbehandling i Tyskland, til sundheds- og ældreministeren
”I Tyskla d er a. 88 p t. af efolk i ge o fattet af de lovpligtige
sygeforsikring.
De lovpligtige sygeforsikringer finansierer høreapparater op til mindst 784,94 EUR pr.
styk (pr. øre), hvis der foreligger en medicinsk indikation, dvs. hvis der er sket henvis-
ning fra en læge og udstedt en recept. Det vi altid bero på en individuel vurdering (vi-
sitation). Forhåndsgodkendelse af refusion skal som hovedregel indhentes hos patien-
tens sygeforsikring, inden et høreapparat anskaffes den første gang.
Der er en mindre egenbetaling for patienten, 10 EUR pr. styk. Hvis prisen på det valgte
høreapparat ligger over det ovenfor anførte loft, skal patienten selv betale differen-
cen. Hvis henvises til et dyrere høreapparat på baggrund af en medicinsk indikation,
fx i forbindelse med et højere frekvensområde, betaler forsikringen også den dyrere
model. Forsikringen betaler også for rådgivning, programmering og tilpasning af ap-
paraterne så vel som for eventuelle reparationer. Forsikringen betaler kun for batte-
rier til børn, voksne skal selv betale for deres batterier.
Den lovpligtige sygesikring afholder udgifterne til nye høreapparater hvert 6. år. Hvis
der er behov for et nyt apparat inden de seks års udløb, eller hvis man mister et appa-
rat, skal patienten selv betale herfor. Der kan tegnes private tillægsforsikringer for så-
danne tilfælde.
Det er typisk sådan, at de lovpligtige sygeforsikringer indgår aftaler om høreappara-
ter direkte med producenterne og indbyrdes aftaler prisen herfor. Der vil derfor af-
hænge af patientens sygeforsikring, hvilket mærker og typer, som forsikringen dækker
dvs. der er ikke fuldstæ digt ”frit valg” for patie te .
Der er følgende kvalitetskrav til høreapparater på recept: Høreapparater skal være
udstyret med digitalteknik. Derudover skal apparaterne råde over mindst fire kanaler
og tre høreprogrammer, en mekanisme til undertrykkelse af ekko og forstyrrende
baggrundsstøj så vel som en forstærkerkapacitet på op til 75 decibel.
I juni 2019 viste en undersøgelse foretaget af forbundet af lovpligtige sygeforsikrin-
ger, at 80 pct. af de forsikrede var tilfredse eller endda meget tilfredse med service og
kvalitet ifm. deres høreapparater. Undersøgelsen viste også, at 70 pct. havde valgt et
høreapparat, der befandt sig over betalingsloftet, dvs. som betød en egenbetaling for
patienten.
Omtrent 10,5 pct. af den tyske befolkning er ikke omfattet af den lovpligtige sygefor-
sikring men har tegnet en privat forsikring, hvor der gælder andre regler end ovenstå-
ende. Finansiering mv. vil bero på en konkret aftale med den private sygeforsikring,
hvorfor der ikke ka oplistes ge erelle ret i gsli jer herfor. ”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Bertil Moesgaard Andersen
Side 2