Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2271751_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-11-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2014927
Dok. nr.: 1437115
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 21:
”Hvilke
tiltag har ministeren iværksat i forhold til de ulykkelige situationer, hvor en
person med en psykisk sygdom har overfaldet en uskyldig?
Svar:
Sager, hvor psykisk syge overfalder uskyldige, er triste
, og
bagved gemmer sig barske
skæbner og fortvivlede pårørende både til de psykisk syge og til ofrene.
Regeringen prioriterer psykiatriområdet højt. Det psykiatriske område har gennem
længere tid haltet efter det somatiske område. Behandlingen af de to områder skal
sidestilles og fremadrettet prioriteres på lige fod, så vi forhåbentlig i tide kan tage
hånd om de situationer, der henvises til i spørgsmålet.
Der er brug for en samlet, langsigtet og gennemarbejdet plan for, hvordan vi kan løfte
indsatsen for mennesker med ondt i sindet og psykiske lidelser de kommende år.
De første skridt på vejen mod en bedre psykiatri er taget. Allerede med den første
økonomiaftale få måneder efter regeringsskiftet afsatte regeringen 2,2 mia. kroner til
at sikre velfærden et solidt fundament at stå på. Sidste år indgik vi en aftale med regi-
onerne om 1000 flere sygeplejersker, som også kommer psykiatrien til gavn.
Mest markant for dette område har regeringen sammen med aftalepartierne med af-
tale om finansloven 2020 prioriteret at afsætte 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til
et varigt og markant løft af psykiatrien. Midlerne er udmøntet med Danske Regioner
og skal bruges til en styrket kapacitet inden for psykiatrien i form af flere senge og
mere personale i den regionale psykiatri. Af de 600 mio. kr. årligt er de 90 mio. kr. år-
ligt øremærket til at styrke retspsykiatrien, herunder til at udvide antallet af retspsy-
kiatriske senge og styrkelse af behandlingskvaliteten. Det skal således være slut med,
at patienter udskrives, før de reelt er tilstrækkeligt behandlet og klar til det. Det vil
bl.a. helt konkret betyde længerevarende indlæggelser, når det skønnes at være det
rigtige for patienten.
Derudover vil de flere hænder kunne bidrage til flere og bedre terapeutiske tiltag og
aktiviteter, hvilket bl.a. kan medvirke til at nedbringe brugen af tvang og styrke be-
handlingskvaliteten.
Men det er ikke alle udfordringer, der kan løftes i ét træk, og der er behov for, at der
tænkes hele vejen rundt. Med en kommende 10-års planen for psykiatrien tages fat
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvilke tiltag ministeren har iværksat i forhold til de ulykkelige situationer, hvor en person med en psykisk sygdom har overfaldet en uskyldig, til sundheds- og ældreministeren
på de mere grundlæggende problemer. Som første skridt i arbejdet med 10-års pla-
nen udarbejder Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Socialstyrelsen en grundig be-
skrivelse af status og udfordringerne i psykiatrien.
Der bliver tale om en bred og inddragende proces, hvor politikere, fagfolk og organi-
sationer løbende bliver taget med på råd. Det gælder ikke mindst i forhold til dem,
som står med problemerne tæt inde på livet til hverdag. Uden en bred, lokal foran-
kring, kan vi ikke lave en holdbar plan, der virker i praksis.
Der er dog nogle konkrete udfordringer, som ikke kan vente på en 10-års plan, og
som der allerede nu tages hånd om. Her kan nævnes ansvaret for behandling af men-
nesker, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (de såkaldt dobbeltbelastede el-
ler dobbeltdiagnosticerede), hvor der arbejdes på at finde den rigtige model for an-
svarsfordelingen, så denne gruppe ikke længere skal opleve en usammenhængende
indsats med stort frafald i behandlingen af både den psykiske lidelse og misbruget
som uundgåelig konsekvens. Der skal være tale om et gennemtænkt behandlingstil-
bud, så de ikke bliver hængende i svingdøren mellem den kommunale misbrugsbe-
handling og den regionale psykiatri.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Saabye
Side 2